Guldfirer i fremtidig OL-fare, læs reaktionerne:

Af DRC Pressechef, Svend Bertil Frandsen

Hvis der i disse dage er bekymrede miner ved Bagsværd Sø, hvor Dansk Rocenter danner ramme om det danske landshold, så er det ikke uden grund. FISA, det Internationale roforbund har nemlig fremlagt en række forslag, der blev diskuteret på en konference i London den 6.marts, der alle indebærer, at letvægtsfireren bliver taget af OL-programmet.

Forslagene er fremsat på baggrund af, at IOC, den internationale olympiske komité, har annonceret, at der ved de olympiske lege i 2020 skal være lige mange discipliner for mænd og kvinder i alle sportsgrene.

Det er naturligvis tanker, ideer og forslag, der kan have drastiske implikationer for dansk roning, og derfor er det også naturligt, at give ordet til nogle af dansk ronings største profiler ikke kun nu, men også historisk for at få deres reaktion:

Lars Christensen (Sportschef): ”Noget af det værste der kunne ske for os nu, det er, at de fjerner letvægtsfireren fra OL-programmet. Ikke kun på grund af, at det er en bådklasse, hvor vi har meget stolte traditioner, men også fordi, at meget af vores talentudvikling er bundet op på det. Så det er noget, der virkeligt ville have alvorlige konsekvenser for dansk roning.

Jeg kan godt forstå argumentet med at fordelingen mellem kvinder og mænd skal være lige stor. Men når man snakker om alsidighed forstår jeg ikke, at det letvægtsfireren, der er truet fordi der er rigtigt mange  nationer, der kan stille en letvægtsfirer. Så det er jeg uforstående overfor.

Vi ved ikke hvad det ender med og hvad implikationerne bliver for os, hvis det er sådan, at de tager letvægtsfireren væk. Der er rigtig mange forslag i spil lige nu og vi skal også komme med vores indstilling til FISA. Der er også den dimension der, hedder, at hvis vi ikke leverer resultater ved OL, så kan vi blive truet i forhold til den økonomiske støtte fra Team Danmark.

Kigger man på tiden siden 1996, så har letvægtsfireren faktisk været en garanti for medalje til Danmark, men jeg skal også skynde mig at sige, at når man kigger på det danske landshold i dag, så har vi betydeligt flere heste at spille på i dag end førhen. Når det så er sagt, så vil det være en meget omfattende omskiftning vi skal lave, hvis letvægtsfireren ikke længere er i spil til OL. ”

Eskild Ebbesen: “Jeg synes, at det er meget overraskende og totalt irrationelt. Folk har måske lidt svært ved, at forstå det her med begrebet ”letvægt”. Man har en ”let” firer og en ”tung” firer, og de ror næsten lige stærkt. Og specielt hvis man er ”tung” roer, så tænker man måske ”lad os nu få ryddet lidt op i det der. Få gjort det sådan lidt mere strømlinet”.

Udfordringen er at letvægtsfireren rent historisk set har ligget meget tæt på den tunge firer og specielt i starten, da vi kom til i midten af 90érne, der havde vi en verdensrekord, der var hurtigere end den tunge firer. Og det er jo at skyde sig selv lidt i skoene for så siger man til sig selv, at hvorfor er det så, at vi skal have en letvægtsfirer? Men det skal siges, at der var forskel på os. Vi roede f.eks mod de tunge englændere, som var helt dominerende i deres firer og de roede typisk et par længder hurtigere end os i fladt vand og i modvind var vi meget længere bagud.

Letvægtsfireren er en koncentration af de allerbedste et-års letvægtsroere i hele verden. Der er fire pladser for hvert land og det gør konkurrencen ekstremt hård. Hvorimod i den tunge klasse er det fordelt på 14 mand plus at du har en talentmasse, der er langt langt mindre end i den lette klasse. Den normale krop som tung roer er omkring 91 kg med en højde omkring to meter, og samtidig skal man have en kropsbygning, hvor man ikke er alt for spinkel. Og det betyder bare, at den slags mennesker er der ikke så mange af. I den tunge roning, der er en stor del af talentet bare, at have en krop, der er stor nok. Hvorimod den krop, som letvægtsroere har, den passer på langt den største del af befolkningen. Talentmassen er meget større, så der større chance for,  at man finder den med den ekstra fysiologi, ekstra mentalitet og ekstra teknik, så man trods sin lille størrelse alligevel kan følge med.

Jeg synes der er langt langt flere argumenter for at holde fast i letvægtsfireren end at smide den ud. Overordnet set, der vil man jo gerne have, at der er mange nationer, der er med i kampen om medaljer. Og man kan bare forestille sig, hvis man f.eks fravælger letvægtsfireren for en tung damefirer i stedet. Så bliver det de traditionelt store ro-nationer, der kommer til at dominere, og det vil være drønærgerligt.

Et andet argument for at holde fast i letvægtsroningen er bredden fordi du giver langt langt flere mennesker muligheden for at dyrke deres talent og komme med til OL og vinde en medalje. Der er ingen tvivl om, hvem der er kongen af den her disciplin, når vi ser på det rent historisk, så derfor vil det naturligvis være et hårdt slag for dansk roning. Vi har ikke vundet hver gang, men det er fandme tæt på. Vi har opbygget en kultur, har draget mange værdifulde erfaringer og har opbygget et mindset hos de folk, der har været omkring letvægtsfireren og i Rocentret generelt som gør, at det er en bådklasse, som vi vil kunne dominere mange år fremover.”

(Foto: Das Büro)

Kasper Winther Jørgensen (Roskilde Roklub): “Jeg synes ikke at det er gennemtænkt og man har glemt det sportslige. Jeg forstår godt, det der med, at man gerne vil have lige fordeling mellem mænd og kvinder. Men det er jo elitesport, så man skal have de bedste og hos letvægtsfireren, der er det virkeligt de bedste i verden der ligger og kæmper i den klasse. Ser man over hele feltet, så er letvægtsfireren en af de klasser, der har det højeste niveau.

Vi tager til OL fordi vi ønsker at kæmpe mod de bedste og ikke nogle afrikanere, der sidder i en robåd for første gang. Hver gang letvægtsfireren har været afsted til OL er niveauet blevet højnet fordi konkurrencen er så intens. Men hvis det pludselig er nogle andre regler, der spilles efter, hvor niveauet ikke er det vigtigste, så synes jeg det er meget ærgerligt.

Hvis du spørger mig, så skulle man fjerne en del af de tunge klasser for at få niveauet generelt op. Der er måske tre bådklasser inden for den tunge roning, hvor niveauet generelt er højt i forhold til letvægtsroningen, der måske har omkring ti og hvor konkurrencen er enorm mellem bådene. Man ser forholdsvis ofte i de tunge klasser, at der kan være to eller tre både, der dominerer i den enkelte klasse og så er der rimeligt langt ned til de næste. Det ser man ikke så ofte i letvægtsroningen.

I Danmark kan vi ikke tænke os roning uden letvægtsroning, men sådan har de det ikke i andre lande. Der har de en anderledes tankegang. Men letvægtsroning er det, som man har satset på i de sidste tyve år i Danmark, så det vil være et kæmpe tab, hvis de pludselig ”ofrer” den bådklasse.”