wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Årets sidste World Cup afvikles fra d. 7.-9. juli, selvfølgelig i smukke Lucerne

Landsholdet er rejst til Lucerne i Schweiz for at deltage i årets sidste World Cup.
Danmark stiller med seks både i alt, hvordan fordelingen af roere er, kan du se øverst på billedet.
Husk også at du kan følge roerne på Instagram og på Facebook.

Begge fotos: Balint Czucz


Opdatering søndag kl. 11.55:

I M1x A-finalen lukker og slukker Sverri Nielsen (DSR) den danske deltagelse i årets sidste World Cup med et fint punktum. Han er nu 3/3 på sølvmedaljer ved årets World Cups, efter han i A-finalen ror sig ind på andenpladsen efter hans tyske konkurrent Oliver Zeidler, der tager guldet.


Opdatering søndag kl. 10.19:

Dagens 2. danske løb er W2- A-finalen hvor Fie Udby (Roforeningen KVIK) og Lærke Berg Rasmussen (Danske Studenters Roklub) er rigtig godt med i kampen om bronzemedaljen, som de udkæmper med Grækenland. Til slut er det dog den græske, båd der går over målstregen som nr. 3 og dermed henviser den danske båd til 4. pladsen, som også bliver den overall placering som de to kommer hjem fra World Cup III med. 

Opdatering søndag kl. 09.11:

I W4- sætter Astrid Steensberg (DSR), Frida Sanggaard (Bagsværd), Marie Johannesen (Roskilde) og Julie Poulsen (Odder) tempoet for B-finalen. De er først til 500, 1000, 1500 og først over målstregen og ror et meget veldisponeret løb fra start til slut. Med en sejr i B-finalen slutter kvartetten World Cup III med en overall 7. plads.

Opdatering lørdag kl. 15.26:

I M1x A/B-semifinalen er Sverri Nielsen (DSR) først til 500, først til 1000, først til 1500 og først over målstregen. Og med 3.66 sek ned til den græske OL-guldvinder fra 2020, er der lagt op til en god A-finale i morgen kl. 11.46.

Opdatering lørdag kl. 12.20:

I W4- må Astrid Steensberg (DSR), Frida Sanggaard (Bagsværd), Marie Johannesen (Roskilde) og Julie Poulsen (Odder) se sig henvist til 3. pladsen. Da kun 1 og 2 gik videre til A-finalen, skal de ro B-finale i morgen.

Opdatering lørdag kl. 11.40:

I W2- A/B-semifinalen er Fie Udby (KVIK) og Lærke Berg Rasmussen (DSR) nu A-finaleklar til i morgen, efter de sikrede sig 2. pladsen i løbet. 

Opdatering lørdag kl. 10.30:

For Mathilde Persson og Marie Mørch (begge Bagsværd Roklub) bliver punktummet for WC3 en plads sejr i C-finalen, hvilket giver en overall placering som nr. 13

Opdatering lørdag kl. 09.40:

I den lette dobbeltsculler, LM2x, ror Alexander Modest og Christian Hagemann (begge Lyngby) sig også ind på 3. pladsen i deres D-finale. Derfor bliver de overall nr. 21, ligesom de danske herrer i den åbne dobbeltsculler.

Opdatering lørdag kl. 09.17:

I M2x har vi nu Jacob og Emil Lenzing (begge DSR) gennem deres D-finale. De to slutter på 3. pladsen. Det betyder at de overall tager en placering som nr. 21 ved World Cup III.


Opdatering fredag kl. 18.33:

Dagens sidste danske løb var LM2x med Alexander Modest og Christian Hagemann (begge Lyngby). De to ror sig ind på 4. pladsen i opsamlingsløbet. Det giver dem, baseret på tiderne, der er roet i de andre løb, en plads videre i D-finalen i morgen, lørdag.

Opdatering fredag kl. 18.15:

I LW2x ror Mathilde Persson og Marie Mørch (begge Bagsværd) en 3. plads hjem i deres opsamlingsløb. Kun 1 og 2 gik videre til A/B-semifinalen, så de to skal ro C-finale lørdag.

