En risikobaseret tilgang skal øge fokus på sikkerhed

En rotur i inrigger, på en vindstille sommerdag for et hold af motionsroere, og en træningstur for en landsholdsroer i singlesculler i november, med motorfølgebåd, er umiddelbart to ret forskellige roaktiviteter. Et sted hvor disse to, dog alligevel kan komme til at ligne hinanden, er på deres respektive risikovurderinger.

Hvad er risikoniveauet for min aktivitet på vandet?

Tilgangen til sikkerhed i Dansk Forening for Rosport er overgået fra at være regelbaseret til risikobaseret. Det sker efter krav fra det internationale roforbund, World Rowing, og faktisk også fra de danske søfartsmyndigheder.

Konkret betyder det, at der nu arbejdes risikobaseret i forhold til sikkerhedsspørgsmål. Det betyder, at træning og roning på vandet skal tilrettelægges efter de konkrete risici, der er forbundet med aktiviteten, og afvejes i forhold til aktivitetens behov. Dette står i kontrast til en tidligere, mere regelbaseret tilgang, hvor man eksempelvis kunne ro efter sommerregler umiddelbart efter standerhejsning – uanset vandtemperaturen. Nu skal sikkerhedstiltag tage udgangspunkt i de faktiske risici frem for generelle regelsæt.

De nye retningslinjer, der kan læses på roning.dk, understreger at sikkerhedstiltag skal tage udgangspunkt i den konkrete aktivitet frem for blot bådtype. Selvom forskellige bådtyper har deres egne karakteristika, skal sikkerhedsniveauet afpasses efter roernes færdigheder, årstid, farvand og den specifikke aktivitet. Dette betyder, at sikkerheden for et old-boys-hold på rekreativ rotur ikke nødvendigvis skal være den samme som for et kaproningshold, selv hvis de ror i samme bådtyper.

Styrkelse af sikkerheden gennem fleksibilitet

Den nye, risikobaserede tilgang til sikkerhed er situationsbestemt og dermed mere fleksibel. Sikkerhedstiltagene omkring en aktivitet skal være proportionale med risikoen, derfor skal sikkerhedstiltagene variere afhængig af aktiviteten, årstiden, farvandet og deltagernes færdigheder.

En nylig kæntring under en Talentcentersamling på Bagsværd sø illustrerer vigtigheden af denne tilgang. Under træning kæntrede en toer, og i forsøget på at forhindre kæntringen kom en roer til skade og brækkede sit ene skinneben. Roeren sad fast under båden, men blev hurtigt reddet af en træner i motorbåd og sin makker. Professionel håndtering af situationen, både i redningsaktionen og den efterfølgende krisehåndtering, sikrede en hurtig indsats og nødvendig hjælp til de involverede.

Både motionister og landsholdsroere skal have respekt for de risici, der er forbundet med roning. Erfaring og dygtighed beskytter ikke alene mod uheld – en konstant bevidsthed om sikkerhed er nødvendig for at minimere farerne på vandet. Sikkerhedsudvalgets arbejde skal bidrage til netop dette og sikre, at alle roere tænker sikkerhed som en naturlig del af deres træning og aktivitet på vandet.

Er den nye tilgang fuldt implementeret i dansk roning nu?

Det korte svar er nej. De retningslinjer for sikkerhed blev vedtaget i november 2024 og ligger nu som en god, solid base der skal arbejdes videre ud fra. Vi har flere regler og reglementer som efterfølgende skal enten tilpasses eller indarbejdes i retningslinjerne. I den mellemliggende tid kan der godt være situationer, hvor nyt og gammelt ”stritter” lidt imod hinanden, det beder vi om jeres forståelse for og håber at alle involverede vil bidrage til de nødvendige forandringer.