Sæsonstatus for landsholdet i roning efter VM 2022

Fra Sportschef Thor Juul Kristensen | Primærfoto: Balint Czucz

Nu er sidste løb ved VM i Racice afviklet og dermed er punktum også sat, for landsholdets kaproningssæson anno 2022. Det har været et superflot og velafviklet VM med 63 nationer, mange tilskuere og nervepirrende tætte konkurrencer. Alt i alt den flottest tænkelige arena og kulisse.

Verdensmesterskaberne har været vores store mål for sæsonen, og det vi har tilrettelagt planlægningsmæssigt ud fra at skulle toppe ved. Vi deltog med 16 roere i seks olympiske og en ikke olympisk bådklasse. Frem mod VM har landsholdet deltaget, ved EM i München i august, ved World Cup 1 i Beograd og World Cup 2 i Poznan.

Resultaterne ved VM, hvor vi ikke får både i A-finalerne og ikke kommer hjem med medaljer er uvant for dansk roning. Udefraset er dette kritisabelt og kan udlægges som en fiasko. Når vi som delegation ikke rejser nedtrykte hjem, skyldes det vi er kommet i mål med meget af det vi gerne ville opnå for denne sæson.

Ved sæsonstart var samtlige besætninger nye i VM-sammenhæng, og vores grundlag for at forudse mandskabernes præstationspotentialer var derfor ikkeeksisterende. Dette år har handlet om at afdække vores potentiale, og se hvor højt op i tabellerne vi kunne nå. Allerede tidligt på året viste W4- og M1x rigtig god fart. W4- nåede endda podiet ved World Cup 1 og ved World Cup 2 opnåede énårsgruppen for damer en enestående sølvmedalje i W8+, og viser denne gruppes store potentiale.
Både M1x og W4- opnår ved VM på flot vis den placering, der næste år skal sikre OL-kvalifikationen. Ved EM sluttede LW2x på en 7. plads og viste rigtig god roning. Samtlige både på landsholdet har haft en positiv udvikling, og fremgang gennem året. Præstationerne for LM2x, W2- og M4- skal holdes op imod det faktum at 5 af dem er U23 roere og deres præstationer skal ses i et flerårigt udviklingsperspektiv.

VM har været præcis den styrkeprøve og test vi skal bruge for at kende forbedringsbehovet frem mod næste års OL-kvalifikation. Det handler om at være bedst når det gælder, og vores succes skal primært måles på vores leveringsdygtighed ved VM og OL. Lige nu konstaterer jeg, at vi ikke er hvor vi skal være, men vi ved hvor vi skal hen.
Vi har ikke været i stand til at hoppe direkte ind i de OL-givende placeringer i LM2x, LW2x, M4- og W2-, og vi skal i runde tal forbedre os 3-5 sekunder for at være konkurrencedygtige i kampen om OL-pladserne. Derfra er der yderligere 2-5 sekunder op til medaljerne. Det store spørgsmål er så, om vi er i stand til det med den tid vi har til rådighed? Vi har en gruppe af dedikerede atleter, som er villige til at træde 100 procent ind i arbejdet. Dem vil jeg gerne rose for den pligtopfyldende og seriøse måde de har arbejdet på gennem året. Og meget ligger allerede på skinner og kører godt.
Vi har en flot ekspertopbakning fra Team Danmark, som hjælper roerne med kostoptimering, sportspsykologi og styrketræning. Her er vi meget professionelt struktureret og på højde med de nationer vi konkurrerer i mod. Vi har et setup på Danmarks Rocenter, hvor den daglige træning varetages af et verdensklassetrænerteam. De har hver især, og sammen, bevist deres leveringsdygtighed på store resultater gennem mange sæsoner.

