wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Første år efter OL byder traditionelt på en række tilpasninger for atleter og forbund på vej ind i næste olympiade. Det er også tilfældet for dansk roning i år. En række OL-profiler har måttet prioritere andre ting i tilværelsen, nye atleter er kommet til, og vores forbund har måttet tilpasse sig en ny virkelighed i et nyt Team Danmark-støttekoncept.

Dansk Forening for Rosport står nu på et anderledes stærkt kaproningsfundament. Der er investeret mange ressourcer i at løfte talentudviklingen og sikre en tryg og effektiv udviklingsvej for unge kaproere. Som erstatning for Kaproningsudvalget er der oprettet et nyt Talentudvalg med ansvar for aktiviteterne for de yngste kaproere. Der er nedsat en Udtagelseskomité til at sikre fair og ansvarlig proces om mesterskabsudtagelserne, og så er der ansat en ungdomskoordinator til at hjælpe kraftcentre og puljeklubber med ungdomsarbejdet. Fremadrettet varetages forbundets elitearbejdet i en delt indsats mellem Danmarks Rocenter og de nyoprettede Talentcentre i øst og vest, hvor professionelle koordinatorer og trænere sikrer U23- og udviklingslandsholdenes udvikling.

På vej ind i en spændende kaproningssæson kan vi nu offentliggøre, hvilke atleter som for første halvdel af året indplaceres i Danmarks Rocenter som Team Danmarks prioriterede gruppe af eliteatleter.

Danmarks Rocenter:

Damegruppen: Træner: Joshua Gautreau
Ved EM og World Cuppen forventes deltagelse af en W1x og en W2-. De endelige konstellationer er endnu ikke afgjort.

  • Julie Holst Poulsen (Odder Roklub)
  • Marie Skytte Hauberg Johannesen (Roskilde Roklub)
  • Nanna Lønstrup Vigild (Danske Studenters Roklub)
  • Anna Brandt Nielsen (Danske Studenters Roklub)
  • Clara Maria Cort Hornæss (U23-projekt) (Roforeningen KVIK)
  • Frida Werner Foldager (U23-projekt) (Roskilde Roklub)

Herregruppen: Træner Jens Vilhelmsen
Ved EM og World Cuppen forventes det at deltage i M2- og M4-.

  • Magnus Valbirk (M2-) (Holstebro Roklub)
  • Bastian Brunsgaard Secher (M2-) (Roskilde Roklub)
  • Magnus Zier Quist Rathenborg (M4-) (Holstebro Roklub)
  • Aksel Dybdahl Poulsen (M4-) (Københavns Roklub)
  • Christian Søndergaard (M4-) (Holstebro Roklub)
  • Kaare Bang Mortensen (M4-) (Holstebro Roklub)

Atleter som ikke i første omgang har kvalificeret sig ind i gruppen af Team Danmarkstøttede eliteatleter, ror videre i talentcenterregi (Talentcenter Øst) på udviklingslandsholdsprojekter og/eller U23VM-projekter.

I påsken vil Danmarks Rocenter rejse på træningslejr i Italien. Her vil der arbejdes på at bygge fire satsningsbåde. Målet er i første omgang at deltage i de danske regattaer i Odense og København, for senere at rejse ud til EM og World Cup-serien. Disse regattaer benyttes til at vurdere projekternes internationale niveau, og om der evt. skal satses anderledes frem mod VM i Kina til september.

Talentcenterroerne rejser på påsketræningslejr i Tjekkiet og arbejder hér på at bygge de udviklingslandsholdsprojekter og U23VM-konstellationer som selvstændigt skal forsøge at få succes på kaproningsbanerne. Der er både på herre- og damesiden en meget lovende U23-gruppe som det forventes, kan gøre en god figur ved U23VM i juli måned. I løbet af juni måned vil der vil der med hjemkomsten af atleter fra collegeophold i udlandet evalueres på projekter og konstellationer.

Udviklingslandsholdene arbejder som reservebåde for satsningsbådene frem mod at opnå udtagelse til internationale konkurrencer og mesterskaber (EM og VM).

Talentcenter Øst:

Damer: Træner Frederik Taulbjerg

  • Elisabeth Kaalund (Danske Studenters Roklub)
  • Karen Frost (Hadsund Roklub)
  • Mathilde Skovgaard (Danske Studenters Roklub)
  • Anna-Ida Hurup Thomasen (Bagsværd Roklub)
  • Alma Biltoft Benediktson (Bagsværd Roklub)
  • Victoria Rud (Holstebro Roklub)
  • Silje Trenter (Roskilde Roklub)
  • Nanna Anker (Roforeningen KVIK)

Herrer: Træner Johnny Bo Vikkelsøe

  • Joakim Viberg (Holstebro Roklub)
  • Emil Eigenbrod (Bagsværd Roklub)
  • Victor Holck (Danske Studenters Roklub)
  • Daniel Pedersen (Danske Studenters Roklub)
  • Lukas Obel (Danske Studenters Roklub)
  • Elias Ellehammer (Bagsværd Roklub)
  • Søren Madsen (Holstebro Roklub)
  • Simon Madsen (Holstebro Roklub)
  • Tobias Holst Poulsen (Odense Roklub)
  • Nikolaj Kragh Simonsen (Bagsværd Roklub)
  • Joshua Mingo (Danske Studenters Roklub

Kalender:

  • -27. april – Odense Langdistance
    10.-11. maj – Copenhagen Regatta
    27. maj – 1. juni – Senior EM, Plovdiv (BUL)
    11. – 15. juni – World Cup, Varese (ITA)
    25.-29. juni – World Cup, Lucerne (SUI)
    30. august – 15. september – VM træningslejr, Corgeno (ITA)
    21.-28. september – Senior VM, Shanghai (CHN)