Her kan du få overblik over hvordan det gik Sverri Nielsen (DSR) ved årets EM i Ungarn, men også de tre både, som jagtede OL og PL-pladser på samme tid, samme sted
Læs hvordan det gik, da de danske både var i Ungarn for at deltage i hhv. Europamesterskaberog European Olympic and Paralympic Qualification Regatta (EOPQR), samme sted. Danmark var repræsenteret ved begge regattaer, Sverri Nielsen (DSR) roede EM, mens en dansk LW2x, LM2x og PR1W1x jagtede hhv. OL- og PL-pladser.
Du kan få helt styr på hvordan og hvorledes, i vores optakt til de to regattaer – den finder du her.
Opdatering søndag kl. 14.20:
I M1x A-finalen ror Sverri Nielsen (DSR) et stabilt løb, hvor han frem til 1500m ligger på 3. pladsen. Desværre finder Litauen en slutspurt frem, som er god nok til at gå forbi Sverri på de sidste 250m. Dermed ender Sverri på en 4. plads ved dette EM.
Opdatering søndag kl. 11.25:
Desværre falder resultatet af LM2x A-finalen ikke ud til dansk fordel. Det betyder at Østrig og Polen tager de to OL-pladser i LW2x. Så det lykkes desværre ikke for Zoe og Marie, at sikre en OL-plads til Danmark ved den europæiske kvalifikationsregatta i Ungarn.
Foto: World Rowing, Maren Derlien
Opdatering søndag kl. 11.10:
Vi har LW2x EOPQR-løbet igennem, hvor Zoe Dickson (DSR) og Marie Mørch (Bagsværd) ror sig ind på en 3. plads. Da kun 1-2 er direkte kvalificeret til OL, så er det nu et spørgsmål om, hvordan det næste løb falder ud, om de har en chance for at få en plads alligevel, da Polen og Østrig (som blev 1 & 2 i LW2x) også ror LM2x og det kan have en betydning for fordelingen af pladser.
Opdatering lørdag kl. 12.02:
I M1x A/B-semifinalen er Sverri Nielsen (DSR) over målstregen som den første, dermed er han videre til morgendagens A-finale. Men tiderne der bliver roet på, vidner om at vejr og vand ikke er helt optimalt i Szeged, for i begge M1x semifinaler er alle både tæt på eller over 7½min om at tilbagelægge de 2000m på vandet.
Opdatering lørdag kl. 09.47:
Vi er igennem EOPQR PRW1x A-finalen i Ungarn, hvor Karina Lauridsen (DSR) ender med en DNF på vandet, i et løb hvor hun, på baggrund af resultaterne i banefordelingsløbet, fik ‘den langsomste bane’ da vejrforholdene driller i Szeged.
Schweiz vinder løbet og dermed billetten til PL til sommer.
Årsagen til Karinas DNF var, at hun fik kramper i underarmene. Det er noget, der sommetider rammer hende, og det skyldes nogle nerveskader.
Karina på vej ud, inden løb, med træner Morten Tibian
Opdatering lørdag kl. 09.10:
Hilsen fra sportschef Thor Juul Kristensen, inden dagens to, danske løb:
“Alt krydset for en god dag i Szeged. Fint vejr dog med let sidevind, der gør at banefordelingen er lavet om. Det betyder at Karina får den langsomste bane, men Sverri får til gengæld den hurtigste. Fingrene også krydset for alle dem der skal igennem 6km kanalroning i Odense.”
Opdatering lørdag kl. 08.00:
I dag har vi to løb med dansk deltagelse i Ungarn. Først gælder det PR1W1x med Karina Lauridsen (DSR), som skal ro A-finale mod Sverige og Schweiz. Det er kl. 09.30, og her gælder det en 1. plads, for at få en PL-billet i hus.
Løbet er et EOPQR-løb.
Kl. 11.50 skal Sverri Nielsen (DSR) i aktion ved EM, han ror A/B-semifinale. Her møder han IRL | LTU | GBR | ROU | ITA og placeringer 1-3 går videre til søndagens A-finale, resten skal ro B-finale.
