5. oktober 2026:
Opstartsmøde Roning- ‘How we do things around here’
- Forside
- Aktiviteter
- Opstartsmøde Roning- ‘How we do things around here’

Kære roer
Denne invitation gælder for nuværende roere med kontinuerlig kontakt og samarbejde med landsholdsmiljøet i Bagsværd – og for roere med nysgerrighed og ambitioner om at blive en del af miljøet i løbet af den kommende sæson. Roere er velkomne til at invitere sin klubtræner eller kontaktperson med, så vi sikrer bedst mulig informationsdeling.
Hvad vil det sige at være landsholdsroer? Hvad kendetegner et stærkt performance miljø?
Det sætter vi ord på, når vi mandag den 5. oktober samler roere med en nuværende tilknytning – eller ambitioner om en fremtidig tilknytning – til DFfR’s landsholdsmiljø.
Mandag den 5. oktober kl. 17.00
Skovalléen 40, Bagsværd
Vi vil vinde – og det kræver noget
Vi har høje ambitioner for dansk elite-roning. Derfor vil vi gerne dele hvordan vi mener et stærkt fælles commitment fra både atleter, trænere, kraftcentre og DFfR bør se ud.
På mødet vil vi blandt andet gennemgå:
Det handler ikke kun om, hvem der er på landsholdet i dag. Det handler også om, hvad der skal til for at komme tættere på – og hvad vi sammen skal gøre for at udvikle de roere, der skal repræsentere Danmark i fremtiden.
Ambitionen: Vi vil være hurtigere på vandet – og vinde, når det gælder. Og så vil vi… (det svarer vi på når vi mødes d.5.oktober…)
Mødet vil også være en mulighed for dialog. Vi vil gerne høre jeres spørgsmål, perspektiver og forventninger til det miljø, vi ønsker.
Vi overvejer muligheden for at lave en online forbindelse (TEAMS) for dem, der ikke kan være fysisk til stede. I så fald bliver mødet optaget, så de inviterede, kan følge eller gense mødet.
Vi håber, du har mulighed for at deltage.
Vi glæder os til at møde jer – og til sammen at få en god optakt til de udfordringer vi har foran os.
De bedste hilsner
Landstrænerteamet
Jakob Høi