“Alt eller intet” – Roerne taler ud før OL-Kval

Af DRC Pressechef Svend Bertil Frandsen

Der er mindre end 24 timer til OL-kvalifikationen starter i det billedskønne Luzern. Så nerverne er på højkant i den danske lejr, hvor optimismen dog blomstrer i fuld flor efter måneders dedikeret træning, som foreløbig skal kulminere over de næste tre dage. Sådan ser atleterne og trænerne på de næste tre dages altafgørende udfordringer.

Fie Udby Erichsen (W1x):
”Jeg har en ok fornemmelse, jeg havde en rigtig god tur lørdag morgen og glæder mig til at komme i gang, og til at se, hvor jeg ligger henne. Glæder mig til at se hvordan landet ligger efter at jeg er blevet lidt mere frisk. Og så handler det om, at jeg skal blive nr. 1, 2 eller 3 hver gang, så man er ikke i tvivl om, hvad der skal ske. Det er helt sikkert New Zealand, Hviderusland og Irland, der er mine skarpeste konkurrenter. Jeg har gjort mig selv klart, at det bliver meget tæt for vi vil alle sammen gerne have den her plads, og der er tre pladser og vi er fire, som er gode.

Nina Hollensen/Lisbet Falch Jakobsen (W2x):
Vi er så klar på at give den max.gas. Det er vind eller forsvind, så det er et spørgsmål om at trykke og komme foran de andre og så holde den. Vi ved fra Varese, at vi ligger fire-fem både inden for ét sekund af hinanden, så det bliver uhyre tæt. Måske kan en eller to både stikke afsted, og vi kan så håbe på, at det bliver os. Holland, Finland, Tjekkiet og Italien bliver formentlig de største konkurrenter mens Rusland er en dark horse. Vi tror det det mentale kommer til at spille meget ind og vi skal turde, at levere det vi gør ved vores bedste træninger, og det er ikke lige sådan noget man bare gør. Vi skal bygge oven på vores præstationer i Varese.

Sverri (M1x):
”Det er belgieren (Hannes Obreno, red), som jeg rigtig godt kunne tænke mig at slå. Der er mange der er gode, så hvis man er en lille smule dårlig på dagen, så risikerer man, at komme langt bagefter. Jeg håber, at det bliver snært fordi så ved jeg, at jeg har en chance. Det er jo ikke fordi min rytme sidder helt i skabet. Jeg glæder mig til at blive presset, og se hvad der sker, når jeg skal op i tempo. Ved EM fik jeg desværre ikke mulighed for at måle mig selv med de andre under normale vejrbetingelser, så det ser jeg frem til at få afprøvet her.

Træner Mads Haubro:
Alle tre både (M1x, W2x og W1x) har gode chancer men de skal også ro op til noget af det bedste de har vist i træning for at det kan lykkes. Så det bliver ikke ”a walk in the park” for nogen af dem. Hvis de laver noget af det, de gør til træning, når det ikke spiller, så kommer de ikke videre. Det er ikke fordi de skal skabe magi for at komme videre, men de skal op i et højt gear. En olympisk kvalifikation er anderledes fordi at enten lykkes projektet ellers også går man hjem og får en identitetskrise og er rystet i sin grundvold. Og det, at det er knald eller fald, det gør, at man ikke kan sammenligne den med andre regattaer. Alle der stiller op her vil føle et større pres end de vil til OL.

Mads Rasmussen/Rasmus Quist (LM2x):
”Vi havde næsten 14 dage i Varese, hvor vi fik mulighed med at arbejde med vores ting i næsten blikvand. Vi havde nogle dage med regnvand, men ellers var det perfekte forhold. Vi har haft mulighed for at forberede os mere eller mindre optimalt og vi føler også, at vi har fået nogle ting på plads og rykket os i forhold formen men også i forhold til teknikken. Det har været dejligt afslappende, at kunne sidde i Varese og kunne koncentrere sig fuldt ud, det er lige lidt lettere, at kunne koncentrere sig, når der ikke er børn, der skal hentes og alt det der. Det er nærmest ikke lykkedes også at træne to gange om dagen derhjemme fordi man ikke har tid til at slappe af mellem træningerne. Det er to helt forskellige verdener at være i. Vi har været for os selv i Varese, så nu glæder vi os til at få både ved siden af os, så vi kan bedømme vores fart.

Træner Brian Richardson:
Det var vigtigt for Mads og Rasmus at tage til Varese, hvor de kunne koncentrere sig 100% om roning. Vejret var godt dernede, vandet var godt og de fik masser af kvalitets-træning. Det negative ved at tage til Varese var, at de ikke havde fireren til at måle deres fart, så nu mangler de at komme i ræs. Men de arbejdede hårdt og fokuseret og spørgsmålet er nu om det har været nok. Stabiliteten har været deres største udfordring, og der tror jeg de forbedrede sig i Italien. Grækenland, som var den højest placerede ved VM af de både, der ikke nåede til OL, bliver en hård modstander og det samme bliver New Zealand, som dog kommer med et andet par end dem, der var til VM, og desuden er der Belgien, som er meget stabile. Som jeg ser det, er der fire gode både, som skal konkurrere om to pladser.