Bliver tung damefirer dansk ronings nye flagskib?

Af DRC Pressechef Svend Bertil Frandsen

Mens dønningerne i kølvandet på IOC og FISAs beslutning om at cutte letvægtsfireren fra det olympiske program langsomt har lagt sig, så har Danmarks Rocenter i samarbejde med kraftcentrene og klubberne for længst lagt grundstenene til dansk ronings videre succes i fremtiden. Og kigger man på kvindesiden, er det bestemt ikke rollemodeller, som det skorter på.

For de sidste tre år har kvindernes toer uden med Hedvig Lærke Berg Rasmussen, Christina Juhl Johansen og Anne Dsane Andersen med World Cup medaljer, EM-, VM-, og ikke mindst OL-medaljer sammen med Guldfireren været dansk ronings absolutte flagskib. Udviklingen på U23- og seniorniveau er i det hele taget så positiv, at træner Mads Haubro ser meget lyst på fremtiden og ser gode muligheder for at videreføre kulturen og de flotte resultater på kvindesiden i endnu en båd i DRC.

Tung damegruppe aldrig set bedre
”Vi har aldrig i dansk ronings historie haft så mange piger i den åbne klasse, der har så stort et fysisk potentiale, når vi måler på, hvad de kan i ergometer i forhold til den alder, de har. Hvis vi kigger på, hvor mange danske piger, der i løbet af det næste år kan komme under syv minutter i ergometer og hvor mange, der har muligheden for at komme under 6:50 inden OL, så ser det rigtig godt ud”, siger Mads Haubro således.

I dag kan dansk roning så småt høste frugterne af det fremragende arbejde der med inspiration fra Danmarks Rocenter er blevet gjort omkring i Danmarks forskellige kraftcentre og klubber, hvilket har givet sig udtryk i en stribe af imponerende resultater på U23-siden i internationalt regi (to sølvmedaljer og en række A-finaler i alt ved de seneste to U23 Verdensmesterskaber).

Flotte U-23 resultater
”På baggrund af de flotte U-23 resultater, der er lavet, ser det ud til, at vi har en meget stor og dygtig damegruppe på vej op. Det skyldes til dels, at vi har fået indført en mere frugtbar strategi gennem projektbådene og Talent 2020, samtidig med at kraftcentrene og klubberne har været meget dygtige til at udvikle roerne”, siger Mads Haubro.

Derfor har DRC med Guldfireren som forbillede taget de første skridt hen imod at skabe en tung firer på damesiden, der skal være færdigetableret en gang i juni næste år. ”Vi vil gerne lave en båd, der går igen år efter år, selv hvis der er en eller to, der stopper. En båd, der kan være den bærende store båd på damesiden. Det kræver, at båden får succes for at den kan køre i lang tid” siger Mads Haubro og fortsætter:

”Som udgangspunkt vil vi gerne samle de kræfter, der findes på damesiden til en et-års gruppe, netop fordi vi tror, at vi på sigt kan lave gode resultater med damefireren. Når vi kigger på den damedobbeltsculler vi har haft kørende i DRC, så har det været sekundære placeringer, de har opnået. Vi står i en situation, hvor der er en stor bredde i damegruppen, hvor det giver mening at samle roerne i et fælles mål om en stor båd, der kan løfte pigernes niveau yderligere og lave flotte resultater på sigt”, siger Mads Haubro.

12 roere i spil
I alt er det 12 roere, der er i spil til en plads i damefireren. Fem af dem (Marta Kempf, Mette Dyrlund, Anne Larsen, Frida Sanggaard Nielsen og Tanja Spring Ehlers) har allerede opnået en invitation til DRC i år, mens de resterende syv (Ida Petersen, Astrid Steensberg, Julie Holst Poulsen, Ida Gørtz Jakobsen, Trine Dahl Pedersen, Nikoline Laidlaw og Luise Lund Hansen) uden at være en del af DRC bruttogruppen, har fået et træningstilbud fra DRC om at være en del af udviklingsprojektet omkring damefireren.

Har man ambitioner om at sidde i en båd, der inden for de næste år for alvor ser ud til at kunne markere sig på den internationale scene, så er det også vigtigt, at man ikke sidder for længe med hænderne i skødet. For når først besætningen er valgt og båden forhåbentlig får succes, så kan det blive vanskeligt, at ro sig til en plads i båden, pointerer Mads Haubro.

Mange piger i USA
”Vi har set, hvordan letvægtsfireren hos herrerne har kørt år efter år. Hvis en sådan firer får succes, er det vanskeligt at ro sig ind på den. Hvis vi finder fire piger, der kan få den til at gå rigtig stærkt, så bliver det svært for de andre piger, at ”ro sig ind” i båden og komme i betragtning til en plads i båden. Så det springende punkt er, at se om man kan få en plads i båden i den kommende sæson og være med fra start. Det er derfor, jeg håber, at alle pigerne vil se det, som deres mulighed til at sikre sig en plads i båden”, siger Mads Haubro.

Ikke færre end fem af de 12 roere (Ida Görtz, Ida Petersen, Julie Holst Poulsen, Astrid Steensberg og Nicoline Laidlaw) studerer til daglig i USA, og det har en naturlig effekt på, hvordan programmet for udvælgelsen af pigerne i sidste ende bliver sat sammen. Alle piger har fået indtil 1. januar til at melde tilbage om de er interesserede i, at være en del af projektet, så man senest ved nytår kender den relle gruppe af roere. ”Vi har i øjeblikket ikke lagt os fast på, hvornår damefireren evt. skal have sin debut, men lige nu er vi syv herhjemme og blandt de syv håber jeg, at kunne lave en firer, der er hurtig. Den regner vi med at sætte senest i uge ti inden vi tager på træningslejr. Den vil køre indtil starten af juni, hvor USA-pigerne kommer hjem. Når de kommer hjem, vil vi lave trials. Det er ikke sikkert at alle 12 piger bliver prøvet af i maj-juni, men vi vil forsøge at forstærke den firer, der er sat på det tidspunkt”, slutter Mads Haubro.