wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Vil du give dine U15- eller U17-roere en sjov og udviklende regattaoplevelse? Så er det tid til at tilmelde sig 4x-puljen ved Sorø Regatta.

4x-puljen er åben for alle juniorroere – uanset niveau. Formålet er at samle unge roere på tværs af klubber, skabe nye relationer og give flere mulighed for at opleve spændingen ved at ro i større både.

Ved Copenhagen Regatta deltog hele 34 roere fra klubber over hele landet, og det skabte masser af gode løb, nye bekendtskaber og stærkt fællesskab på tværs af klubgrænserne. Nu er målet klart: Vi skal slå deltagerrekorden i Sorø!

De tilmeldte roere bliver tilfældigt sammensat på tværs af klubber og danner hold, som konkurrerer mod hinanden på regattabanen. Fokus er på fællesskab, læring og gode ro-oplevelser

Alle er velkomne både erfarne regattaroere og dem, der gerne vil prøve noget nyt.

Så tag en holdkammerat med, prik din træner på skulderen og hjælp os med at fylde banerne i Sorø.

Tilmelding:
Tilmelding sker ved at sende navn, årgang og klub til ungdomskoordinator Karen Bardram Kehr på [email protected]

Tilmeldingsfrist:
Onsdag den 24. juni kl. 10.00.

Vi glæder os til endnu en dag med masser af roning, fællesskab og gode oplevelser på Sorø Sø.