wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Her kan du følge de fire hold der repræsenterer Danmark ved Coupe de la Jeunesse i Amsterdam

Ni danske U19 roere deltog i årets mesterskaber, som afvikles over weekenden, lørdag og søndag, og det er nu fjerde gang at Danmark deltager ved regattaen.

Coupe de la Jeunesse er en todages regatta på distancen 2000m distancen. Der gives points til roerne, i forhold til hvordan de placerer sig i deres løb, og landet med flest points tager den overordnede sejr ved mesterskaberne.

 

Caroline og Frida på podiet efter søndagens sejr i A-finalen ved Coupe de la Jeunesse

Opdatering søndag kl. 13.30:

Dagens sidste løb med dansk deltagelse er JW4x A-finalen, her ror Anna Kramer Bosnes, Ella Hjortkær Nørgaard, Sarah Aslak Gilberg (alle Holstebro) og Marie Kleist (Silkeborg) en femteplads hjem, hvilket også bliver deres overall placering efter søndagens løb.

Opdatering søndag kl. 13.15:

Caroline Bork Terkelsen (Lyngby Dameroklub) og Frida Werner Foldager (Roskilde Roklub) rykker to podiepladser op, sammenlignet med deres placering i går. De to piger sikrer sig nemlig guldet i JW2x A-finalen.

Opdatering søndag kl. 13.05:

I JM2x ror Frederik Juel Hansen (Dragør) og Valdemar Vilhelmsen (Sorø) ind på femtepladsen i deres B-finale. De to ender altså med en overall placering i søndagens løb som nr. 11.

Opdatering søndag kl. 13.00:

I JM1x sætter Oliver Bach (Randers) punktum for sin deltagelse i årets Coupe de la Jeunesse med en sejr i B-finalen. Overall slutter han søndag som nr. 7.

Opdatering søndag kl. 09.55:

I dagens sidste, indledende løb sikrer JW4x-pigerne Anna Kramer Bosnes, Ella Hjortkær Nørgaard, Sarah Aslak Gilberg (alle Holstebro) og Marie Kleist (Silkeborg) sig en plads i A-finalen i dag kl. 13.15 med en 3. plads i deres indledende løb.

Opdatering søndag kl. 09.45:

I JW2x er Caroline Bork Terkelsen (Lyngby Dameroklub) og Frida Werner Foldager (Roskilde Roklub) igen i dag A-finale-klar efter deres indledende. Her snuppede de nemlig 2. pladsen, så de ror A-finale kl. 13.00.

Opdatering søndag kl. 09.05:

JM1x-drengene Frederik Juel Hansen (Dragør) og Valdemar Vilhelmsen (Sorø) tager også en 4. plads i deres indledende løb. Så de to er også i B-finalen i dag kl. 12.10

Opdatering søndag kl. 09.00:

I JM1x ror Oliver Bach (Randers) sig ind på 4. pladsen i sit indledende løb, det sender ham i dagens B-finale kl. 11.55.

Opdatering søndag kl. 07.30:

Om ikke så længe skyder vi dag to i gang ved dette års Coupe de la Jeunesse. Planen er den samme som i går for vores danske hold, der er indledende om morgenen og finaler senere på dagen. Fordi søndag også er hjemrejsedag er dagens program lidt mere tætpakket. Men til at starte med, så får du lige tidsplanen for de danske, indledende løb.

Husk at du kan følge med på livestream, den finder du herover.

JM1x, Oliver Bach (Randers) ror indledende kl. 08.40

JM2x, Frederik Juel Hansen (Dragør) og Valdemar Vilhelmsen (Sorø) ror indledende kl. 08.50

JW2x med Caroline Bork Terkelsen (Lyngby Dameroklub) og Frida Werner Foldager (Roskilde Roklub) ror indledende kl. 09.30.

