6. June 2024:
Afrunding af paraprojekt mod PL 2024
- Forside
- Nyheder
- Afrunding af paraprojekt mod PL 2024
Det lykkes desværre ikke at få en dansk roer til de Paralympiske Lege i 2024, men det blev gjort et godt og ihærdigt forsøg.
Derfor skal der også lyde en KÆMPE tak til alle som har støttet op om projektet i hele dets “levetid” siden marts 2023.
Og selvfølgelig en STOR tak for indsatsen til Pararoer Karina Lauridsen og ikke mindst hendes træner Morten Tibian, begge fra DSR.
Karina forsøgte at opnå en kvalifikation til Pl i Paris første gang i Szeged, Ungarn ved den Europæiske Kvalifikationsregatta i april måned og senest i Lucerne i Schweiz i maj, ved den endelige kvalifikationsregatta.
Desværre lykkes det ikke nogen af stederne trods en ihærdig indsats. Det er tydeligt at World Rowing i nogle tilfælde gradbøjer hvilke handicap der godkendes til de enkelte kategorier, hvoraf der findes tre.
PR1 er den hvor man kun kan ro med armene og på et fast sæde, PR2 og PR3 hvor man har mobilitet i både arme og ben.
Karina er fortsat PR1 roer og kræver hjælp til hvert træningspas da hun ikke selv kan få båden (og sig selv) på vandet.
Med tilskud fra DFfR og de båndlagte midler til handicap roning blev der i 2024 leaset en singlesculler som har pontoner til denne kategori af roere (PR1) derudover har dette eliteprojekt været selvfinansierende fra div. fonde og Parasport Danmark.
Når en kvalifikation ikke går som vi ønsker eller håbede på opstår en masse frustrationer, det er ikke anderledes for paraelite-folk end for alle andre elite-roere der ikke opnår en OL/PL-kvalifikation. Hverdagen ændres med et “snuptag” og tanker om hvad man så skal, med hvem eller hvornår fylder meget.
Vi må nok sande at Danmark er et meget lille land hvad mængden af mennesker med handicap som Pararoning kan rekruttere fra er begrænset.
Kommende Paraelite-projekter skal finde deres vej igennem og op i systemet.
Vi har et Paraudvilkingsudvalg med Mai-Britt Bille fra Ringsted Roklub som formand – udvalget består også af 2 handicappede tidligere elite roere så har du det mindste spørgsmål eller tvivl om handicappede kan ro og hvordan så skal du endelige kontakte udvalget.
Lotte Madsen, HB-medlem