31. October 2022:
Liste over roere inviteret til Danmarks Rocenter for sæson 2023
- Forside
- Nyheder
- Liste over roere inviteret til Danmarks Rocenter for sæson 2023
Sæson 2023 bliver meget spændende og nervepirrende. I Danmarks Rocenter er der store forventninger og håb om vi allerede i år får kvalificeret en række både til OL. Det er en udtalt ambition at landsholdet over en årrække skal bygges op om flere roere end tidligere, og det afspejles også i årets invitationer til DRC.
Vores langsigtede strategi omkring landsholdet er, at kontinuerlig succes og præstationsdygtighed skal sikres gennem et større landshold. I samarbejdet med Team Danmark udpeges der for hvert år en række satsningsbåde. Det er mandskaber som vi for den kommende sæson spår en realistisk chance for at klare sig godt internationalt. Men det er helt tydeligt en kunstig øvelse at trække skarpe linjer ned midt mellem en gruppe af dygtige og engagerede roere, hvor vi med alle objektive måleredskaber, ikke kan vide hvem der om ét, to eller tre år er bedst. Derfor må man i ordene satsningsbåde ikke indlæse, at alle øvrige både og roere derfor ikke er satset på.
De roere, som lige nu måske kun er en spidsbold fra at klare de objektive krav, skal fortsætte deres udvikling ved at dansk roning formår at have succesfulde alternative træningsmiljøer til DRC. Ambitionen om en udviklingslandsholdsgruppe lever derfor fortsat. Med støtte fra Kraftcenter København og ved at bevæge sig i periferien af DRC-roerne, skal disse roere fortsætte udviklingen og udfordre besætningerne i DRC. Det skal være en realistisk mulighed, at man som udviklingslandsholdsroer kan træne efter at deltage ved VM, upåagtet man ikke har opnået prædikatet satsningsbåd. Det er vi forpligtet til at understøtte organisatorisk, ellers bliver det danske landshold for snævert og sårbart.
Der skal lyde et stort tillykke til alle de roere, og alle folkene bag dem, som hermed er inviteret ind i DRC.
Åben klasse, damer:
Let dame:
Åben klasse, herrer:
Let herrer: