Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden har lavet en ny kampagne, som skal være med til at huske alle på, at redningsvesten skal med når man færdes på vandet
Den usynlige redningsvest er lige til at dø over
Kampagnen ”Den Usynlige Redningsvest” er søsat, for at få flere til at huske den livsvigtige redningsvest når de går på vandet. Til hverdag i dagligt rofarvand er det den enkelte klub, som fastsætter reglerne for hvornår deres roere skal anvende redningsvest – kender du reglerne i din roklub?
En redningsvest, der ligger i skottet under roturen, gavner ikke, hvis man falder over bord eller kæntrer. Mange års erfaring på vandet, er heller ingen garanti for at undgå ulykker til søs. Det har fået Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden til at lancere indsatsen ”Den usynlige redningsvest”, som hen over sommeren skal øge opmærksomheden på den forskel, en redningsvest kan gøre.
Redningsvesten forebygger drukneulykker
”At sige, at ingen drukner med redningsvest, er naturligvis at stramme budskabet. Men det er alvorlig ment, at de fleste drukneulykker kan forebygges, hvis alle bærer redningsvest, når de tager på vandet,” siger Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.
DFfRs sikkerhedsudvalg har tidligere afprøvet forskellige oppustelige redningsveste, og fundet frem til at man med ”ro-redningsveste” kan ro helt ugeneret, da disse veste er så korte, at de ikke er i vejen for afslutningen af rotaget. Se hvilke veste det drejer sig om her.
”Den usynlige redningsvest” er en del af Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFondens SejlSikkert-samarbejde, der skal øge sikkerhedskulturen blandt sejlere og fiskere. Se kampagnevideoen herunder.
-
Kontakt:Anna Karina GravadProjektlederTlf.: +45 21 26 89 82Mail: [email protected]Sejl Sikkert - Brug vestenBesøg kampagnen på facebook