wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Efter en god, kold og lang indendørssæson, var det i weekenden endelig tid til at komme på vandet til regatta igen

Billeder: Dorthe Jensen / @copenhagenloadstar + klubbernes Instagram/Facebook.

Selvom forårsvarmen endnu lader vente på sig, så er solen her og i weekenden blev det endelig tid til, at landets kaproere igen kunne komme på vandet og ro mod hinanden.

Med lige i underkanten af 100 tilmeldinger mere end sidste år, har der i weekenden været travlt på Odense Kanal både lørdag og søndag, hvor de mange roere har skullet igennem den klassiske 6 km distance, som årets første regatta byder på.

På vandet har de forbipasserende kunnet følge alt fra singlesculler- til otterløb, og en hel del af landsholdets roere har også været på pletten, for at få taget det første hul på sæsonen 2023.

Regattaen midt i landet trækker roere fra både øst og vest 

Vi skal vente endnu et par uger, før vi får alle de nyeste roere, de yngste roere og mastersroerne i gang for alvor, men U19 roerne var på plads og her er det Oliver Bach fra Randers Roklub, på vej igennem de 6km på kanalen og mod en guldmedalje.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Pia H (@randers__roklub_ungdom)

En god del af landsholdets roere var også at finde på vandet i weekenden, vores lette damedobbeltsculler inklusive. Men fordi der ikke er letvægtsløb til Odense Langdistance, roede landsholdets lette damedobbeltsculler, som er en ren Bagsværd-båd, med Marie Mørch (2) og Mathilde Persson (1), i den åbne klasse.

Podiepladserne i kvindernes singlesculler gik både lørdag og søndag til tre damer, som særlig aldersmæssigt er et stykke fra hinanden alle tre. For fra guldmedaljevinder, Fie Udby (KVIK) ned til sølvmedaljevinder Ida Gørtz (Bagsværd), er der 10 års aldersforskel, og bronzevinder Rikke Køchs (Aarhus) (som normalt ror let) er yderligere otte år yngre. Men begge dage, var det altså disse tre, som krydsede målstregen først.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Rocenter Aarhus🚣‍♀️ (@rcaarhus)

I galleriet her, kan du få en lille smagsprøve på de billeder som Dorthe Jensen har fanget i weekenden, når resten er klar kommer der link på vores Facebook.

Nu venter der to uger, hvor der for de roere som var med i Odense, er tid til at omstille fokus til 2 km. Og for dem som endnu ikke har taget hul på udendørs-regatta-sæsonen 2023, kan nå at finjustere det sidste, inden Københavns Regattaforening inviterer til Copenhagen Regatta på Bagsværd sø, d. 13.-14. maj. Hvis du ikke har nået at tilmelde dig endnu, så er fristen først d. 3.maj, så du kan nå det endnu. Find tilmeldingen i regattahæftet.