Dansk kæmpetalent gennemlever den amerikanske drøm

Af DRC Pressechef Svend Bertil Frandsen

En række idrætsforbund under DIF har i tidens løb nydt godt af, at opfordre deres største talenter til dygtiggøre sig uddannelsesmæssigt på amerikanske universiteter. Opholdet i Guds eget land har nemlig ikke blot givet de unge talenter en mulighed for, at stifte bekendtskab med en fremmed kultur, lære nye sprog og møde mennesker med anderledes baggrunde. Men det har også understøttet ambitionerne om, at udvikle talenterne yderligere mentalt og fysisk inden for deres bestemte sportsgren i et langt mere konkurrencemættet miljø end det danske.

Og skal man dømme efter den oplevelse, som er blevet den blot 21-årige danske roer Joachim Sutton til del under solbeskinnede himmelstrøg på University of Berkeley i Californien, så er det bestemt ikke umuligt, at man i fremtiden vil se langt flere talentfulde danske roere forfølge drømmen om et universitets-ophold på det nordamerikanske kontinent. For det, der startede som en drøm, en vision, et fromt fremtidsønske er nu på rekordtid blevet virkelighed for den ambitiøse Sutton, der i løbet af 2015 i 3.G researchede muligheden for et amerikansk universitets-ophold og gradvist så sig varm på Berkeley. Berkeley har gennem årene etableret sig som en de mest prestigefyldte og anerkendte universiteter i verden, og det krævede derfor mere end en velformuleret ansøgning til at ”komme igennem nøglehullet” til universitetet og ”California Golden Bears”, som Berkeley´s atleter kaldes.

Ukendt territorium
”Det er ikke sådan noget, man gør fra den ene dag til den anden. Det var en lang proces, at finde ud af, hvilket universitet, der ville passe mig bedst og samtidig brugte jeg også lang tid på, at forberede mig på to tests, som skulle bestås før jeg kunne få lov til at komme herover. Det var hårdt arbejde”, siger Joachim, der samtidig tog kontakt til træner Michael Teti og hans trænerteam på Berkeley. Testene blev klaret med bravour og dermed var vejen lagt for et amerikansk universitets-eventyr og et temmelig voldsomt møde med den amerikanske sportskultur.

”Jeg havde lavet masser af research, men jeg vidste stadig ikke helt, hvad det var, jeg gik ind til da jeg kom herover, måske også fordi der ikke er nogen, der har prøvet det før. Så da jeg landede med flyveren, fandt jeg mit sted at bo og skulle så ned og træne næste morgen kl. 06.00 og så gik det ellers bare amok”, siger Joachim Sutton, der påbegyndte studiet på Berkeley i august sidste år.

I Californien er Joachim blevet kastet ind i en træningskultur, hvor den legendariske træner Michael ”Mike” Teti på det nærmeste har status af Gud og hvor disciplinen er så hård, at blot ”en dårlig dag på kontoret” lynhurtigt kan føre til en degradering til anden- eller tredjeholdet. Teti og hans stab har gennem tiden opfostret en sand perlerække af olympiske guldvindere og verdensmestre og derfor er der også en veritabel folkevandring af store ro-talenter som f.eks polakken Natan Wegrzycki Szymczyk (sluttede på 7.pladsen i M1x ved OL i Rio) og serberen Martin Mackovic (U-23 verdensmester i 2016 i BM2-) til Berkeley for at blive en del af Tetis regime. Og det er altså midt i dette konkurrencemættede univers, at Sutton skal forsøge, at bevise formatet.

Ingen dans på roser
Det er synd, at sige, at Joachims ophold fra starten har været en dans på roser i USA og flere gange har han været på nippet til at kaste håndklædet i ringen. To gange på forholdsvis kort tid blev han sat tilbage grundet ribbensskader og måtte begynde forfra. Og vejen tilbage blev yderligere vanskeliggjort af, at ingen kendte ham på forhånd, han havde ikke skabt nogle nævneværdige resultater på verdensplan og mødte ikke op i USA i superform eftersom han i Danmark havde holdt et pause-år. Det betød, at Joachim konstant måtte vise formatet i det specielle ”seat-racing”.

”Vi liner up, hvor vi har 4-km baner og 2-km baner. Så ror vi ottere 2 km og så er der to, der bytter plads, og det gør vi så fire gange. Og fordi jeg havde været ude med to ribbensskader og der ikke var nogen, der vidste, hvem jeg var, så blev jeg bare seat-racet hver eneste dag. Så jeg vidste, at hver dag jeg kom ned til træning, så var det om at være 100 % fokuseret for ellers blev man bare sat af, af de drenge der. Så det var en rigtig god læreproces for mig, men for pokker, hvor var det hårdt. Vi ligger hele tiden side om side og kæmper for bare et eller to sæder og det gør en hård oppe i hovedet. Men jeg har aldrig tabt et seat-race!”, siger Joachim.

De konstante sejre i ”seat-racing” har givet Joachim en plads på Berkeley´s førstehold. Et faktum, der har chokeret træner Michael Teti. ”Vi har over 60 drenge, som alle vil slå ihjel for at få en plads på holdet og det er også den mentalitet, jeg gerne vil fremavle på holdet. Der er ikke nogen, der får noget gratis her i livet. Jeg havde aldrig hørt om Joachim før, da han kom herover, så jeg havde egentlig ikke de store forventninger”, siger Teti, der beskriver Joachim som en roer med et tårnhøjt materiale.