Opdatering fredag kl. 18.03:

I M1x havde Sverri Nielsen (DSR) fint selskab i kvartfinalen af både Kjetil Borch (NOR) og Damir Martin (CRO) som ved OL 2020 vandt hhv. sølv og bronze. Men det var ikke noget der truede den danske roer. Sverri ror sikkert sejren hjem og er dermed videre til A/B-semifinalen i morgen.

Opdatering fredag kl. 16.37:

I eftermiddagens første opsamling, har vi nu M2x med Emil og Jacob Lenzing (begge DSR) igennem. De to slutter på femtepladsen, hvilket giver dem en plads i D-finalen lørdag morgen.

Opdatering fredag kl. 14.30:

Nu har vi alle seks både gennem de indledende løb. Det er blevet til et par opsamlinger, en A/B-semi til W2- og en kvartfinale til M1x.

Fredag eftermiddag/tidlig aften har vi tre opsamlingsløb og Sverri Nielsens kvartfinale. Tidsplanen får du her:

M2x med Lenzing-brødrene Jacob og Emil (begge DSR) ror opsamling kl. 16.30 i eftermiddag.
De møder IND | GBR | ROU | CZE
Progression: 1-2 > A/B-semi,  3 > C-finale, 4 > C- el. D-finale, 5 > D-finale

M1x med Sverri Nielsen (DSR) ror kvartfinale kl. 17.55.
Han møder: ISR | NOR | FIN2 | CRO | POL
Progression:
1-3 > A/B-semi, 4 > C-finale, 5 > C- el. D-finale, 5 > D-finale

LW2x med Mathilde Persson og Marie Mørch (begge Bagsværd) ror opsamling kl. 18.05.
De møder: POL | AUS | CZE
Progression: 1-2 > A/B-semi, 3 > C-finale, 4 > C-, el. D-finale

LM2x med Alexander Modest og Christian Hagemann (begge Lyngby) ror opsamling kl. 18.25.
De møder: IND2 | BEL | NOR | AUS
Progression: 1-2 > A/B-semi, 3 > C-finale, 4 > C- el. D-finale, 5 > D-finale

Billeder fra fredagens indledende løb, alle fotos er taget af Balint Czucz


Opdatering fredag kl. 13.55:

Så har vi sidste båd gennem indledende. Astrid Steensberg (DSR), Frida Sanggaard (Bagsværd), Marie Johannesen (Roskilde) og Julie Poulsen (Odder) ror 3. pladsen hjem i deres indledende løb, men kun 1 og 2 var direkte videre til A-finalen, så de fire skal omkring lørdagens opsamling.

Opdatering fredag kl. 13.11:

I LM2x var nåleøjet for Christian Hagemann og Alexander Modest (begge Lyngby) lige så smalt som hos de lette damer. Dermed skal de to også ro opsamling, da de har 6. hurtigste tid og kun hurtigste tid gik direkte videre.

Opdatering fredag kl. 12.36:

I LW2x ror Marie Mørch og Mathilde Persson (begge Bagsværd) heatets 5. hurtigste tid. Men kun hurtigste tid går direkte videre, så de to skal omkring opsamling sidst på eftermiddagen.

Opdatering fredag kl. 11.55:

I M1x ror Sverri Nielsen (DSR) hurtigste tid i sit heat, så han får naturligvis en adgangsbillet direkte videre til eftermiddagens kvartfinale.

Denne gang er det billeder fra den anden ende af banen, hvor Sverri netop er kommet ind efter løb. Fanget af Sportschef Thor Juul Kristensen.

Opdatering fredag kl. 09.55:

I M2x indledende var der kun direkte plads videre til den hurtigste tid. Emil Lenzing og Jacob Lenzing (begge DSR) ror tiden 06:36.21, som er den 5. hurtigste tid. Derfor skal de to omkring opsamlingen i eftermiddag ml. kl. 16.25 & 16.40.
Næste danske løb er kl. 11.45, hvor Sverri Nielsen (DSR) ror.

