wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Status efter 2. konkurrencedag ved EM (30/5-2025)

Dame 1X – Frida Sanggaard, Bagsværd Roklub
I dagens semifinale roede hun en 2. plads hjem, endnu en gang også i 2. hurtigste tid af alle. Hun er derfor A-finaleklar på søndag. En kæmpe præstation af hende og hendes træner Ian Baden. Frida har fra de første danske konkurrencer vist hun havde god fart i singlesculleren, men at hun nu står i en europæisk finale, er ekstraordinært flot. På sin vej har hun sat flere medaljevindere i forskellige bådklasser fra OL til vægs, bland andet litaueren som vand bronze i singlesculler ved OL. Blot for at give et perspektiv på Fridas præstation. Frida kommer i dag i mål på 7:18,41 min. Og slår dermed dansk rekord endnu en gang! Hendes kendetegn og formel for løbet i dag er en stabil hård og dynamisk rytme, med lange tag og fokus på at gribe og drive båden effektivt. Med nogle flotte løft midt på banen gør hun forskellen overfor konkurrenterne og formår at afvise alle angreb på de sidste 500 meter. Foran Frida sluttede Storbritannien, i endnu en formidabel tid. Britten demonstrerede dermed at gårsdagens tid på 7:09,76 min. ikke var et one-hit-wonder. Hun har præsteret verdens 2. hurtigste tid nogensinde. Vi ser frem til endnu et britisk-dansk battle på søndag.

Herre 1X – Axel Dybdahl Poulsen, Københavns Roklub
I dag blev herrernes C-finale i singlesculler også afviklet, og her dominerede Aksel Dybdahl Poulsen (Københavns Roklub) fra start til slut. Aksel forbedrede sin egen personlige rekord fra i går med endnu 5 sekunder og vandt i tiden 6:52,14 min. Træner Jens Vilhelmsen er meget tilfreds med Aksels fremskridt og ser i dag en atlet som hurtigt har rystet debutantnerverne af sig. Ifølge Aksel var løbet i dag bedre end indledende, og han havde sammen med Jens lagt en modig plan for løbet, som viste sig rigtig god. Aksel er kendt for at starte hurtigt, så i dag skulle der virkelig holdes fast på 2. 500 meter. En luftkasse foran Østrig sled han sig til 1000 metermærket. Her satte han et rigtig fint push ind, som gav ham det afgørende hul til feltet. Aksel slutter således på en samlet 13. plads.

 

Axel Dybdahl Poulsen vandt C-finalen i tiden 6:52,14 min.