wave Created with Sketch.
Se alle aktiviteter
Her kan du følge vores 11 roere i aktion i polske Kruszwica
Live afsluttet
06. Sep 2026 kl. 13:41
August bliver nr. 4 i A-finalen

Dagens sidste A-finale med dansk deltagelse var i BM1x hvor August Wisholm (Hadsund) ror sig ind på en 4. plads. August lå ellers længe til at tage en bronzemedalje efter Kroatien og Sverige for længst var stukket af med føringerne, men på de sidste meter formår den græske sølvvinder fra Duisburg at sprinte gennem August og henvise ham til 4. pladsen.

06. Sep 2026 kl. 10:37
Sølv til Tobias, Christian, Simon og Nikolaj i Kruszwica

BM4-med Tobias Kramer Bosnes, Christian Søndergaard, Simon Madsen (alle Holstebro) og Nikolaj Kragh Simonsen (Bagsværd) sætter sig solidt på 2. pladsen over målstregen i dagens 2. A-finale i Polen. Dermed sikrer de fire herrer sig en U23 EM sølvmedalje.

06. Sep 2026 kl. 10:26
Johanne og Ea bliver nr. 6

BW2- med Johanne Ravn (Bagsværd) og Ea Høyer Splittorff (KVIK) ror sig ind på 6. pladsen i dagens første A-finale med dansk deltagelse. Dermed slutter de to også som overall nr. 6 ved mesterskaberne.

06. Sep 2026 kl. 09:02
Anja og Rosalia bliver nr. 4

BW2x med Anja Shang og Rosalia Z. S. G. Christiansen (begge Bagsværd) ror en 4. plads hjem i B-finalen ved U23 EM. Dermed slutter de to som overall nr. 10 ved mesterskaberne i Polen.

06. Sep 2026 kl. 08:48
Tobias og Bjarke bliver overall nr. 11

BM2- med Tobias Holt Poulsen (Odense) og Bjarke Madsen (Holstebro) ror en 5. plads hjem i B-finalen ved U23 EM. Dermed bliver de to overall nr. 11 ved mesterskaberne i Polen.

05. Sep 2026 kl. 11:29
Kaos for alle pengene i Kruszwica

Der har været alvorligt brug for omstillingsparathed her til formiddag i Polen. Først måtte starten udskydes grundet problemer med startanlægget, da der så endelig kom styr på det, gik der kun kort tid, før det hele gik i rod igen.

Det betød at der fra BM1x-indledende og frem er roet Time Trials* i stedet for almindelige starter.

Men vi har fået fire af vores fem både gennem heats. Da BM2- skulle have været de første i aktion, men det ikke var muligt at starte rettidigt, er deres indledende løb flyttet til i eftermiddag kl. 13.50.

Resultater fra morgenens indledende

BW2- med Johanne Ravn (Bagsværd) og Ea Høyer Splittorff (KVIK) ror sig ind på 4. pladsen i deres heat. De to damer laver en tid, der er god nok til at sende dem videre i morgendagens A-finale. Denne er planlagt til kl. 10.17 og her møder de: ROU | FRA | ITA | LTU | GER

BM4- Tobias Kramer Bosnes, Christian Søndergaard, Simon Madsen (alle Holstebro) og Nikolaj Kragh Simonsen (Bagsværd) når også at ro løb som normalt. De fire herrer ror en 2. plads hjem i deres indledende, så også de er A-finaleklar til i morgen. Denne planlagt til kl. 10.29 og de møder: POL | GER | ITA | ROU | CRO

BM1x August Wisholm (Hadsund) får lov at ro time trial. Her ror han hurtigste tid i sit heat og er dermed videre til eftermiddagens A/B-semifinale. Den skal han ro kl. 14.00 el. 14.05.

BW2x Anja Shang og Rosalia Z. S. G. Christiansen (begge Bagsværd) var sidste danske båd i aktion inden middag. De to damer ror også time trial. Her ror de en tid, som sender dem videre til morgendagens B-finale planlagt til kl. 08.50. Der møder de: POL | AUT | ITA

* Time Trials betyder at i stedet for at bådene ligger på hver deres bane og starter samtidig, så benyttes der kun 1 bane, som alle både ror på. Derfor starter bådene med ca. 1 minuts mellemrum, fremfor samtidig. Time Trials afvikles fortsat i heats og der regnes stadig progression på baggrund af opnåede tider.

04. Sep 2026 kl. 16:37
Lørdagens tidsplan i Kruszwica

Her til eftermiddag har der været lodtrækning i Kruszwica, så vi ved nu hvornår vores roere skal i aktion i indledende, samt hvem de skal møde.

BM2- med Tobias Holt Poulsen (Odense) og Bjarke Madsen (Holstebro)
Møder kl. 08.30: FRA | ITA | MDA | TUR | GRE
Progression: 1-2 → A-finale, 2HT → A-finale, 3HT-… → B-finale

BW2- med Johanne Ravn (Bagsværd) og Ea Høyer Splittorff (KVIK)
Møder kl. 08.40: ROU | ITA | FRA
Progression: 1-2 → A-finale, 2HT* → A-finale, 3HT → Elimineret*
*Da der er 7 både til start, elimineres langsomste hold, da der ikke afvikles en B-finale med kun 1 båd.

BM4-med Tobias Kramer Bosnes, Christian Søndergaard, Simon Madsen (alle Holstebro) og Nikolaj Kragh Simonsen (Bagsværd)
Møder kl. 08.55: ROU | AUT
Progression: 1-2 → A-finale, 2HT* → A-finale, 3HT → Elimineret*
*Da der er 7 både til start, elimineres langsomste hold, da der ikke afvikles en B-finale med kun 1 båd.

BM1x August Wisholm (Hadsund)
Møder kl. 09.15: ITA | POL | LTU
Progression: 1-2 → A/B-semifinale, 6HT → A/B-semifinale, 7HT -… → C-finale

BW2x med Anja Shang og Rosalia Z. S. G. Christiansen (begge Bagsværd)
Møder kl. 09.45: AUT | GER | EST | POL
Progression: 1-2 → A-finale, 2HT* → A-finale, 3HT -… → B-finale

04. Sep 2026 kl. 12:00
Velkommen 👋

Første weekend i september er lig med U23 EM, og i år er ingen undtagelse.
Vi har sendt 11 roere fordelt på fem både*, til Kruszwica i Polen, for at deltage i årets mesterskaber.

Mesterskaberne strækker sig over to dage, lørdag og søndag. Lørdag gælder det indledende og muligvis en enkelt semifinale, mens søndag står på finaler. Mesterskaberne kører efter progressionssystemet hvert heats to hurtigste tider, derudover x-antal hurtigste tider fra alle heats, alt efter antallet af tilmeldinger i bådklassen. Du kan se en tabel over progressionssystemet her. Vil du hellere have en videoforklaring, så kan du finde sådan én, lige her.

Gennem weekenden vil du kunne følge roerne i aktion her, på Facebook og på Instagram.
Der vil også være livestream fra mesterskaberne, denne vil der kunne findes link til her på siden.

*der var udtaget yderligere en dansk båd til mesterskaberne, som ikke stiller til start alligevel.