wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Der er officiel modtagelse af de danske landsholdsroere mandag hos Københavns Roklub (Foto: Lars Møller)

Pigerne vendte allerede hjem fredag eftermiddag og resten af den danske stab med Joachim Sutton og Frederic Vystavel lander mandag 2. august med SK 984 kl. 16.10 i Københavns lufthavn.

Roere afhentes uden for Terminal 3 i limousine ca. kl 16.45 og køres til Københavns Roklub. Her forventes de at ankomme ca. kl. 17, hvor ungdomsroere fra Roskilde – såvel som Københavns Roklub vil danne en æresport.

Herefter bliver der en kort reception på bådspladsen, hvor der er arrangeret grill, øl og vin ad libitum.

Derefter er DIFs næstformand Thomas Bach, roere, medlemmer af pressen, sponsorer, diverse honoratiores samt roernes familier indbudt til en festlig fejring af OL-bronzen og de flotte præstationer fra resten af roerne i Tokyo.

(Sportschef Finn Trærup-Hansen, Træner Mads Haubro og Thomas Poulsen samt Sverri Nielsen er desværre forhindret i at deltage i arrangementet)