wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Inspirationsseminaret er for alle der har interesse for at arbejde med ungdomsroning. I behøver ikke at have en ungdomsafdeling, men du skal have lyst til at få en masse inspiration og praktisk afprøvning af øvelser og lege.

DFfR arbejder gennem projekt RoBattle på at få flere unge i dansk roning. Vil jeres klub have flere unge – og gøre det endnu bedre for dem I allerede har?

SÅ KOM MED TIL INSPIRATIONSSEMINAR!

DFfR inviterer endnu engang til inspirationsseminar om ungdom i roklubber. Glæd dig til følgende:

Skolesamarbejde – hvad får klubben ud af det?
Hvordan afvikles et ro-stævne for skoleelever?
√ Gør vintertræningen spændende og motiverende for de unge
√ Den gode ungdomsafdeling – hør den inspirerende historie
√ Praktisk afprøvning af øvelser og lege

Seminaret varer fra kl. 9:00 til 18:00 og bliver afholdt i Kolding Roklub lordag d. 11. november 2017. Det koster 150kr. at deltage pr. pers. Dagen sluttes af med en fælles middag fra kl. 18:00, hvor der vil være god mulighed for at networke med andre roklubber og udveksle erfaringer i godt selskab.

Du kan tilmelde dig og andre fra din klub, som er engageret i ungdomsaktiviteter, eller kunne tænke sig at blive det. Det er muligt at tilmelde op til 3 personer pr. klub. Der er et begrænset antal pladser – så skynd jer at tilmelde jer!

Tilmeldingsfristen er d. 30. oktober 2017.

Har du spørgsmål til arrangementet?
Kontakt Louise Holm, mail: lou@roning.dk eller tlf.nr. 28 72 48 16.

Vi glæder os til at se jer til en inspirerende og aktiv dag!