Turberetning fra ferielangturen til den finske skærgård

Af: Clara Højland Christensen, Helsingør Roklub.
Fotos: Ulla Behrend, Lene Søby, Peter Ley, Claus Lerche

Man tager 3 turledere, 6 både, 18 deltagere, en stor del smuk natur, masser af sol, lidt blæst, et skvæt regn og overdrevent meget godt humør. Så blander man det sammen og vupti – så har man en fantastisk ferielangtur i den finske skærgård.

Stemningen summer af spændt forventning lørdag eftermiddag i Turku Roklub. Ordrer som ”fat båd”, ”løft”, ”sæt” flyver med fasthed gennem luften da 6 både skal frigøres fra deres sikre plads på bådtraileren efter den lange tur fra Danmark til Finland. Alle ankomne hjælper med at gøre både klar og der hilses på nye og gamle bekendtskaber. Solen skinner og alt tegner godt for den kommende uges roning i den finske skærgård.

Meget kan man sige om den finske skærgård, men ensformig DET er den ikke. Alle ture bød på naturmæssige overraskelser. Hver gang man runder en ø eller et ”hjørne” viser landskabet sig fra en ny side. Vi har roet i alt fra store åbne områder, strækninger som Gudenåen, noget der mest lignede sø, klippeskærfyldte farvande, kanalen gennem Turku by. Været under store broer, små broer (med åren langs) og over en motorvej (sejlrenden til/fra Turku).

En deltager der har været med på adskillige ferielangture udtaler:

”Jeg troede Sognefjorden var den bedste og flotteste tur jeg kunne komme til at opleve. Men turen i den finske skærgård kommer fuldt ud på højde med Sognefjorden pga den store variation. Det har virkelig været en smuk tur.”

Ofte havde vi på fornemmelsen at være helt derude, hvor der næsten aldrig kommer mennesker da rigtig mange af de mere end 50.000 øer, ikke er forbundet til fastlandet. Når der så alligevel ligger et lille idyllisk hus eller to, så kan det være en stor oplevelse for beboerne, at der kommer 6 robåde med dansk flag glidende forbi lige netop DERES hus. Vi blev i hvert fald flittigt fotograferet og der blev også vinket en del.

Alligevel oplevede vi et par gange at en båd ”stak af”. Man kan nemt sidde der i båden og være rimelig sikker på, at DET DER er den rigtige retning. Når man så opdager, at det er det IKKE, så er det rart, at de andre både ligger og venter på én, der hvor man forlod gruppen.

Hver dag var der, sædvanen tro, et landhold på 3 personer, som sørgede for indkøb af mad og drikke, tilberedning af aftensmad og transport af bagagen. En rigtig dejlig service. For vi ved jo alle at ”uden mad og drikke – duer helten ikke”. Og der blev virkelig gået til den i opfindsomhed mht madlavningen. Vi fik både lækker grill-mad, finske specialiteter og 2. dags pastasalat! Men klassikeren over dem alle er altid et stort hit – pasta med kødsovs. Det er lige noget der tiltaler en sulten roers mave.

Summa summarum en rigtig god tur. Veltilrettelagt og godt arrangeret. Fantastiske deltagere. Overdrevent flot natur. Men når det så er sagt, så er det altså også rart at komme hjem og sove i sin egen seng.