wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
I herresinglesculler sætter August Wisholm (Hadsund) et flot punktum for årets U23 VM, med en dansk bronzemedaljemedalje

Ved det sidste løb, med dansk deltagelse ved årets U23 VM forløste August Wisholm (Hadsund),

I hvad der nærmest kan kaldes ’sædvanlig stil’ lagde Hadsund-roeren ud med at ligge bagerst i feltet ved 500m, hvorefter han sikkert bevægede sig op gennem feltet og kommer over målstregen som nr. 3 og dermed sikrer sig en bronzemedalje efter Grækenland der tog sølvet og Portugal der vandt guld.

Selv er den 22-årige roer fra Hadsund træt, men også godt tilfreds med både løb og resultat:

”Man kan lidt mere i en A-finale. Men jeg var træt da vi ramte 750m hjem. Men ser bare Grækenland komme tættere og tættere på ved 750m hjem og tænker at jeg må have noget mere plads til ham. Jeg trykker, trykker og trykker, jeg ved bare tyskeren går død og det samme med italieneren. Men jeg kan se grækeren bare kommer flyvende og tænker jeg bliver nødt til at trække båden til mig. Så jeg trækker båden til mig og får det sidste med.”

Fortæller August Wisholm.

Godt første punktum for karrieren på ungdomslandsholdene i roning

2026 markerer sidste år August Wisholm kan udtages til Ungdomslandsholdene i roning, da han fylder 23 til næste år, og dermed rykker op som senior. Selvom der endnu er et U23 EM i sæsonen, så er -medaljen i Duisburg et godt første punktum for en 5 år lang karriere på ungdomslandsholdene.

August Wisholm repræsenterede Danmark, på de internationale robaner, for første gang i 2021 til U19 VM, hvor han sluttede på en 5. plads i A-finalen. Siden da, er det blevet til flere fine resultater, men dagens medalje er den første podieplacering.

Sidste gang der blev vundet en dansk medalje ved U23 VM i BM1x, var i 2021, hvor Bastian Secher (Roskilde) vandt bronze i Racice.