wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
7 ud af 8 TV2 Regioner viser en times sammendrag fra DM i ergometerroning.

Det er et perfekt udstillingsvindue for dansk roning når TV2 Nord, TV2 Syd, TV2MidtVest, TV2 East, TV2 Østjylland, TV2 Bornholm samt TV2 Lorry viser en times sammendrag fra Danmarksmesterskaberne i ergometerroning.

Programmet kommer til at favne både elite og bredde. Værterne Ulrik Lynge og Eskild Ebbesen vil stille skarpt både på masters roerne, de yngste deltagere, juniorerne, universitetsroerne, firma-og skolestafetterne. Og selvfølgelig hovedløbene i de tunge åbne klasser. Hvordan klarer Fie Udby sig? Og formår Sverri Nielsen at slå rekord? Kan han ro op med sin egen bedste tid på 5:44:4?

Målet med udsendelsen er at vise, at roning er en sund sportsgren og man kommer i rigtig god form. Alle kan være med. Forhåbentlig motiverer det andre til at kigge ned mod deres lokale roklub.

TV-produktionen er kun mulig fordi alle i redaktionen og teknikken har sagt ja til at give en hånd med til glæde og gavn for dansk roning. Og fordi Reiner Modest, Modest Sport er med til at gøre det muligt.

TV-udsendelserne sendes forskudt.

  • TV2 Lorry sender programmet søndag aften kl. 20:30 på Lorry+, og genudsender mandag 16:30 og 23:00 og tirsdag 16:30.
    TV2 Øst sender mandag 22:12.
  • TV2 MidtVest: Tirsdag 19:55 og 22:12, onsdag 8:25, 10:40 og 17:20, torsdag 16:10, fredag 12:00 og 17:15, lørdag 13:00 og 16:00, søndag 13:20
  • TV2 Bornholm: Lørdag 20:30, 23:00 og 01:00, søndag 7:00, 09:05, 11:35 og 18:05
  • TV2 Nord: onsdag 19:50 og 22:15, torsdag 20:10 og tirsdag 4/2 16:10
  • TV2 Østjylland fredag 17:12, lørdag 17:30 og søndag 18:10
  • Sendetidspunkterne for TV2 Syd er endnu ikke fastlagt.

Ud over TV-udsendelsen vil der hele dagen også være live stream fra stævnet. Find det både her på roning.dk samt på vores facebook side dansk roning.

Alle roklubber, der udbyder ergometerroning hjemme i egen klub, opfordres til at lave en facebook indsats i ugerne efter DM, hvor de synliggør deres ergometertilbud.  Forhåbentlig er der nogle tv-seere som er blevet nysgerrige.