wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Sekretariatet udbyder en serie webinarer med masser af indhold til alle danske roklubber.

Foto: Dorthe Loadstar Jensen og Lars Møller

Brug corona tiden på at tanke op med ny viden. I februar og marts tilbyder Dansk Forening for Rosport syv forskellige online webinarer, hvor du har muligheden for at blive klogere på specifikke emner og samtidig få muligheden for at sparre med andre roklubber. Varigheden af de forskellige webinarer er ca. 1 time afhængig af spørgelysten. Det er gratis at deltage på webinarerne.

Tilmeldingsproceduren er:

  1. sende en mail til den ansvarlige for det enkelte webinar
  2. du modtager en personlig mødeinviation
  3. når du accepterer mødeinvitationen, skal du være OBS på at mailen ikke længere vil være synlig i din indbakke. Nu ligger mødeinvitationen i din kalender. Det vil være herfra at du starter og deltager i mødet.
  4. har du konkrete spørgsmål allerede nu, så stil dem gerne nu så vi kan lave en god forberedelse med svar på dit spørgsmål.

Emnerne og datoerne for de online webinarer er:

(Uge 6 + 7) Tirsdag d. 9. & 16. feb kl. 19: eRoning

Hvad kan vi bruge eRoning til i min klub? Hvordan gør vi rent teknisk? Hvordan kan vi bruge eRoning til individuel-og holdtræning i klubben?

Tilmeld dig senest d. 8. feb og igen 15. feb ved at sende en mail til: akg@roning.dk

eRoning er virtuel træning både til individuel-og holdtræning. Læs mere på www.eRoning.dk

(Uge 6) Lørdag d. 13. februar kl. 11: Online styrketræning

Inspiration til programmer, hvordan gør vi det online og i coronatid.

Tilmeld dig senest d. 10. feb ved at sende en tilsagnsgivende mail til: ole@roning.dk

 

(Uge 7) Torsdag d. 18. feb kl. 19.30: Hvordan motiveres og fastholdes ungdomsroere i en coronatid?

Vi sætter fokus på og giver inputs samt redskaber til, hvordan du som træner kan skabe struktur i en ustruktureret corona-hverdag. Vi tager derefter udgangspunkt i jer og jeres klub. Hvilke erfaringer har I gjort jer? Hvor og hvordan er det lykkes med hjemmetræning og andre mulige aktivitetsscenarier hjemmefra? Vi indbyder til sparring på tværs af klubber og lader os inspirere af hinanden.

Tilmeld dig senest d. 15. feb ved at sende en tilsagnsgivende mail til: lmv@roning.dk

Få nye input. Til unge og til sportsroning

(Uge 8 feb): Onsdag d. 24. feb kl 19: Sportsroning

Hvad er Sportsroning? Bliv klogere på konceptet, baggrunden og mulighederne med Sportsroning. Måske er det noget, der passer ind i din klub. Sportsroning er for dig, der vil skabe et effektivt motionstilbud hjemme i din klub for alle nye og gamle roere.

Tilmeld dig senest d. 20. feb ved at sende en tilsagnsgivende mail til: mso@roning.dk

 

(uge 10) Onsdag d. 10. marts kl 19.30: Den gode modtagelse

Vi sætter fokus på det første møde med et nyt medlem i klubben. Som forening er det vigtigt, at modtagelsen af nye medlemmer fungerer, således at det nye medlem føler sig velkommen, og har lyst til at dukke op igen.

  • Hvad eller hvilken måde er den mest hensigtsmæssige måde at møde det nye medlem?
  • Hvad skal vi have fokus på, og hvordan kan vi optimere?
  • Sparring og ideudvikling blandt hinanden og klubberne er i højsæde.

Tilmeld dig senest d. 6. marts ved at sende en tilsagnsgivende mail til: mso@roning.dk

Bliv klogere på DFfRs nye langturspas og de Blå Ruter.

(Uge 11) Torsdag d. 18. marts kl 19.30 – 20.30 DFfRs nye langturspas

Spændende nyt tilbud til alle danske langtursroere. Få en indføring i Langturspasset, hvordan det bruges og prøv De Blå Ruter, hvor du er garanteret skønne naturoplevelser.

Tilmeld dig senest d. 15. marts ved at sende en tilsagnsgivende mail til: bit@roning.dk

 

(Uge 12) Torsdag d. 25. marts kl 19.30 Beach Sprint (coastal)

Beach Sprint – coastaldisciplinen med fart over feltet, og med flere forskellige elementer i spil, som skal gå op i en højere enhed. Bliv på dette webinar klogere på, hvad Beach Sprint går ud på, hvilken rolle bådhjælperne har, og hvor roernes fokus skal lægges.

Tilmeld dig senest d. 22. marts ved at sende en tilsagnsgivende mail til: lmv@roning.dk.

 

Webinarerne foregår via teams. Alle kan deltage, også selvom om du ikke har programmet installeret på din pc. Vi håber på stor opbakning. Lad os alle mødes virtuelt lære noget nyt og udveksle erfaringer.