wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Følg landsholdet ved EM i Bled, Slovenien

Torsdag til søndag afvikles årets EM i Bled, Slovenien. Du kan som altid følge mesterskaberne her, på Facebook og på Instagram. Hos World Rowing vil du kunne følge løbene på livestream lørdag og søndag. Streamen vil fremgå på siden her.
Lørdag og søndag vil du ligeledes kunne følge mesterskaberne live på DR2 fra kl. 12.15-14.40 (lørdag) & 10.45-13.50 (søndag), begge dage vil der være ekspertkommentering v. Tobias Kempf.
Holdpræsentation af landsholdets otte både, kan findes her.
(redaktionelle rettelser til indhold på siden her, kan sendes til: Bianca på [email protected])

Opdatering søndag kl. 13.35:

I dagens sidste A-finale med dansk deltagelse, ender Sverri Nielsen (DSR) på fjerdepladsen i et løb, hvor en flyvende hollænder går ind og tager en overraskende guldmedalje foran den olympiske mester fra Grækenland, der slutter på 2. pladsen og tyske Oliver Zeidler, der tager bronzemedaljen.

Opdatering søndag kl. 11.00:

I LM1x ror Rasmus Lind (Sorø) sin første A-finale og ender på 5. pladsen efter et flot løb, hvor slutter tæt på Slovenien der tager 4. pladsen.

Alle billeder er taget af Balint Czucz

Opdatering søndag kl. 10.37:

I W1x B-finalen tager Fie Udby (KVIK) sejren og sætter dermed punktum for sin deltagelse i mesterskaberne med en overall 7. plads.

Opdatering søndag kl. 10.16:

I M2- ror Joachim Sutton og Frederic Vystavel en 2. plads hjem i B-finalen. De to slutter dette EM af med en overall 8. plads ved mesterskaberne.

Opdatering søndag kl. 09.22:

Den nysammensatte duo i M2x bestående af Bastian Secher (Roskilde) og Magnus Rathenborg (Holstebro) kommer fra EM med en samlet 18. plads, efter en sejr over Bulgarien i D-finalen.

 

Opdatering lørdag kl. 12.35:

I W4- A-finalen er det 0.00.12 sek., der afgør at Holland tager 3. pladsen og bronzemedaljen, mens Astrid Steensberg (DSR), Frida Sanggaard (Bagsværd), Marie Johannesen (Roskilde) og Julie Poulsen (Odder) på trods af en stærk slutspurt, ender på den utaknemmelige 4. plads.

Foto: Balint Czucz. Pigerne sidder fra venstre: Astrid Steensberg, Frida Sanggaard, Marie Johannesen og Julie Poulsen.

Opdatering lørdag kl. 11.36:

På trods af en stærk slutspurt, så lykkes det ikke Fie Udby at kæmpe sig op på tredjepladsen og tage den sidste billet videre i A-finalen. Hun slutter på 4. pladsen og skal dermed ro B-finale i morgen.

Opdatering lørdag kl. 11.28:

I M1x lukker Sverri Nielsen (DSR) en tæt A/B-semifinale på førstepladsen. Dermed har han sikret sig en A-finaleplads i morgen kl. 13.25.

Opdatering lørdag kl. 10.49:

I M2- A/B-semifinalen bliver Joachim Sutton (Roskilde) og Frederic Vystavel (KR) sat af den litauske båd på de sidste 500m i kampen om 3. pladsen og den sidste adgangsgivende billet i A-finalen. Den danske duo slutter på 4.pladsen og det sender dem i B-finalen.

Opdatering lørdag kl. 10.40:

I LM2x sætter Alexander Modest og Christian Hagemann (begge Lyngby) punktum for deres EM deltagelse med en sjetteplads i B-finalen. De ender dermed på en overall 12. plads ved mesterskaberne.

Opdatering lørdag kl. 10.32:

I LW2x ror Marie Mørch og Mathilde Persson (begge Bagsværd) en 5. plads hjem i B-finalen. Det placerer dem på en overall 11. plads ved dette års EM.

