wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Har du eller din klub måske redningsudstyr der kan være blevet for gammelt?

Dette er blot et uddrag læs det fulde indlæg fra Sikkerhedsudvalget her.

Nu er det snart tid til at vi skal kigge mod endnu lysere tider, og det er efterhånden snart ved at være tid til at tage hul på en ny rosæson. Men i forbindelse med klargøring til en ny rosæson, så betyder det også at det snart er tid til det årlige eftersyn af klubbens og eventuelt private redningsmidler.

I den forbindelse sker det sikkert ofte, at man må stille spørgsmålstegn ved, om en vest fortsat er sikker at bruge, eller om den skal kasserers og udskiftes.

Ofte har redningsveste en holdbarhed på 10 år, mens enkelte leverandører bruger en aldersgrænse på 12 år.

Lovgivningsmæssigt er der dog intet i vejen med, at man fortsætter med at bruge vestene ud over den levetid der er graranteret af fabrikanten. Men hvis man gør det, så skal ejer/bruger/ansvarlig styrmand være opmærksom på at det er vedkomne selv, som er ansvarlig for at vesten fortsat er sikker at anvende og fortsat har de krævede egenskaber.

Overordnet anbefales det dog at følge leverandørens anbefalinger omkring levetider.

Hvordan sikkerhedstjekker man redningsveste?

Præcis hvad du skal gennemgå ved et årligt tjek af klubbens eller din egen redningsvest, kan du læse meget mere om via de links vi har lagt her på siden. Men det er også altid vigtigt, at sikre sig, at man overholder det som leverandøren skriver. Du kan ofte finde en brugermanual på google, hvis den originale er forsvundet.
For faststofveste, altså ikke-oppustelige redningsveste, er det vigtigt at tjekke at syninger, lukkemekanismer, gjorde, stof, mm. er i orden, og at vesten fortsat har den nødvendige bæreevne/opdrift.

Brug vinteren til af få en snak om klubbens og den enkeltes holdning, til brugen af redningsmidler og forsøg at nå frem til en fælles forståelse af, at det kun er den redningsvest man har på, der i sidste ende kan være med til at redde liv.

Det anbefales, at alle får lejlighed til at iføre sig den/de typer veste, klubben anvender i vandet under sikre forhold.

Og husk: automatiske veste skal altid bæres på vandet, da de er umulige at tage på i oppustet tilstand.