1. October 2018:
Nu er kursussæsonen 2018/2019 klar
- Forside
- Nyheder
- Nu er kursussæsonen 2018/2019 klar
Sidste år blev vejen fra kursusinformation til kursustilmelding gjort kortere, da alt information om kurserne nu skal hentes på roning.dk og Facebook og ikke længere udkommer i et kursuskatalog.
Igen i år er der sket ændringer på kursusområdet, først med ansættelse af en ny kursusansvarlig, og nu med ny kursustilmeldingsplatform.
Fremover skal du tilmelde dig DFfRs kurser gennem NemTilmeld, en brugervenlig og nem platform. Her kan du også altid få et opdateret overblik over det aktuelle kursusudbud.
Nye kurser og navneforandring
I kursussæsonen 2018/2019 introducerer DFfR to nye kurser, nemlig ’Sportsroning’ og ’Klubkommunikation’ begge kurser er helt nye forsøg på at give de danske roklubber endnu bedre udviklingsmuligheder og uddannelse.
Samtidig skifter Ergometertræner navn til(bage) Rospinninginstruktør, og fokuserer mere på rospinning og mindre på træningslære.
Sportsroning – effektiv holdtræning for alle
Sportsroning er kurset for alle dem, der ønsker at bruge roningen som motionsform. Kurset vil fokusere på hvordan man i egen klub kan skabe et effektivt og konkret træningstilbud, der henvender sig til alle, fungerer i alle bådtyper og kan bruges til rekruttering såvel som aktivering af egne roere.
Klubkommunikation – få styr på klubbens kommunikation
’Klubkommunikation’ er tiltænkt de roklubber, som trænger til at få en hjælpende hånd med håndteringen af deres kommunikation.
På kurset bliver deltagerne sat ind i, og vejledt i Facebook som kommunikations- og rekrutteringsmiddel.
Find hele kursusoversigten i højre side.