Af DRC Pressechef Svend Bertil Frandsen
LM4-:
Det var svært, at finde ud af, hvilket ben man skulle stå på efter at Kasper Winther Jørgensen, Morten Jørgensen, Jacob Barsøe og Jacob Søgaard havde skrevet endnu et kapitel til historien om Guldfireren ved at vinde sølv i OL-finalen, hvor Schweiz løb med guldet. Blandt kvartetten var der også umiddelbart en følelse af, at man havde tabt guldet frem for, at have vundet sølvet. Det så ellers langt hen ad vejen positivt ud for Guoldfireren, som ved 500 meter mærket førte med 0,19 sek. foran Schweiz. Men schweizerne formåede, at komme tilbage, tage styringen i løbet efter 1000 meter mærket og til slut gentage deres sejr fra VM sidste år.
“Jeg følger, at vi tabte guldet frem for at vinde sølvet. Det er svært, at sætte ord på, hvad der var galt. Vi er skuffede over, at vi ikke har formået, at nå det mål, som vi havde sat os. De sidste to år har været et helvede (Morten var gennem længere tid ramt af kompartmentsyndrom). Vi har kæmpet røven ud af bukserne og jeg er sindssygt glad for at have i gennem det her med drengene, de har hjulpet mig så meget”, sagde Morten Jørgensen efter løbet. På trods af den umiddelbare skuffelse, må det bare understreges, at Guldfireren endnu engang har leveret fra allerøverste hylde.
W2-:
Ellers var det de unge, der stjal overskrifterne frem for de erfarne torsdag formiddag i Rio. For Anne Dsane Andersen og Hedvig Lærke Berg Rasmussen formåede, at håndtere presset og kvalificere sig til A-finalen i overlegen stil. Anne og Lærke var således 2,11 sek. foran New Zealand og 3,23 sek. foran Spanien, der også fik en billet til finalen i semifinaleheatet.
Bagefter nedtonede Anne og Lærke dog mulighederne for en finale: “Der var en del vind derude, men vi synes, vi får lavet et rigtig fint løb, så vi er meget glade for at være videre til finalen. Vi synes egentlig, at det lykkedes meget godt, at holde fokus på vores egen båd og vores egen teknik.”
“Vi kan se, at det andet heat var ti sekunder hurtigere end vores, så det er ikke fordi vi i morgen bare kommer til at stryge …afsted. Det kommer også til at blive rigtig hårdt og vi skal ramme den lige i røven for, at det skal gå godt. Vi er lidt trætte nu efter aflysningen i går, og så tidligt op, men vi klarer den. Vi har været vant til, at vi har haft en dags pause i mellem løbene og så har der også været to hviledage, så hvordan folk restituerer og om vi kan vinde medalje i morgen er fuldstændigt umuligt at sige”, sagde den dynamiske duo.
LW2x:
På forhånd var der store forhåbninger om at Juliane Elander Rasmussen og Anne Lolk ville kunne nå ikke blot OL-finalen, men også tage medalje. Men den drøm fortonede sig i sidevinden på Rodrigo de Freitas, hvor danskerne fik en skidt start og ikke formåede, at gøre sig gældende i konkurrence med Holland, Canada og Irland og måtte tage til takke med en fjerdeplads, der ikke var nok til at komme i finalen. Bagefter var skuffelsen naturligvis også til at tage, at føle på for den sympatiske duo.
Juliane: “Jeg tror ikke rigtig, at vi har fattet, at vi ikke skal ro A-finale. Det er rigtig, rigtig ærgerligt. Jeg synes egentlig, at vi klarer det godt, der kommer noget sidevind derude, og jeg ved ikke om de andre får fordel af det. Vi kæmpede med alt, hvad vi havde og begyndte at presse på ved 1000 meter, men det var ikke nok.”
Anne: “Vi kæmper for vores liv de sidste 750 meter, det var ikke nok og det er bare drønærgerligt for vi havde helt sikkert set os selv som et finalehold. Nu må ud og kæmpe røven ud af bukserne i den der B-finale. Det ser aldrig så skidt ud på fjernsynet som derude. Det blæste en del derude og vi måtte bruge en del kræfter på at rette op mod vores styrbords side, og i en OL-semifinale er der bare ikke plads til, at man får et vindpust mere end de andre.”
LM2x
Var overraskelsen stor over Anne og Julianes exit, så var det måske lidt mere ventet, at de forsvarende olympiske mestre, Mads Rasmussen og Rasmus Quist ville få det svært ved at kvalificere sig til OL-finalen. Mads og Rasmus har slet ikke haft det samme træningsforløb op til Rio som de havde i London, og det er sikkert en af forklaringerne på, at Mads og Rasmus måtte nøjes med en femteplads i semifinalen.
Bagefter var det også en fattet duo, der kunne gøre status:
Mads: “Roning er en sport …som, hvis man er samroet, så kan præstere godt under alle forhold. Vi præsterede så godt vi kunne i de her forhold. Vi har præsteret bedre i træningslejren. Jeg synes ikke helt, at vi hang sammen de sidste 500 meter i dag. Det irriterer mig lidt for jeg havde regnet med, at vi kunne lave en fabelagtig spurt. Det blev lidt tungt for os til sidst og vi kunne ikke bare sådan stige i tempo. Men bortset fra det, så gjorde vi virkelig, hvad vi kunne, så det kan vi godt klappe hinanden på skulderen for.
Rasmus: “Det er ærgerligt, at man ikke får lov til at ro med om medaljerne, når man føler, at man har niveau til det. Jeg ved ikke om vi underpræsterer hernede, men vi roede så godt vi kunne i de forhold, der er her. Det var ikke sådan, at man kom over målstregen og så tænker, at man bare skulle have gjort noget andet. Det er hammer-irriterende, men man må acceptere, at det ikke gik.
