25. August 2017:
Fuldt hus til Nordea-fonden Challenge i Thisted
- Forside
- Nyheder
- Fuldt hus til Nordea-fonden Challenge i Thisted
Naboklubberne Nykøbing Mors og Vestervig troppede op med deres ungdomsroere, så der i alt var 27 unge, der var helt klar på udfordringer og sjov på vandet.
Vi mødtes kl.18 og delte t-shirts osv. ud. Holdene blev inddelt med deltagere fra alle tre klubber.
Vi er tre klubber, hvor der både ros i robåde og kajakker, og nu for vores vedkommende, har vi også SUP som tilbud. Alle tre typer var repræsenteret ved posterne.
6 af posterne var fordelt langs stranden ved klubben, det så rigtig flot ud. Holdene havde et kvarter ved hver post. De fleste poster var stafetter af forskellig art, hvor samarbejde betød rigtig meget for at kunne gennemføre.
De unge kommer med forskellige baggrunde. De tre fra Vestervig er super sculler roere, men mange af ungdomsroerne fra de tre klubber kan ro både robåd og kajak og andre ror mest kajak.
Det var nogle fantastisk friske og søde unge mennesker, som hjælp hinanden igennem opgaverne. Det var virkelige en stor fornøjelse at se på. Der blev grinet sammen og alle skulle prøve det hele. Kanon at se, der blev kæmpet med Edon bådene. Også vores toer coastal båd var super til at øve samarbejde i, for dem som ikke ror outrigger.
Efter 1 1/2 time på og i vandet var det badetid, og et stort flot kage-, frugt- og varm kakao-bord plus præmieoverrækkelse ventede dem. Opholdsstuen var helt fuld af glade unge, forældre, og trænerne. Helt igennem en fantastisk aften, med stor hjælp fra Nykøbing Mors og Vestervigs trænere og forældre.
Det er helt sikkert noget vi vil gøre igen!
Anne Marie, Thisted Ro- og Kajakklub