23. April 2025:
Rejsechefen bliver ny rejsepartner for DFfR – og smider et sponsorat oveni
- Forside
- Nyheder
- Rejsechefen bliver ny rejsepartner for DFfR – og smider et sponsorat oveni
Dansk Forening for Rosport har landet en ny og stærk samarbejdsaftale med Rejsechefen, der fremover står for alle forbundets rejser. Det gælder alt fra dommere og junior- og seniorlandshold til de danske repræsentanter i internationale kommissioner.
Rejsechefen sørger ikke bare for billetter og hotel – de står klar med personlig service og support hele vejen, uanset om det gælder en træningslejr i udlandet, et verdensmesterskab eller en vigtig konference i roningens internationale netværk.
Som en ekstra bonus har Rejsechefen valgt at støtte dansk roning med et sponsorat på 40.000 kr.
“Det her samarbejde giver os en kæmpe tryghed. Vi ved, at både vores atleter, dommere og repræsentanter er i gode hænder. Og at vi altid har nogen, vi kan ringe til, også hvis noget går galt undervejs,” siger Karen Bardram Kehr, Ungdomskoordinator i Dansk Forening for Rosport.
Rejsechefen har masser af erfaring med sportsrejser og er vant til at finde løsninger, når planer ændrer sig i sidste øjeblik – noget enhver, der har rejst med et hold, ved kan ske.
Samarbejdet er allerede i gang, og vi glæder os til en rejseven med Rejsechefen ved roret!