Følg U23-landsholdet ved VM i Plovdiv, BUL
Dette års U23 VM bliver afholdt i Plovdiv, Bulgarien og det danske ungdomslandshold består i år af seks både og i alt 12 roere.
Du kan naturligvis følge roerne tæt her på roning.dk, på Facebook og Instagram.
Hvilke roere vi har med, og hvordan de er fordelt på bådene fremgår på grafikken øverst i nyheden.
Opdatering søndag kl. 12.00:
I BLM1x sætter Rasmus Lind (Sorø) punktum for mesterskaberne med en bronzemedalje i A-finalen.
Det er Rasmus’ første, internationale medalje i hans karriere.
Opdatering søndag kl. 09.06:
Dagens 2. B-finale bliver lige så tæt, for Rikke Køchs (Aarhus) ror sig ind på 2. pladsen i BLW1x, i et løb hvor der også er god kamp om sejren. Rikke kommer derfor fra mesterskaberne med en overall 8. plads.
Opdatering søndag kl. 09.00:
I en tæt, tæt B-finale for BM4- ror Casper Lindballe, Tobias Kramer Bosnes, Christian Søndergaard (alle Holstebro) og Elias Ellehammer (Bagsværd) sig ind på 3.pladsen, så de kommer fra dette års U23 VM 2023 med en overall 9. plads.
Opdatering lørdag kl. 12.50:
I BM4- ror Casper Lindballe, Tobias Kramer Bosnes, Christian Søndergaard (alle Holstebro) og Elias Ellehammer (Bagsværd) et godt løb i A/B-semifinalen. De fire slutter på femtepladsen og dermed skal de ro B-finale i morgen.
Opdatering lørdag kl. 12.47:
I BLM1x holder Rasmus Lind (Sorø) sig på 3. pladsen i A/B-semifinalen. Det betyder at Rasmus er A-finaleklar til i morgen.
Opdatering lørdag kl. 12.45:
I BLW1x A/B-semifinalen kæmper Rikke Køchs (Aarhus) med om 3. pladsen helt frem til mål. Kun 1,3 sek. er Spanien hurtigere. Dermed ender Rikke på 4. pladsen og skal ro B-finale i morgen.
Opdatering lørdag kl. 09.40:
I BW4x slutter Astrid Højgaard (Bagsværd), Josefine Freltoft (KR), Vár Guriardóttir Hansen og Laura Boldsen (begge Aarhus) på sjettepladsen i deres B-finale. Så ved U23VM 2023, bliver de fire nr. 12.
Opdatering lørdag kl. 09.30:
I BW1x ror Clara Hornnæss (KVIK) sig ind på 5. pladsen i hendes C-finale. Det betyder at hun sætter punktum for U23 VM, med en overall 17. plads.
Opdatering lørdag kl. 08.10:
I BM1x D-finalen for August Wisholm (Hadsund) et flot, og veldisponeret løb. Han lukker af med en god slutspurt, som sikrer ham sejren og dermed en overall 19. plads ved U23 VM 2023.
Opdatering fredag kl. 14.00:
I Plovdiv har vi sol, vi har smil og vi har glade roere. Humøret er højt og det samme er stemningen.
Vi har også en god weekend i vente, hvor vi i morgen kan se frem til en travl dag på vandet, for alle seks mandskaber skal nemlig i aktion.
Her får du et galleri af billeder fra formiddagen i Bulgarien, hvor flere af holdene har været en tur på vandet for at træne.
Opdatering fredag kl. 11.00:
I dagens anden, danske C/D-semifinale sætter Clara Hornnæss (KVIK) sig solidt på førstepladsen og dermed er hun C-finaleklar til i morgen.
Opdatering fredag kl. 10.56:
I en tæt C/D-semifinale slutter August Wisholm (Hadsund) på fjerdepladsen. Det sender ham videre i morgendagens D-finale.
Opdatering fredag kl. 09.09:
I BW1x ror Clara Hornnæss (KVIK) sig ind på 3. pladsen i opsamlingen. Det sender hende videre i C/D-semifinalen senere i dag, kl. 10.30(DK-tid).
Opdatering torsdag kl. 11.57:
I BM1x ror August Wisholm (Hadsund) sig ind på en tredjeplads i opsamlingen. Kun 1 og 2 gik videre til A/B-semifinalerne, derfor er August videre til C/D-semifinalen.
Opdatering torsdag kl. 11.53:
I BW4x ror Astrid Højgaard (Bagsværd), Josefine Freltoft (KR), Vár Guriardóttir Hansen og Laura Boldsen (begge Aarhus) sig ind på femtepladsen i deres opsamlingsløb. Det betyder at de fire skal ro B-finale på lørdag.