JW4x med Anna Kramer Bosnes, Ella Hjortkær Nørgaard, Sarah Aslak Gilberg (alle Holstebro) og Marie Kleist (Silkeborg) ror indledende kl. 09.35

Caroline Bork Terkelsen (Lyngby Dame) og Frida Werner Foldager (Roskilde) på podiet med deres bronzemedaljer


Opdatering lørdag kl. 16.30:

I JW4x tager Anna Kramer Bosnes, Ella Hjortkær Nørgaard, Sarah Aslak Gilberg (alle Holstebro) og Marie Kleist (Silkeborg) sejren i B-finalen, og sætter dermed også punktum for lørdagens løb med dansk deltagelse.

Opdatering lørdag kl. 16.13:

I JW2x sikrer Caroline Bork Terkelsen (Lyngby Dameroklub) og Frida Werner Foldager (Roskilde Roklub) sig en bronzemedalje i A-finalen.

Opdatering lørdag kl. 15.20:

I JM2x slutter Frederik Juel Hansen (Dragør) og Valdemar Vilhelmsen (Sorø) på 6. pladsen i B-finalen. Som Oliver, får de to en ny chance i morgen på 2000m-distancen.

Opdatering lørdag kl. 15.04:

I JM1x B-finalen slutter Oliver Bach (Randers) på .pladsen. Dermed bliver han overall nr. ved lørdagens løb. I morgen søndag får han endnu en chance på 2000m-distancen.

Opdatering lørdag kl. 10.30:

I JW4x slutter Anna Kramer Bosnes, Ella Hjortkær Nørgaard, Sarah Aslak Gilberg (alle Holstebro) og Marie Kleist (Silkeborg) på 4. pladsen i deres indledende løb. Det betyder at de fire skal ro B-finale i eftermiddag kl. 16.10.

Opdatering lørdag kl. 10.16:

I JW2x holder Caroline Bork Terkelsen (Lyngby Dameroklub) og Frida Werner Foldager (Roskilde Roklub) fast i 2. pladsen hele vejen til mål. Det betyder at de to, er videre til eftermiddagens A-finale kl. 16.00.

Opdatering lørdag kl. 09.55:

I JM2x er Frederik Juel Hansen (Dragør) og Valdemar Vilhelmsen (Sorø) de 4. hurtigste nedover banen i deres heat. Det sender de to i eftermiddagens B-finale kl. 15.10.
Her skal de møde: AUT | BEL | POL | ESP | NOR

Opdatering lørdag kl. 09.45:

I JM1x ror Oliver Bach (Randers) sig ind på 4. pladsen i det indledende løb. Det betyder at han er videre til eftermiddagens B-finale, som roes kl. 14.55.

Her møder han: CZE | NED | BEL | SUI


Opdatering fredag kl. 21.00:

Her til aften har der været åbningsceremoni ved mesterskaberne, og den danske delegation var naturligvis på pletten.

Foto: Morten Juel Hansen

Opdatering fredag kl. 17.00:

Nu har der været lodtrækning og derfor ved vi nu hvornår de danske roere skal i aktion i morgen, lørdag:

JM1x, Oliver Bach (Randers) ror indledende kl. 09.25.
Han møder: HUN | FRA | SUI | POL
De tre hurtigste er i A-finalen, resten går i B-finalen.

JM2x, Frederik Juel Hansen (Dragør) og Valdemar Vilhelmsen (Sorø) ror indledende kl. 09.35.
Møder: IRL | ITA | BEL | AUT
1-2 er videre til A-finalen, 3. hurtigste går i B-finalen og resten i C-finalen

JW2x med Caroline Bork Terkelsen (Lyngby Dameroklub) og Frida Werner Foldager (Roskilde Roklub) ror indledende kl. 10.05.
Møder: BEL | GBR | AUT | NED | POR
1-3 er videre A-finalen, resten går i B-finalen.

JW4x med Anna Kramer Bosnes, Ella Hjortkær Nørgaard, Sarah Aslak Gilberg (alle Holstebro) og Marie Kleist (Silkeborg) ror indledende kl. 10.20.
Møder: ITA | NOR | POL | GBR
1-3 er videre A-finalen, resten går i B-finalen.

Opdatering torsdag kl. 10.55:

Her til formiddag er de fire hold mødtes i lufthavnen for at sætte kursen mod Amsterdam og Bosbaan, hvor deres både venter på at blive rigget til, så roerne kan komme ud og prøve vand og klare dagens træning.