Opdatering fredag kl. 15.30:

Fredagens sidste løb med dansk deltagelse er M2x C/D-semifinalen med Bastian Secher (Roskilde) og Magnus Rathenborg (Holstebro) hvor den nyligt sammensatte duo slutter på 3. pladsen. Men med kun to pladser videre til C-finalen, skal de to altså i søndagens D-finale.

Opdatering fredag kl. 15.17:

I LM2x A/B-semifinalen slutter Alexander Modest og Christian Hagemann (begge Lyngby) på sjettepladsen. Det sender dem i morgendagens B-finale kl. 10.32.

Alle billeder er taget af: Balint Czucz

Opdatering fredag kl. 12.30:

A-finalen i LM1x, er den første internationale A-finale i Rasmus Linds’ karriere og han er mere end klar til at give den gas på søndag fortæller han:

”I går roede jeg mod Polen og der havde jeg allerede en idé om, at jeg godt kunne slå ham. Nordmanden har jeg roet mod før, så ham vidste jeg, at jeg kunne slå. Så jeg lagde godt ud fra starten, som jeg også gjorde i det indledende i går. Polen og Norge fulgte med, så ved 1000m gav jeg den et ekstra ’push’ og kunne se at de ikke fulgte med. Jeg roede mig ikke helt ud hverken i går eller i dag, så jeg tænker bare at den skal have fuld smadder på søndag, og så må vi se hvad det kan blive til.”

Opdatering fredag kl. 10.10:

I LM1x holder Rasmus Lind (Sorø) fast i 2. pladsen fra start til mål. Det sikrer ham den sidste billet videre i hans første A-finale på senior niveau.

Opdatering fredag kl. 09.57:

I W4- opsamlingsløbet ror Astrid Steensberg (DSR), Frida Sanggaard (Bagsværd), Marie Johannesen (Roskilde) og Julie Poulsen (Odder) først til 500m, så ror de først til 1000m, så til 1500m og de slutter også først. De er A-finaleklar og sætter både 2022 VM-sølvvinderne fra Holland og 2022 EM-sølvvinderne fra Irland til vægs.

Opdatering fredag kl. 09.30:

I LW2x opsamlingsløbet slutter Mathilde Persson og Marie Mørch (begge Bagsværd) på fjerdepladsen i blandt et stærkt felt. Det udløser en plads i B-finalen lørdag formiddag, planlagt til kl. 10.24.


Opdatering torsdag kl. 16.15:

Kort før landsholdet rejste til Bled, var Joachim Sutton med i World Rowing-kommentator Martin Cross’ podcast. Her snakkede de bl.a. om OL-kvallen, OL og om Joachims tur over Stillehavet, som han tager på kort efter EM er overstået.
Podcasten kan du lytte til her:


Opdatering torsdag kl. 13.54:

I LM2x har vi nu Alexander Modest og Christian Hagemann (begge Lyngby) gennem opsamlingen. Det blev en tæt omgang, men de to spurtede sig til en 3. plads og dermed tager de den sidste billet videre i A/B-semifinalen.

Opdatering torsdag kl. 12.38:

Her får du lige et overblik over, hvordan de næste par dage ser ud, nu hvor vi er færdige med de indledende løb ved EM.

Videre til A/B-semifinaler er: M1x, W1x, M2-.
Det betyder at de tre både får en pause i morgen, fredag, for semifinalerne er planlagt til på lørdag.

Både der skal omkring opsamling: M2x, LW2x, LM2x, LM1x og W4-.
For alle, på nær LM2x, ligger opsamlingsløbene i morgen formiddag.
For Alexander Modest og Christian Hagemann (begge Lyngby) i LM2x gælder det opsamlingsløb torsdag eftermiddag omkring kl. 13.35/13.40.

Opdatering torsdag kl. 12.27:

I LW2x var der kun én plads direkte videre, Mathilde Persson og Marie Mørch (begge Bagsværd) slutter på femtepladsen i det indledende løb, derfor skal de to omkring opsamling.

