Et helt liv med roning

Af Bianca Toftebjerg, [email protected], billeder: Erik Kjær Nielsen

Venskaber for livet og store oplevelser

Inger Molich har ikke kun været roer for egen vindings skyld, på hendes roer-cv står der instruktør, langtursstyrmand, langtursstyrmandsinstruktør, kredsbestyrelsesmedlem, bestyrelsesmedlem i roklubben og mange andre kompetencer på. Hvilket også bevidner om en kvinde, der i den grad har bidraget til dansk roning, med sine evner.

Men roningen har også givet stærke venskaber på tværs af landet, og venskaber som stadig vedligeholdes i dag, fortæller Inger:

”Vi er 6 piger som mødes en gang om året og ror en lang tur. Vi kommer rundt og besøger mange forskellige roklubber omkring i landet, og sommetider dukker der en op man ikke har set i 20 år. Og det er altid meget sjovt at komme ud og møde nogen som man ikke har set i mange år.”

Selvom roningen har budt på mange oplevelser for Inger, så er der dog en som står lidt højere end de resterende. I 2009 var Inger Molich nemlig frivillig ved IOC-kongressen i København, som løb over 10 dage. Her tog hun i mod gæster i lufthavnen og var med til åbningen i Operaen samt ved afslutningen i Tivoli.

Kan dele ud af erfaring og gode råd

Inger Molich ved en ting eller to, om det at være en del af en roklub, og hun følger stadig med i hvad der sker i roklubben på helt tæt hånd. Hun er heller ikke sen til at dele ud af den erfaring hun har gjort, og hjælpe nye tiltag på vej. Eksempelvis har Randers Roklub de seneste år, arbejdet på at få startet en ungdomsafdeling op – det har der nemlig ikke været i mange år. Her har Inger, som naturligvis også har været ungdomsleder, i løbet af sin lange rokarriere, givet sit besyv med, og hjulpet med gode råd.

Efter 60år er Inger stadig aktiv roer, og en af de ting som stadig trækker, er de smukke morgener man oplever som morgenroer:

”Man får brugt alle sine muskler når man ror, og når man ror om morgenen så er der ikke to ture, der er ens. Man oplever mange ting, og kan følge med i naturen og den trafik som der er nede på havnen. Vi er en 11-12 morgenroere og når vi skal på vandet, så blander vi holdene – så alle ror med alle. Efter vi har været på vandet, så drikker vi kaffe sammen og vender verdenssituationen, så vi har et godt socialt netværk sammen.”

Når man har været i roer i 60år, må man også have en form for idé om hvad det er der virker. Derfor virkede det oplagt at spørge Inger Molich, hvordan man får mest ud af at være medlem i en roklub. Svaret kom hurtigt, og var ikke til at tage fejl af:

”Man skal møde op til arrangementerne i klubben. Når man er medlem af en roklub, så er det jo ikke kun roning – det er i høj grad også det sociale. Man får et langt bedre forhold til sin klub, hvis man også deltager i det sociale og generelt følger med i hvad der sker i klubben.”