30. March 2023:
Nyvalgt hovedbestyrelse samlet til første møde
- Forside
- Nyheder
- Nyvalgt hovedbestyrelse samlet til første møde
Tirsdag den 28. marts var første møde for den nye hovedbestyrelsen efter hovedgeneralforsamlingen den 11. marts. Det var også første møde for de to nyvalgte medlemmer Jakob Mortensen (Holstebro) og Per Rasmussen (Svendborg).
På mødet blev det forskellige arbejdsopgaver fordelt og bestyrelsen konstituerede sig. Genvalgt som næstformand blev Morten Juel Hansen (Dragør) og Per Rasmussen (Svendborg) blev valgt som ny eliteansvarlig og dermed også bestyrelsens bud på en ny formand for Danmarks Rocenter (DRC). Dette valg sker dog først formelt på det kommende bestyrelsesmøde i DRC i maj måned. Posten som økonomiansvarlig var ikke på valg dette år, så den varetages også i det kommende år af Susanne Thorsen (Bagsværd).
”Jeg ser frem til et godt samarbejde i den nye bestyrelse, hvor vi kan glæde os over, at der er en god sammensætningen af erfarne medlemmer og så to nye. Det giver et godt grundlag for, at vi kan arbejde videre med at udvikle vores forbund og tilbud til medlemsklubberne”
Udtaler Conny Sørensen formand for DFfR.
Bestyrelsen fordelte også hvilke udvalg de enkelte bestyrelsesmedlemmer skal være kontaktpersoner til i det kommende år. Oversigt over fordeling kan ses via linket i højre side / i bunden af siden her.
Bestyrelsens næste møde er 15. maj.