30. June 2026:
Endnu billigere for de unge at komme med til Sibenik i uge 42
- Forside
- Nyheder
- Endnu billigere for de unge at komme med til Sibenik i uge 42

Der er fortsat mulighed for at tilmelde sig DFfR’s oplevelses- og rotur til Sibenik i Kroatien i uge 42 (12.–18. oktober 2026) for unge i alderen ca. 17-25 år, og nu er der en ekstra god grund til at melde sig til.
Takket være yderligere støtte fra vores fonde kan Dansk Forening for Rosport nu øge tilskuddet med 1.000 kr. pr. deltager.
Det betyder, at egenbetalingen nu kun er 3.000 kr. pr. person for hele ugen.
Sibenik danner de perfekte rammer for en uge med roning, fællesskab og store oplevelser. Den smukke kroatiske skærgård byder på fantastiske roture, krystalklart vand, hyggelige havneby og masser af middelhavsstemning. Turen er målrettet unge roere fra hele landet og er en oplagt mulighed for både at udvikle sig som roer og skabe nye venskaber på tværs af klubber.
Vi håber derfor, at endnu flere vil benytte sig af den ekstra støtte og tage med på en uge fyldt med roning, oplevelser og fællesskab.
Tilmelding sker via formularen herunder.
Vi glæder os til at tage en stor gruppe danske unge roere med til Kroatien i efterårsferien.
Her tilmelder du dig til Oplevelsesturen til Sibenik, Kroatien i uge 42, 2026. Det koster 3000kr at deltage på turen, som vil blive opkrævet inden turstart. Turen er for deltagere mellem 17-25år og der er i alt 20 pladser.