wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Som vanligt stod Aarhus Roklub for at starte det nye år op med et fremragende ergometerstævne

Billeder: Concept2 Danmark

Kun fire dage skulle vi ind i det nye år og årti, før de danske roere fik mulighed for at sætte sig i et ergometer og ro konkurrence mod hinanden.

Jyske Mesterskaber 2020 var igen i år arrangeret af Aarhus Roklub og afholdt på Aarhus Gymnasium – og i år med 260 roere gennem maskinerne.

Til at speake og lede roere og tilskuere vel gennem mesterskaberne havde de Jyske Mesterskaber, som så mange gange før, fat i den rutinerede Andrej Lawaetz og der var rigeligt at holde styr på, for intet mindre end 12 mesterskabsrekorder blev forbedret i lørdags.

Masser af klubber var repræsenteret ved mesterskaberne, men det var Holstebro-trikoter man kunne spotte flest af, for roklubben i det nordlige Vestjylland stillede nemlig til start på i alt 144 sæder. Og Holstebro-roerne sørgede også for at der kom en god portion medaljer med hjem fra lørdagens mesterskab.

Aarhus Roklub er efterhånden en erfaren vært og arrangør udi de Jyske Mesterskaber, og igen i år leverede klubben et velafviklet arrangement hvor der var styr på det hele.

Aarhus Stiftstidende havde sendt en Spotted Fotograf forbi mesterskaberne, og det er der kommet en masse gode billeder af. De kan hentes via linket i højre side / i bunden. Hvor du også kan se flere billeder fra Concept 2 Danmark.

Næste ergometerstævne i kalenderen er DM d. 18. januar i Gladsaxe Sportshal og eftertilmeldingerne slutter på onsdag d. 8. januar, så hvis du ikke har fået meldt dig selv, dine roere eller dit hold til endnu, så er der lige lidt tid at løbe på.