8. December 2017:
16 uddannede rospinning instruktører søges
- Forside
- Nyheder
- 16 uddannede rospinning instruktører søges
Har ”plejer” også ramt dine rospinning timer?
Er du begyndt at gøre som du også gjorde sidste år?
Savner du også ny inspiration til rospinning på en ny måde – så tilmeld dig DFfRs inspirations workshop for uddannede rospinning instruktører.
Men du skal være hurtig. Der er kun 16 pladser.
Hvornår?
Søndag 7. januar 2018 kl. 10:00-17:15.
Hvor?
Nyborg Roklub
Hvem kan deltage?
Alle der har gennemført DFfRs rospinninginstruktør uddannelse og som har minimum 2-3 års erfaring med undervisning i egen klub.
Hvad skal jeg medbringe?
2-3 sæt træningstøj, drikkedunk, din pc/tablet og 3 af dine bedste rospinning programmer.
Hvad koster det?
Prisen er kr. 400,- person inkl. Frokost, kaffe, the og sodavand.
Hvad skal der ske?
Når du tilmelder dig får du et detailprogram tilsendt. Men vi kan godt løfte sløret en lille smule.
Vi starter dagen med en rospinning time – puls, styrke og yoga. Så skal vi have fokus på musik og træningsprogrammer. Frokost. Hvordan kan du nemt og enkelt bruge Spotify? Og lige en tur i maskinerne igen til en omgang navne-roning, med masser af ping og intervaller undervejs. Du får også tre fif til, hvordan du kan skærpe fokus på ro-teknik. Og så bliver du også klogere på, hvad den nye ergometertræner uddannelse er.
Vi lover dig en festlig søndag med masser af god træning, ny viden og mulighed for at lave gode netværk på tværs af klubberne.
Sidste tilmelding er 20.12.2017. Tilmelding og betaling sker i RoPortalen.
Har du spørgsmål til workshoppen er du velkommen til at kontakte Anna Karina Gravad.