wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Weekendens Junior NM i Årungen blev en særdeles succesfuld affære for det danske ungdomslandshold

På den norske robane i Årungen var der i weekenden en perlerække af flotte danske resultater fra vores store ungdomslandshold på i alt 35 atleter, som var trukket i Danmarks-trikoten.

I alt blev det til lige så mange medaljer, som både vi stillede til start med – altså hele 10 styks.

Som sædvanlig afvikles Junior Nordiske Mesterskaber over to dage, hvor dag 1 bruges på at afvikle mesterskaberne for de små bådtyper.

Her kunne vi, ved dagens afslutning notere seks gange danske både gennem JNM, og samtidig også seks danske medaljer på scorekortet.

I JW2- roede Holstebro-pigerne Ella Hjortkær Nørgaard og Anna Kramer Bosnes en guldmedalje hjem. Det samme gjorde Mejse Østergaard Nielsen (Ringsted) i JW1x.

Også vores JM2x med Noah Baltser Lyngaard og Andreas Bork Kristensen (begge Holstebro), sikrede en dansk guldmedalje.

Carl Hassan Gaba (KR) og Sebastian Holt Poulsen (Odense), nappede bronze i JM2-. Samme karat fik Mads Kjeldgaard Løber (Lyngby) om halsen efter finalen i JM1x. En bronzemedalje blev det også til, til Andrea Nicolaisen Jensen og Celine Nielsen (begge Jels) i pigernes dobbeltsculler A-finale.

Søndag, store bådtyper og flere medaljer

Søndagens Junior Nordiske Mesterskabs-løb i de store bådtyper blev lige så succesfulde som lørdagens løb.

Tre medaljer, alle af guld, blev roet hjem af hhv.:

Et rent Bagsværd-hold i JM4x, bestående af Oscar Østergaard Nielsen, Buster Kiilerich Madsen, Hjalte Næraa og Otto Kjærulff.

Endnu et rent Bagsværd-hold, denne gang på pigesiden i JW4x med Amalie Thal-Drexel, Marie Louise Raahauge Avnsø, Marie Saxtoft Jørgensen og Sigrid Lindquist.

Og pigerne i vores otter, sikrede også en guldmedalje til samlingen. Bag årerne sad:

Johanne Ravn (KR), Ea Høyer Splitthoff, (KVIK), Emilie Raft, Lise Harling Voxnæs Waarst (begge Bagsværd), Melody Harati, Caroline Hessellund, Naja Lübeck, Cille Hougaard og Cox: Lærke Nissen Knudsen (alle Hadsund).

I JM8+ gjorde holdet også god figur og roede en sølvmedalje hjem. Her bestod holdet af:

Christian Qvist Frederiksen (KR), Albert Andersen (Roskilde), Frederik Aksel Holmriis (Hadsund,
Mads Kjeldgaard Løber (Lyngby), Rainer Kaliszan (Roskilde), Gustav Klingenberg Haussmann (Odense), Oscar Munck Aabenhus, Albert Grydehøj Stobbe (begge KR) og Cox: Marius Bach Alstrup (Ægir)

De flotte, danske resultater betød også at vandrepokalen, for flest vundne points, Victor Hjorts pokal, i år er dansk.