Opdatering fredag kl. 10.00:
I PR1W1x ror Karina Lauridsen sig ind på 3. pladsen i banefordelingsløbet. SUI vinder mens SWE kommer på 2. pladsen. I morgen gælder det så kampen om den ene PL-plads der er på højkant.
Opdatering fredag kl. 08.00:
Udmelding vedr. LM2x:
Desværre har vi været nødt til at trække LM2x fra den olympiske kvalifikationsregatta. Det er nogle private årsager hos en af roerne, som gør at vi har taget denne beslutning i fællesskab med holdet. Det er vi og roerne naturligvis kede af, men i situationen er det, det rigtige at gøre. Det er vores opgave at passe på roerne, og det gør vi nu.
Om der vil være en dansk LM2x på startlisten ved kval-regattaen i Lucerne, kan vi på nuværende tidspunkt, ikke svare på.
Opdatering torsdag kl. 16.00:
Løbsdagen i Ungarn er overstået. I morgen venter der to løb med dansk deltagelse.
Først skal vi have Karina Lauridsen (DSR) i aktion i PR1W1x, det er et banefordelingsløb, da der kun er tre både til start.
PR1W1x, ror banefordeling kl. 09.00
Møder: SWE | SUI
Progression: alle → A-finale lørdag, planlagt til kl. 09.30
Derudover så har vi Mathias Larsen (Bagsværd) og Rasmus Lind (Sorø) i aktion i opsamlingsløb.
LM2x ror opsamling kl. 09.40
Møder: POR | BEL | TUR | AUT | HUN
Progression: 1-4 → A-finale, 5-…→ B-finale
Opdatering torsdag kl. 12.50:
Sverri Nielsen (DSR) ror sig et tæt indledende løb med AIN (Individuelle Neutrale Atleter, eller Rusland), hvor de to ror samme tid på 1500m. Men det er dog den danske scullerroer, som er først over målstregen og dermed er Sverri videre i A/B-semifinalen på lørdag.
Opdatering torsdag kl. 09.43:
Dagens 2. danske løb er endnu et EOPQR-løb, denne gang LM2x. Her ror Mathias Larsen (Bagsværd) og Rasmus Lind (Sorø) sig ind på en femteplads i indledende. Da kun 1 var direkte videre, så skal de to omkring opsamling i morgen, fredag.
Opdatering torsdag kl. 09.33:
Dagens første løb var et EOPQR-løb, og et banefordelingsløb for LW2x, da der kun er fem både til start i klassen.
Zoe Dickson (DSR) og Marie Mørch (Bagsværd) ror sig ind på en 3. plads efter Polen der tager sejren og Østrig på 2. pladsen.
For de to venter nu et par løbsfrie dage, da finalen først ligger på søndag.
Opdatering onsdag kl. 18.10:
Her til eftermiddag har der været lodtrækning, og vi ved nu hvordan de indledende løb ser ud for de danske roere i Ungarn:
Ved EM:
M1x, ror indledende kl. 12.40
Møder: BEL | AIN | IRL
Progression: 1-2 → A/B-semi, 3-… → Opsamling
Ved EOPQR:
LW2x, ror banefordeling kl. 09.25
Møder: AUT | HUN | POL | POR
Progression: alle → A-finale søndag, planlagt til kl. 10.55
LM2x, ror indledende kl. 09.35
Møder: UKR | BEL | AUT
Progression: 1 → A-finale, 2-… → opsamling
PR1W1x, ror banefordeling fredag kl. 09.00
Møder: SWE | SUI
Progression: alle → A-finale lørdag, planlagt til kl. 09.30
-
Følg EM hos World RowingKlik her
-
Følg EOPQR hos World RowingKlik her
-
Kontakt:Thor Juul KristensenSportschefTlf.: +45 51 78 82 39Mail: [email protected]Landsholdet i roningFølg med på Facebook