wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Halvdelen af landets universitetsroere samlet til påsketræningslejr i Odense

Tekst og billeder: Universitetsroning Danmark

Mens ungdomsroere og kaproere havde træningslejr i Odense Roklub, fulgte universitetsroerne yderligere op med en stærk deltagelse af både Odense og Aalborgs roere. Dertil hørte en stor aktivitet på vandet i Odense kanal.

Træningslejren foregik fra fredag til søndag, og bestod af træningspas med teknisk fokus, ræs i 8+ både og teknisk workshop med specielle fokus på bl.a. rotyper, roerens optimale tag og de tre basale motorer: ben, ryg og arme.

Fokus for påskens træningslejr var at mødes på tværs af landsafdelinger, uddeling af erfaringer og ræs mod hinanden i blandede både. Intet får roere tættere på hinanden end at kæmpe i samme 8+ båd. Som grundsten i træningslejren var hyggen og samværet, som pauserne og aftenerne gik med.

Langs Odense kanal fulgte Aalborgs træner, Troels Danielsen, Odenses træner, Amalie Kiær og tidligere Odense træner, Mathias Munck, for at give verbal feedback via megafon. Udover erfarne universitetsroere deltog også helt nye roere, som for første gang skulle prøve kræfter med den traditionelle universitetsroningsbåd, 8’eren. Efter Odenses enorme succes med rekruttering af nye roere har Aalborg Universitetsroning været så godsindede at låne dem en af deres træ-8’ere. Odense tog godt imod ”Kap-100” og fik testet bådens sø- og manøvre-dygtighed i Odenses snoede kanal alle tre dage.

Det er forår, og vi nærmer os derfor Odense Langdistance, der ligger i weekenden den 29.-30. april. Derfor var træningslejren en god måde at få trænet 6 km-distancen. Specielt de nye roere så noget medtagede ud bagefter, men forblev smilende og glade. Alle er maks klar til det forestående regatta!

Både Odense og Aalborg ser frem til næste år, hvor vi agter at gentage succesen med træningslejren. Derudover håber vi, at andre universitetsroningshold kunne være interesserede i at deltage i den enorme erfaringsudveksling, som sådan en træningslejr skaber.