Vi skal for alles vedkommende innovativt gå til opgaven om, at løfte det nuværende niveau, hvis dette års resultatkrise ikke skal bide sig fast. Skal vi gøre det bedre til næste sæson, skal vi skrue på flere indsatser. Som ansvarlig for at drive denne proces, vil jeg som reaktion på vores opnåede resultater igangsætte en grundig evaluering af vores arbejdsmetoder og DRC’s elitestrategi. For når vi ikke for nuværende er lige så leveringsdygtige, som andre nationer af samme størrelse, kræver det handling.
Jeg er ikke så optaget af hvorfor vi befinder os hvor vi gør, men meget mere optaget af, hvad der skal til for at igangsætte en positiv udvikling for dansk kaproning og DRC’s elitearbejde.
Her vil jeg liste tre ting der særligt skal fokuseres på de kommende år:

1. Øget national konkurrence
2. Løbserfaring og styrkelse af elitemiljøet og præstationskulturen
3. Bedre træningsforhold

AD 1: For at øge den nationale konkurrence, vil jeg vil stædigt fortsætte arbejdet med at opbygge en større gruppe af eliteroere omkring de absolut dygtigste landsholdsroere. Med 6 roere fra OL i Tokyo til start ved Testregattaen, hjælpes denne ambition godt på vej. Og hvis vi til og med lykkes med at løfte udviklingslandsholdsroerne endnu tættere på de atleter som præsterer ved OL, vil vi ikke opleve så store generationsskifte som det, vi er vidne til i år.

AD 2: Ved dette VM havde vi 9 debutanter med, og ikke ét eneste hold som tidligere har stillet til start ved senior-VM i nuværende konstellation. Vi har ved VM oplevet udsving i præstationsniveau fra løb til løb for enkelte af holdene, og det har været dyrt i forhold til det videre avancement i regattaen. Men set i lyset af vores gruppes sammensætning og erfaring, er dette logisk. Vi skal fremadrettet arbejde for at alle bliver lige så gode, til at præstere til regattaerne som de gør til træning. Det er en kunstart og et miks af mentale evner og rå styrke, noget der ikke findes nogen genvej til. Alle i og omkring DRC skal arbejde målrettet for at atleterne er glade, og trives samtidig med de præsterer.
Hen over vinteren vil jeg facilitere, at landsholdsgruppen gennemgår en række workshops med dette fokus. Vores roere skal bruge hinanden endnu mere end i dag, i deres daglige træning, både som støtte men også som konkurrenter. Vejen til større erfaring går gennem indædt ærgerrig fight i den daglige træning og via deltagelse i andre og flere løb end World Rowing-events.

AD 3: Bedre træningsforhold skal forstås som flere forskellige ændringer. Vi skal se på, hvordan vi kan sikre vores roere har samme overskud, til at fokusere på den daglige træning som deres konkurrenter. Med store krav til uddannelse, jobs og andre forpligtigelser, er det vanskeligt at tilrettelægge optimal træning, og vi skal blive mere kompromisløse omkring prioriteret tid til roningen. Vi skal i den kommende periode evaluere den træning, vi har udført i indeværende sæson, og se om der er noget som kan justeres, så det fysiske niveau løftes endnu hurtigere. Det sidste jeg vil arbejde på at forandre, er den forskel vi ser på den danske model og mange andre sammenlignelige landes, i antallet af træningslejrdage. Vi har haft 7 ugers træningslejr i år for 15 roere, Irland har haft 17 ugers træningslejr for 30 roere.

Selvom jeg spiller ovenstående indsatser ud som veje vi skal gå, er jeg meget ydmyge og taknemmelig for alle de gode råd jeg kan få udefra. Derfor vil jeg rigtig gerne invitere alle involverede parter i talentarbejdet, med om bordet til en snak om vores fremtidige udvikling af landsholdet. At bygge en roer til højeste internationale niveau tager lang tid, og succes for vores roere ved VM og OL skal sikres gennem fælles indsats og samarbejdet mellem klubber, kraftcentre/talentcentre og Danmarks Rocenter.
Jeg vil gerne tage hul på denne snak allerede ved den kommende Testregatta, hvor jeg derfor invitere alle deltagende kaproningschefer, kraftcenterledere og trænere til møde lørdag kl. 11:30-12:30 i ”Børnehaven” i Danmarks Rocenter.

Thor Juul Kristensen
Sportschef / High Performance Manager