wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Der var båddåb og kagebord ved DFfRs officielle standerhejsning 2022 i Gråsten Ro- og Kajakklub

Af Bianca Toftebjerg | Billeder: Gråsten Ro- og Kajakklub + billeder fra Instagram

Lørdag d. 26. marts blev standeren officielt hejst for sæsonen 2022, og i år var det Gråsten Ro- og Kajakklub der stod for den officielle DFfR-standerhejsning.

Klubben havde fået tildelt den officielle standerhejsning, da de i år kan fejre deres 100-års jubilæum, og i den anledning var der indbudt til stort sønderjysk kagebord efter.
Omkring 175 gæster deltog i arrangementet, herunder også formand for DFfR, Conny Sørensen, og borgmester i Sønderborg Kommune Erik Lauritzen.

Ved standerhejningen skulle to nye inriggere også døbes. De 458.000 kr. til de to både kommer fra Nordea-fondens ”Her bor vi-pulje”

Formand Axel Johnsen holdte tale for de fremmødte gæster og kunne fortælle om klubbens oprindelse, hvordan roere fra resten af Danmark, var kommet til Gråsten og havde startet roklubben. Gråsten Ro- og Kajakklub er barn af genforeningen, som skete i 1920, og altså blot to år blev roklubben stiftet i 1922, og har siden begyndelsen været et samlingspunkt og fristed i byen.

Afslutningsvis rundede klubformanden sin tale af, med en stor tak til klubbens mange venner og støtter:

“På vegne af bestyrelsen takker jeg for det arbejde, medlemmerne har lagt i tilrettelæggelsen af jubilæet, men også for den opbakning og støtte, som vi har oplevet fra byens virksomheder, fra Sønderborg Kommune, fra sponsorer og fonde og fra de to forbund DFfR og DGI. Denne opbakning er vigtig for os. Når man bliver 100 år, har man normalt mistet de fleste af sine venner. Det gælder ikke denne 100-årige. Tak fordi I kom og tak fordi I bakker op om Gråsten Ro- og Kajakklub.”

Standeren kom til tops, og nu er sæsonen for alvor i gang

Også andre steder er sæsonen blevet skudt i gang

I Aarhus Studenter Roklub, kunne man også byde velkommen til sæson 2022

Også i Roskilde Roklub hejste de standeren og havde båddåb som start på den nye sæson

 

Og på Fyn, i Faaborg Roklub, kom standeren også til vejrs og bådene på vandet

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Faaborg Roklub (@faaborgroklub)