Enormt potentiale
”Han har været lidt uheldig herovre for to gange har han brækket et ribben, men hver gang har han formået at komme tilbage stærkere. Han er bare gået fra sejr til sejr og det har jeg været chokeret over for niveauet er tårnhøjt her. Vi har i tidens løb skabt en perlerække af folk, der har vundet medaljer ved OL og VM. Joachim har et enormt potentiale og der er ingen tvivl om, at hvis han kan holde sig sund og rask, kan han vinde OL-guld en dag”, siger Michael Teti, der afslører, at når Joachim bliver sat bag årerne har han nogle kvaliteter, der ikke kan tillæres.

”Det gik ikke op for mig i begyndelsen, hvor god han er og hvor stort potentialet er. Men han har noget, som man ikke kan lære. Han har en helt speciel fornemmelse for båden med det samme, han sætter sig i den. Samtidig er han omkring to meter høj og han kan tage nogle meget lange tag, så han er et fantastisk aktiv for vores hold”, siger Michael Teti.

Efter en meget hård start har Joachim for alvor fået smag på tilværelsen i Californien specielt på grund af amerikanernes indgang til eliteidræt. ”Jeg er blevet kaldt alt for blød en million gange derovre og blevet råbt og skreget af, og er kommet ind på Mike´s kontor og fået en skideballe, der varede en time, f.eks, da jeg knækkede mit ribben. Og på den måde har de en tilgang til roning, som er benhård. Virkelig ræser-mentalitet og det har givet mig en enorm motivation”, siger Joachim, som i USA rent sportsligt har været udsat for et sandt kultur-chok.

”Amerikanerne har en meget anderledes tilgang til deres sport end den, jeg har oplevet i Danmark. Om man kan lide det eller ej, det må være op til den individuelle person, men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg har været meget inspireret af den måde, som de gør tingene på herovre i forhold til, hvordan vi konkurrerer mod hinanden og snakker til hinanden på i det hele taget i Danmark”, siger Joachim Sutton.

USA er mulighedernes land
Selv om Joachim befinder sig i USA indgår han som en del af landsholdets tunge herre-gruppe. Foreløbig er planerne, at Joachim vender hjem til Danmark på ferie i starten af juni og dermed er i spil til VM i USA i september, hvis træner Brian Richardson og Jens Vilhelmsen vælger at satse på en tung herre-båd til de mesterskaber. Generelt glæder Sportschef i Danmarks Rocenter, Lars Christensen, sig over den succes, som Joachim Sutton har fået i USA og siger: ”Man må tage hatten af for at han har opnået en plads på førsteholdet. Vi ved, at det bestemt ikke har været nemt for ham, og hver dag bliver han testet i mod en række af nogle af de bedste unge mandlige roere i verden, hvilket hele tiden er med til at udvikle ham. Amerikanerne hælder til kadaver-disciplin som vejen frem og Joachim har tydeligvis på forholdsvis kort tid vænnet sig til deres meget kontante måde, at gøre tingene på”, siger Lars Christensen.

For træner Michael Teti åbner amerikanske universiteter og i særdeleshed Berkeley en helt enestående mulighed for unge danske ro-talenter til at modnes på mange forskellige niveauer: ”Berkeley er et helt fantastisk sted for unge mennesker. Vi har en af de bedste uddannelsesinstitutioner i verden og vores atleter kan få lov til at måle sig mod de bedste i verden. De får mulighed for at modnes i en international atmosfære, lære nye sprog og møde andre unge mennesker fra hele verden. Det er en kæmpe gave for alle, at være her”, siger Michael Teti således.

Lars Christensen anerkender, at USA repræsenterer en meget spændende mulighed for talentfulde danske roere til at udvikle sig – både på det personlige plan og også i forhold til deres fremtidige ro-karriere. Men sportschefen påpeger også, at opholdet ikke er uden udfordringer i forhold til chancen for at repræsentere Danmark på landsholdet. ”Der er ingen tvivl om at et ophold i udlandet er med til at ruste roerne mentalt. I svømme- og tennis-sporten har det været meget givtigt for unge talenter, at tage turen til USA. Men det er individuelle sportsgrene og roning stiller anderledes krav til samarbejde i forhold til samroningen. Det er ikke uden udfordringer, at have roere, der har deres daglige gang på et amerikansk universitet i periferien af landsholdet for vi har naturligvis ikke mulighed for at tilse dem, checke deres form og øve samroningen lige så ofte som ellers. Men naturligvis anerkender vi, at USA kan tilbyde de unge talenter et mere konkurrencemættet miljø end vi kan i Bagsværd”, siger Lars Christensen.

Gå på vandet
For Michal Teti er der ingen tvivl om, hvordan Joachims umiddelbare fremtid skal strikkes sammen, så han kan få mest ud af sit store potentiale: ”Det er vigtigt, at han bliver udfordret hver dag, han har brug for at blive testet af verdensklasse-roere hver dag, og det er det, vi kan tilbyde ham her på Berkeley. Han har brug for, at komme op imod international konkurrence dagligt og derigennem opbygge erfaring og han er på rette vej”, siger Michael Teti.

For Joachim Sutton er Tokyo 2020 såvel som det, at hjælpe Berkeley til deres fjerde mesterskab i træk (aldrig sket før) det helt store mål, og han glæder sig til at gennemføre sine sidste to år på Berkeley, som utvivlsomt vil udvikle ham endnu mere henimod at fuldføre ambitionerne. ”Selv om det har været et hårdt slid, nyder jeg også tiden herovre. Jeg bor i et skønt hus med 15 andre drenge, og jeg er på første sal med fire andre, der også sidder i båden, og vi har alle sammen fået opbygget en stor tro på os selv. Det er nok en del af at være herovre, at den amerikanske tankegang, hvor ”the sky is the limit” ikke kan undgå, at påvirke en. Jeg tror vi alle sammen går rundt med den opfattelse, at kan man klare det her, så er man virkelig godt rustet til andre opgaver”, slutter Joachim Sutton.