wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Sådan tackler Dansk Forening for Rosport COVID-19

I sidste uge meddelte vi her på roning.dk, at Danmarks Rocenter følger udviklingen af Corona-virussen tæt, særligt for at kunne beskytte vores atleter, der potentielt kan blive berørt af virussen, gennem deltagelse i regattaer, og på træningslejre, i udlandet.

I takt med at Corona-virussen bliver mere og mere udbredt, har forbundet nu intensiveret deres fokus. Den marts blev der nedsat et task force, bestående af DFfR formand Henning Bay Nielsen, DRC formand Thomas Ebert, sekretariatsleder Bent Jørgensen og sportschef Finn Trærup-Hansen.

Deres opgave er, at indhente den nødvendige viden for løbende at vurdere situationen og forholde sig til konsekvenserne for aktiviteterne i dansk roning. De fire følger situationen nøje både nationalt og internationalt og er i tæt kontakt med samarbejdspartnere i ind- og udland, herunder det internationale roforbund, FISA, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.

Der holdes konstant øje med de retningslinjer, som udstikkes fra Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, regeringen og andre officielle, nationale anbefalinger, idet DFfR ønsker at lægge disse anbefalinger til grund for vores aktiviteter og indsats.

På nuværende tidspunkt er den vigtigste prioritering for det nedsatte task force at vurdere, hvordan vi skal forholde os til de regattaer som ligger i Italien til foråret og eventuelle meldinger fra myndighederne vedrørende restriktioner på afholdelse af større møder.