31. October 2023:
Udtagelse af roere til Danmarks Rocenter og U23 – PIPELINE
- Forside
- Nyheder
- Udtagelse af roere til Danmarks Rocenter og U23 – PIPELINE
På baggrund af Testregattaen og ergometertestens resultater offentliggøres det nu hvilke roere Danmarks Rocenter har besluttet, skal kæmpe om pladserne på næste sæsons satsningsbåde. Det er for første gang i år at PIPELINE-konceptet introduceres og de U23-roere som kvalificerede sig til denne gruppe kan nu også offentliggøres.
Følgende roere har modtaget invitation til Danmarks Rocenter og til at deltage i træningssamling på Bagsværd Sø den kommende weekend.
Kvinder | Klub | Kategori: | Mænd | Kategori: | Klub |
Fie Udby Erichsen | KVIK | Åben klasse | Magnus Rathenborg | Åben klasse | Holstebro |
Lærke B. Rasmussen | DSR | Åben klasse | Tobias B. Kristensen | Åben klasse | Holstebro |
Astrid T. Steensberg | DSR | Åben klasse | Joachim Sutton | Åben klasse | Roskilde |
Frida S. Nielsen | Bagsværd | Åben klasse | Sverri S. Nielsen | Åben klasse | DSR |
Marie H. S. Johannesen | Roskilde | Åben klasse | Nick H. Larsen | Åben klasse | Odense |
Ida Gørtz | Bagsværd | Åben klasse | Frederic Vystavel | Åben klasse | KR |
Julie Poulsen | Odder | Åben klasse | Magnus Valbirk | Åben klasse | Holstebro |
Mathilde Persson | Bagsværd | Åben klasse/letvægt | Bastian B. Secher | Åben klasse | Roskilde |
Marie Mørch | Bagsværd | letvægt | Aksel Dybdahl | Åben klasse | KR |
Kaare Mortensen | Åben klasse | Holstebro | |||
James Dodd | Letvægt | Aarhus | |||
Rasmus Lind | letvægt | Sorø |
Da Sverri Nielsen som den eneste båd kvalificerede sig til OL ved VM 2023 i Beograd, fik vi som nation mulighed for at deltage ved både den europæiske kontinentale kvalifikationsregatta og Final Olympic Qualification Regatta i 2024.
Danmarks Rocenter vil for den kommende sæson arbejde med følgende bådtyper som satsningsbåde: M1x, M2-, M4-, W2- og W4-. Alle disse på nær M1x skal ro om OL-pladser ved Final Olympic Qualification Regatta i maj. Jens Vilhelmsen er cheftræner for mændene og Mads Haubro Petersen er cheftræner for kvinderne. John E. Faulkner bliver ny landstrænerassistent på herresiden og vil primært tage sig af M4- projektet.
Sammen med talentcentrene vil der også lanceres en satsning i W8+ frem mod FOQR i Lucerne. Dette projekt bliver forankret i Kraftcenter København, hvor Jesper Guldborg og Frederik Taulbjerg vil stå for træningen og koordineringen af projektet. Da dameotteren også vil blive første reservebåd til satsningsbådene i DRC, vil projektet koordineres i tæt samarbejde med Mads Haubro Petersen. Med den bredde der er i gang med at udvikle sig i toppen af senior- og U23-eliten ser sportschef Thor Juul Kristensen store perspektiver i allerede nu at lade en dameotter forme sig:
”Vi har så mange gode roere, at vi simpelthen er nødt til at lade dem forsøge at kvalificere sig til OL. På den måde arbejder vi både kortsigtet og langsigtet, for chancen er til stede for en OL-kvalifikation, men der er også i denne gruppe mange stærke roere, som bliver stammen frem mod 2028”.
På letvægtssiden vil der være en mulighed for at ro om kvalifikation til OL ved den kontinentale kvalifikationsregatta under EM i Ungarn i april. For nuværende afsøges det at Talentcenter Sjælland og Hovedstaden varetager på disse projekter, hvor Kraftcenter Bagsværd stiller træner Carsten Hassing til rådighed for at køre projekterne.
PIPELINE-konceptet
I forbindelse med første samling d. 3.-5. november har Danmarks Rocenter inviteret 13 U23-roere til at deltage. De 13 roere kvalificerede sig ved Testregattaen til at indgå i PIPELINE-gruppen. Seks mænd og syv kvinder får således mulighed for et sportsligt løft. Igennem den kommende vinter- og forårssæson vil disse roere mødes til træningssamlinger og rejse med hinanden på træningslejr. Målet er at lave de hurtigst mulige konstellationer i toere og firere frem mod U23-VM. PIPELINE er et nyt koncept og Peter Holmquist har takket ja til at være den gennemgående træner for konceptet. Han har sammen med de ansatte i KCK, ansvaret for at afvikle PIPELINE-aktiviteterne. De inviterede roere er ikke sikre på en plads til VM, men de får et sportsligt løft, som gerne skulle højne deres niveau og derved hjælpe med at sikre vores U23-landshold kan ro med helt i toppen ved VM. Ved Odense Langdistance kan andre roere med VM-drømme udfordre PIPELINE-roerne og Peter Holmquist vil sammen med KCK sørge for at den sidste selektion af toer- og firerprojekterne finder sted efterfølgende. Første aktivitet for PIPELINE-roerne er et informationsmøde, hvor DRC’s sportschef og Team Danmarks sportspsykolog sammen med to erfarne DRC-roere vil indføre dem i hvordan livet som landsholdsroer på Danmarks Rocenter er.
Følgende roere er inviteret til samling som PIPELINE-roere:
Kvinder | Klub | Kategori: | Mænd | Kategori: | Klub |
Clara Hornnæss | KVIK | Åben klasse | Casper Girke | Åben klasse | DSR |
Frida W. Foldager | Roskilde | Åben klasse | Elias Ellehammer | Åben klasse | Bagsværd |
Liv Jensen | Ægir | Åben klasse | Tobias K. Bosnes | Åben klasse | Holstebro |
Ida M. Nielsen | Ægir | Åben klasse | Christian Søndergaard | Åben klasse | Holstebro |
Silje Seifert | DSR | Åben klasse | Christian Runge | Åben klasse | Lyngby |
Astrid Højgaard | Bagsværd | Åben klasse | Tobias Holt Poulsen | Åben klasse | Odense |
Anna Ida Hurup | Bagsværd | Åben klasse |