Opdatering torsdag kl. 12.05:

I M1x slutter Sverri Nielsen (DSR) på 1. pladsen i det indledende løb og dermed tager han også den eneste direkte billet videre i A/B-semi.

Opdatering torsdag kl. 11.55:

I W1x sikrer Fie Udby (KVIK) sig en plads videre i A/B-semifinalen med en 2. plads i det indledende løb.

Opdatering torsdag kl. 11.30:

I W4- sætter Astrid Steensberg (DSR), Frida Sanggaard (Bagsværd), Marie Johannesen (Roskilde) og Julie Poulsen (Odder) sig på 2. pladsen efter Rumænien, men kun nr. 1. går direkte videre, så de skal omkring opsamling. Men VM-sølvvinderne fra Holland må se sig henvist til 3. pladsen af de fire danske damer.

Opdatering torsdag kl. 11.10:

I LM2x slutter Christian Hagemann og Alexander Modest (begge Lyngby) på sjettepladsen i deres indledende løb. Det betyder at de to skal omkring opsamling.

Opdatering torsdag kl. 11.00:

I LM1x slutter Rasmus Lind (Sorø) på 4. pladsen i det indledende løb. Men med kun én plads direkte videre, skal han en tur omkring opsamling.

Opdatering torsdag kl. 10.30:

Efter at have roet sammen i godt og vel en uge, er Bastian Secher (Roskilde) og Magnus Rathenborg (Holstebro) nu igennem deres første løb i M2x. Den nye konstellation slutter på 5. pladsen i deres indledende løb, så de skal en tur omkring opsamlingen.

Opdatering torsdag kl. 10.14:

I M2- holder Frederic Vystavel (KR) og Joachim Sutton (Roskilde) fast i 2. pladsen gennem hele deres indledende løb, og slutter også her. Det giver dem en plads videre i A/B-semi, sammen med Schweiz, som vinder løbet. 

Torsdagens løb bliver ikke livestreamet, så i stedet får du lidt stemningsbilleder fra onsdagens træning.
Alle fotos er taget af: Balint Czucz

Opdatering onsdag kl. 18:04:

Nu har der været lodtrækning og startlisterne er kommet online, og derfor kender vi nu starttiderne for morgendagens indledende løb.

M2-, Frederic Vystavel (KR) og Joachim Sutton (Roskilde) ror indledende kl. 10.00
Møder:
MDA | HUN | CZE | SUI | NED

M2x, Bastian Secher (Roskilde) og Magnus Rathenborg (Holstebro) ror indledende kl. 10.20
Møder:
ROU | POL | FRA | IRL

LM1x, Rasmus Lind (Sorø) ror indledende kl. 10.50
Møder: AZE | POL | SUI | FRA

LM2x, Christian Hagemann og Alexander Modest (begge Lyngby) ror indledende kl. 11.00
Møder:
IRL | EST | TUR | POR | POL

W4-, Astrid Steensberg (DSR), Frida Sanggaard (Bagsværd), Marie Johannesen (Roskilde) og Julie Poulsen (Odder) ror indledende kl. 11.20
Møder:
NED | ROU | FRA

W1x, Fie Udby (KVIK) ror indledende kl. 11.45
Møder:
HUN | SLO | NED

M1x, Sverri Nielsen (DSR) ror indledende kl. 11.55
Møder:
CPY | SRB | IRL | ISR | NED

LW2x, Mathilde Persson og Marie Mørch (begge Bagsværd) ror indledende kl. 12.15
Møder:
GRE | ESP | SUI | GBR | AUT

Opdatering tirsdag kl. 19.10:

Landsholdet har tirsdag haft rejsedag, hvor de er rejst fra træningslejren i Völkermarkt til Bled i Slovenien. De er velankommet og har fået etableret deres base ved robanen.

Video: Thor Juul Kristensen

Opdatering tirsdag kl. 14.00:

Onsdag eftermiddag er der lodtrækning omkring placeringer i heats. Umiddelbart efter lodtrækningen vil du kunne finde starttider for torsdag, på siden her.