Her er igen dug-friske billeder fra start. Denne gang af M2x, som Morten Juel Hansen (Dragør) har fanget inden deres start.

Opdatering fredag kl. 08.43:

I W2- ror Fie Udby (KVIK) og Lærke Rasmussen (DSR) den 2. hurtigste tid i deres indledende løb. Det betyder at de to er direkte videre til A/B-semifinalen i morgen.
Næste danske både er M2x kl. 09.42.

Ved regattaen i Lucerne har vi Morten Juel Hansen (Dragør) med som banedommer, han er til morgen nede i starten og har sendt disse to billeder hjem, som er taget lige inden W2- roede afsted på deres Time Trial indledende.

Opdatering torsdag kl. 15.30:

Der har nu været lodtrækning, og vi kender derfor starttiderne for holdenes indledende løb ved World Cup III i Lucerne.

W2- med Fie Udby (KVIK) og Lærke Rasmussen (DSR) er første, danske hold i aktion. De to ror kl. 08.30
Møder og sendes afsted i rækkefølgen: AUS | GER | DEN | NZL2 | CZE| CHI 

M2x med Emil og Jacob Lenzing (begge DSR) ror kl. 09.42.
Møder og sendes afsted i rækkefølgen: ESP | NZL1 | MDA | DEN | GRE |SRB

I M1x skal Sverri Nielsen (DSR) i aktion kl. 11.45
Møder og sendes afsted i rækkefølgen: DEN | MON | CYP | BEN | SUI2

LW2x med Mathilde Persson og Marie Mørch (begge Bagsværd) ror kl. 12.24
Møder og sendes afsted i rækkefølgen: GRE | CAN | PER | DEN| SUI2 | UZB

LM2x med Alexander Modest og Christian Hagemann (begge Lyngby) ror kl. 13.00.
Møder og sendes afsted i rækkefølgen: IRL | CHN | UZB | NOR | MEX2 | DEN

W4- ror som eneste danske hold, almindeligt indledende heat. Det gør Astrid Steensberg (DSR), Frida Sanggaard (Bagsværd), Marie Johannesen (Roskilde) og Julie Poulsen (Odder) kl. 13.44.
De møder: GER | AUS | GBR | JPN

Fordi løbene bliver afviklet som Time Trials, kan du IKKE følge roerne på livetracker i de indledende løb. Men fra fredag kl. 14.00 er der livetracker på løbene.

Opdatering torsdag kl. 13.00:

Konkurrencen starter på fredag, mens der torsdag eftermiddag er lodtrækning, herefter kender vi starttiderne for roerne.

Som noget nyt, har World Rowing besluttet, at alle løb der har 13 eller flere tilmeldte hold, vil blive roet som Time Trials i indledende.
Derfor vil alle danske både, undtagen W4- (da der kun er 11 hold til start i klassen), ro Time Trials i indledende, disse kan IKKE følges på Live Tracker. Men selvfølgelig får du løbende opdateringer her.

Fra 7. juli kl. 14.00 vil alle løb kunne følges på live tracker via World Rowing. Søndag vil du kunne følge alle A-finaler på livestream. Livestreamen kan du finde både her på roning.dk og hos World Rowing.

Hvad er Time Trials?

Time Trials er løb hvor hvert hold startes ét efter ét, (med et 30-45sek. interval) enten på en eller flere baner. Resultatet er, som navnet indikerer baseret på de sluttider som holdene opnår. Time Trials kan bruges hvis det vurderes, at der er for store banefordele banerne i mellem, til at det giver fair resultater at sende holdene afsted samtidig og bruge alle baner. Formen kan også bruges, hvis tidsplanen for en regatta er skredet på grund af dårligt vejr (eks. torden).

I denne omgang roes der dog blot Time Trials i de indledende løb, og det gøres for at samle erfaring med formen.