wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Endnu en dansk roer har fået plads i en kommissionen i det internationale roforbund World Rowing

Der var gode nyheder til DFfR’s næstformand Morten Juel Hansen (Dragør), da det for kort tid stod klart, at han ville få den ledige plads i World Rowings dommerkomité. Det er et klart mål, at dansk roning skal indstille kompetente og engagerede personer til internationaler poster. Derfor var det også en enig hovedbestyrelse, der indstille Morten Juel Hansen (Dragør) tilbage i september, da muligheden opstod.
Herefter er det gået meget hurtigt og allerede i slutningen af oktober, blev det offentliggjort, at den ledige plads altså tilfalder DFfR’s næstformand.

”For mig er det  afgørende, at Danmark er placeret centralt i World Rowing og vi arbejder for at få international indflydelse. Jeg vil arbejde for at få udbredt vores Nordiske Dommeruddannelsesmodel til andre dele af verden, hvor dette måtte give mening.”

Fortæller Morten Juel Hansen. Han bestod den internationale dommereksamen tilbage i 2009 og har siden virket som international dommer. Senest var han med til det store sammenlagte U19 og U23 VM 2022 der foregik i Varese (ITA).

Foruden denne nye post har DFfR to andre danske roere placeret på kommissionsposter i World Rowing. Det er DFfRs tidligere formand Henning Bay Nielsen, der er medlem af Sports Medicin Kommission samt OL-guldvinder Thomas Ebert, der i starten af 2022 blev udpeget til Materiel Kommissionen.