En motionsfest for alle danske roere.
Struer Roklub afholder hvert år motionsstævne den 2. weekend i juni. Der roes i alle bådtyper lige fra fra inrigger til coastal og kajak.
Der roes i 2 hold i løbet af dagen. Første hold begynder kl. 5 – 6. Herefter kl. 9 – 10.
Der er mulighed for overnatning fra fredag i telte samt i motionsrum. Herudover kan der overnattes på campingplads og vandrehjem som ligger som nabo til Struer Roklub i LimfjordsHuset-Struer.
Som noget nyt tages der individuelle tider på dagens ture og der kan købes en lækker Venø Rundt T-shirt
Før afgang indkaldes der til skippermøde hvor der bliver orienteret om turen Venø rundt, regler og sikkerhed.
HUSK AT MEDBRINGE REDNINGSVESTE!!
Mere information og tilmelding kan findes via link i højre side / i bunden af siden her.
Traditionsrigt rostævne
Venø Rundt er afholdt mere end 25 gange, så vi har øvelsen i at sikre dig en hyggelig dag. Venø Rundt har været kendetegnet ved at de samme klubber kommer igen og igen, men for dig der ikke kender den pragtfulde natur med venø om styrbord er her lidt om hvad du kan opleve. Lige først for dem der ikke ved det ligger Venø placeret i Limfjorden syd for Mors og lige nord for Struer. Turen hører dermed med til Struer Roklubs daglige rofarvand.
-
Mere om arrangementetKlik her
-
Kontakt:Bianca ToftebjergKommunikations- og SoMe-ansvarligTlf.: +45 26 21 02 47Mail: [email protected]