wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Holland Beker Regatta kan dateres helt tilbage til 1886. I weekenden har de danske U23 roere, været i Holland for at deltage i den store internationale regatta.

Dygtige roere fra hele verden, havde i weekenden d. 24 og 25 juni, taget turen til Amsterdam, for at deltage i Holland Beker Regattaen, og de danske U23 roere var ingen undtagelse.

Af Bianca Toftebjerg, [email protected] billeder: Reiner Modest.

Danmark var blot et af de i alt 21 lande, som deltog i weekendens regatta. Danskerne var stærkt repræsenteret i Holland, de rød-hvide roere viste god stil og levere flotte resultater.

Godt vand

Vejret har været med de danske roere i weekenden, der har været hurtigt vand på Bosbaan og ungdomslandstræner Nils Henrik Stene fortæller, at det giver godt, reelt billede af, hvor hurtige bådene er. Det gode vand, gør det også nemmere for ungdomslandstræneren, at vide hvad han kan forvente af de danske roere, ved de kommende regattaer.

”Hvis man er tæt på en verdensrekord, så er man også med der hvor der det er rigtig sjovt” fortæller ungdomslandstræneren.

Bosbaan er kendt for at være lumsk, når det kommer til banefordele, men i weekenden har der ikke været nogle tydelige fordele på nogle af banerne. Roerne har haft medvind på banen, og vejret har været stabilt både ved lørdagens og søndagens løb.

Flotte danske resultater

Danskerne hev flotte resultater hjem på Bosbaan, herre dobbeltsculleren med Christian Hagemann, Odense Roklub og Alexander Modest, Lyngby Roklub viste flot stil på vandet og sluttede i en flot tid, der hedder 6.15.81. Tiden som drengene leverer i Holland, ligger et sekund fra verdensrekorden i den aldersklasse og bådtype som de gerne vil udtages i til U23 VM.

”Det tegner spændende, i forhold til deres videre færd.” fortæller ungdomslandstræneren.

Herre dobbeltfieren med Frederik Taulbjerg, Niclas Schmidt, Sebastian Terp og Mads Petersen, gjorde også det rigtig flot i Amsterdam, fortæller ungdomslandstræneren.

”Herre dobbeltfieren, de ror fire sekunder fra verdensrekorden lørdag og ror nogle fine løb. Jeg synes stadig de skal lære, at være lidt mere taktiske i deres roning– men alt taget i betragtning så leverer de også nogle rigtig fine resultater.”

Danmarks W4- med Trine Dahl Pedersen, Holstebro Roklub, Ida Gørtz Jakobsen, Bagsværd Roklub, Julie Holst Poulsen, Odder Roklub, og Astrid Steensberg, DSR vandt søndag en overbevisende sejr over hold fra bl.a. USA og Australien. Konkurrenterne blev i den grad sat til vægs af de hurtige damer og ungdomslandstræneren fortæller, at pigerne viser et godt, stabilt niveau.

Også den stærke Sverri Nielsen, viste god figur i Holland. Ungdomslandstræneren glæder sig over, at Danmark har en tung herre roer, som kan være med i blandt de prominente navne, når det kommer til tung herre sculler roning.

Over hele linjen, har de danske roere leveret flotte resultater ved weekendens regatta, og der skal lyde et stort tillykke både til roere og trænere. Alle resultater og tider, kan findes via. linket til højre.

I juli måned venter U23 VM i Plovdiv, Bulgarien. I løbet af den kommende uge vil udtagelserne blive offentliggjort her på roning.dk.