Talentcentre
- Forside
- Elite
- Talentudvikling
- Talentcentre
Fra sæson 2025 vil Danmark være delt ind i to talentcentre. Talentcenter Vest og Talentcenter Øst delt ved Storebælt.
Talentcenter Vest har base i Aarhus på Brabrand Rostadion. Talentcenter Øst lægges i sammenhæng med Danmarks Rocenter ved Bagsværd Sø.
Funktionen for talentcentrene er at give de dygtigste U23-roere og seniorroere som ikke kommer på en satsningsbåd det sportslige løft som kan føre dem ind i den internationale elite, og dermed være springbræt til Danmarks Rocenters satsningsbåde. Talentcenteraktiviteterne planlægges og driftes af en talentcenterkoordinator, som har ansvar for den sportslige plan, budgetter, trænerallokering til projekterne og samarbejdet med Danmarks Rocenters landstrænere.
Talentcenterkoordinator i Talentcenter Øst: Frederik Taulbjerg: [email protected], tlf.nr. 21274765
Talentcenterkoordinator i Talentcenter Vest: Søren Madsen: [email protected], tlf.nr. 61609000
Med udgangspunkt i niveauet i senior- og U23-grupperne definerer talentcenterkoordinatorerne i samarbejde med sportschefen og landstrænerne, de projekter som skal satses på i de to talentcentre. Udtagelsen af atleterne til grupperne kommunikeres og drøftes direkte med kraftcentrene og klubber, hvor atleterne er hjemmehørende. Grupperne er dynamiske, hvilket vil sige at atleter som udvikler sig til at kunne indgå i talentcenteret kan gøre sig bemærket ved en række begivenheder i løbet af vinteren og foråret.
Talentcenter Øst har det særlige ansvar at varetage udviklingslandsholdsprojekter. Disse skal forstås som reservehold til satsningsbådene og atleter i denne gruppe skal træne som eliten, indgå så meget som muligt i træningsfællesskab med satsningsbådsroerne og forsøge at opnå niveau til at deltage ved EM, VM eller World Cups.
De U23-projekter som satses på i talentcentrene forventes at træne frem mod NM, EM og VM. Det vil variere med gruppens præstationsdygtighed, hvor mange og hvilke bådtyper projekterne bygges op omkring. Atleter som har ambition om at ro mesterskaber skal stille sig til rådighed for de talentcentrenes projekter jævnfør udtagelseskriterierne. Atleter som forventes at indgå grupperne om U23 VM-deltagelse, kan godt i Talentcenter Øst indgå på udviklingslandsholdsprojekter, i den udstrækning regattakalenderen tillader det. Minimumsambitionen for projekterne er top-8 ved U23 VM og resultatmålsætningen er finaledeltagelse. Atleter i disse projekter skal leve op til udmeldte udtagelseskriterier, medmindre udviklingslandsholdsaktiviteter forhindrer det.
Talentcenterroere vil være støttet af midler fra masterplanen, men ikke i så høj grad, at der ikke vil være en egenfinansiering for deltagelse i aktiviteterne og bidrag til materialer samt trænerlønninger. Atleter og klubber vil før igangsætning af disse økonomiske forpligtigelser forelægges budget til godkendelse.