Opdatering torsdag kl. 10.00:
I BLW1x ror Rikke Køchs (Aarhus) sig ind på 2. pladsen i et veldisponeret løb, hvor hun går forbi GER omkring ved 1500. Dermed er Rikke også sikret en plads videre i A/B-semifinalen.
Opdatering torsdag kl. 09.55:
I BM4- sætter Holstebros Casper Lindballe, Christian Søndergaard, Tobias Krammer Bosnes og Bagsværds Elias Ellehammer sig på 3. pladsen i deres indledende løb. Det giver dem en billet videre til A/B-semifinalen.
Opdatering onsdag kl. 11.55:
I BM1x er det også kun 1 der er direkte videre. August Wisholm (Hadsund) ror sig ind på 3. pladsen i et løb hvor ITA og IRL stak af fra starten af. Dermed skal August også en tur omkring opsamlingen.
Opdatering onsdag kl. 11.54:
I BLM1x har Rasmus Lind (Sorø) føringen ved 1500m, men USA sætter en stærk slutspurt ind og overhaler på de sidste 500m. Men Rasmus fastholder 2. pladsen og dermed er han videre til A/B-semifinalen.
Opdatering onsdag kl. 11.51:
Dagens første danske løb var BW4- med Astrid Højgaard (Bagsværd), Josefine Freltoft (KR), Vár Guriardóttir Hansen og Laura Boldsen (begge Aarhus), de fire slutter på 6. pladsen og da kun 1. gik videre var nåleøjet også småt. Derfor skal de fire omkring opsamlingsløbet.
Opdatering onsdag kl. 06.00:
Godmorgen fra Plovdiv!
Vi har en varm dag foran os, men også en dag hvor vi kan tage hul på U23 VM 2023, så mon ikke det bliver en fremragende onsdag. Hvis du vil følge vores tre danske både i aktion, i dag, så kan du gøre det på livetracker hos worldrowing.com.
Du får lige en opdateret tidsplan, hvor tiderne er angivet i DK-tid.
Opdatering tirsdag kl. 16.00:
Der har nu været lodtrækning, og derfor kender vi nu starttiderne for roernes indledende løb. De første tre både skal i aktion onsdag, mens de resterende tre venter til torsdag.
Onsdag
Tiderne herunder er UTC+2, så du skal trække en time fra for at få DK-tider
Kl. 12.05
BW4x med Astrid Højgaard (Bagsværd), Josefine Freltoft (KR), Vár Guriardóttir Hansen og Laura Boldsen (begge Aarhus)
Møder: GER | SUI | ITA | CHN | LTU
Kl. 12.10
BLM1x med Rasmus Lind (Sorø)
Møder: JPN | USA | ESP | ARG
Kl. 12.35
BM1x med August Wisholm (Hadsund)
Møder: AIN | ITA | IRL | LAT | CHN
Torsdag:
Kl. 09.55
BM4- med Holstebros Casper Lindballe, Christian Søndergaard, Tobias Kramer Bosnes og Bagsværds Elias Ellehammer.
Møder: HUN | ESP | ITA | AUS
Kl. 10.15
BLW1x med Rikke Køchs (Aarhus)
Møder: AUS | GER | MAR | TUN
Kl. 11.30
BW1x med Clara Hornnæss (KVIK)
ALG | TUN | GER | AUT
Det vil være muligt at følge alle løb på livetracker og med lyd-kommentering. Lørdag vil det være muligt at følge A/B-semifinaler og Finaler på livestream, søndag vil du kunne følge A-finalerne på livestream. Livestreamen vil kunne findes på siden her og hos worldrowing.com
Opdatering tirsdag kl. 11.00:
Tirsdag formiddag har alle roere været en tur på vandet, for at få klaret dagens første omgang træning. Temperaturen er endnu til at holde ud og over hele linjen er humøret i den danske lejr højt.
Opdatering tirsdag kl. 07.25:
Mandag morgen satte U23-landsholdet kursen mod Plovdiv og U23 VM 2023. Hele holdet ankom sikkert til robanen og fik pakket ud, sat telt op og prøvet vand. Men det er varmt i Bulgarien det tegner til, at det kun bliver varmere herfra.
Opdatering tirsdag kl. 07.00:
BM2- med Patrick Klestrup og Simon Mikkelsen (begge Holstebro) skulle have været til start ved dette års U23 VM. Desværre er holdet blevet ramt af en skade. Derfor kommer holdet ikke til start.
-
Følg med hos World RowingKlik her
-
Kontakt:Bianca ToftebjergKommunikations- og SoMe-ansvarligTlf.: +45 26 21 02 47Mail: [email protected]Ungdomslandsholdene i roningFølg med på Facebook