wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
Ved dette års senior EM består landsholdstruppen af 19 danske roere

Det er blevet tid til Senior EM 2022. Du kan som altid følge mesterskaberne her, på Facebook og på Instagram. Hos World Rowing vil du kunne følge løbene på livestream fra torsdag til søndag. Den kan findes her.
Mesterskaberne er en del af et multi-sportsevent, så du har mulighed for at følge finalerne lørdag fra kl. 10.10 til kl. 13.45 på DR2, samt søndag fra kl. 10.50 – kl. 14.00 også på DR2 – med dansk kommentering, og Fie Udby som ekspertkommentator.
Holdpræsentation af landsholdets otte både, kan findes nederst på siden her.
(redaktionelle rettelser til indhold på siden her, kan sendes til: Bianca på [email protected] el. sms til 26 21 02 47)

LIVESTREAM

Opdatering søndag kl. 14.15:

I en A-finale med stærke navne og den olympiske mester på startlisten, slutter Bastian Secher (Roskilde) på sjettepladsen i M1x. Dette bliver også hans endelige placering ved dette års senior EM for den 22-årige roer. Og det bliver også Bastian der sætter punktummet for det danske EM 2022.

Foto: Dorthe Jensen

Opdatering søndag kl. 13.57: 

I W8+ slutter Astrid Steensberg (Danske Studenters Roklub), Frida Sanggaard Nielsen (Bagsværd Roklub), Marie Johannesen (Roskilde Roklub), Julie Poulsen (Odder Roklub), Cecilie Brünnich, Christine Cardel, Sofie Vikkelsøe, Nikoline Laidlaw (alle Danske Studenters Roklub) og cox. Sophie Oestergaard på sjettepladsen i A-finalen. Som også bliver deres endelige placering ved mesterskaberne i München. 

Foto: Dorthe Jensen

Opdatering søndag kl. 10.22:

I LM2x ror Alexander Modest (Lyngby) og Oscar Petersen (Bagsværd) sig ind på femtepladsen i deres B-finale. Dette bliver deres punktum for senior EM, som de kommer fra, med en overall 11. plads

Foto: Dorthe Jensen

Opdatering søndag kl. 10.10:

I LW2x ror Mathilde Persson og Marie Mørch (Bagsværd) et veldisponeret løb fra start til slut i B-finalen. På de sidste 500m gik de to op og tog føringen fra den spanske båd. Føringen holdt de fast på hele vejen til målstregen. De to slutter på førstepladsen, og det giver dem en overall 7. plads ved dette års senior EM.

Foto: Dorthe Jensen

Opdatering søndag kl. 09.50:

I LM1x B-finalen har vi nu Rasmus Lind (Sorø) over målstregen på andenpladsen. Rasmus lagde stærkt ud, og havde føringen ved 1000m. Den svenske roer gik forbi, men sammen med den spanske båd, kunne de tre holde resten af feltet på afstand. I sit første mesterskab på senior niveau slutter Rasmus på en overall 8. plads.

Foto: Dorthe Jensen

Opdatering lørdag kl. 12.29:

Dagens sidste løb, dagens A-finale i W4- er nu over målstregen.

Astrid Steensberg (DSR), Frida Sanggaard Nielsen (Bagsværd), Marie Skytte Hauberg Johannesen (Roskilde) og Julie Poulsen (Odder) lå længe på femtepladsen i en tæt A-finale med et tæt felt. De fik sat Holland og tog fjerdepladsen, og gik på jagt efter Rumænien på tredjepladsen. Desværre var den Rumænske båd stærkest, så de fire slutter på fjerdepladsen men med kun 0.56 sek op til tredjepladsen.

Her står pigerne fra venstre: Astrid, Frida, Marie, Julie (Foto: Dorthe Jensen)

Opdatering lørdag kl. 10.45:

I M1x A/B-semifinalen stak Tyskland og Holland af fra feltet, men Bastian Secher (Roskilde) kunne ligge stabilt på tredjepladsen og holdt den hele vejen hjem til mål. Dermed er han i morgendagens A-finale.
DR har også nyheden

Foto: Dorthe Jensen

Opdatering lørdag kl. 10.00:

I LM1x A/B-semifinalen havde Rasmus Lind (Sorø) fat i tredjepladsen og en plads i A-finalen frem til 1500m. Desværre gik Østrig forbi på det sidste stykke. Rasmus slutter på fjerdepladsen og skal derfor sætte punktum for hans første senior A deltagelse i B-finalen, søndag.

Foto: Dorthe Jensen

Opdatering lørdag kl. 09.35:

For M4- med Magnus Rathenborg, Tobias Bork Kristensen, Magnus Valbirk og Kaare Mortensen, (Holstebro) bliver punktummet for EM 2022, en fjerdeplads i B-finalen. Dermed får Holstebro-båden en overall 10. plads med hjem fra mesterskaberne i München.

I dag har de fire byttet lidt rundt i båden, så de sidder fra 4 (venstre): Tobias, Magnus R., Magnus V., Kaare. Foto: Dorthe Jensen

Opdatering lørdag kl. 09.20:

I W2- havde Sofie Halling Vikkelsøe og Nikoline Laidlaw (DSR) et rigtig godt udlæg i B-finalen, hvor føringen var deres til de første 500m. På midterstykket gik først Italien og så Tjekkiet forbi, og det bliver også den endelige placering over målstregen. De to slutter på tredjepladsen, og det giver dem en overordnet niendeplads ved dette års EM.
De to er dog ikke færdige på vandet, i morgen sidder de begge på W8+ i A-finalen.

Foto: Dorthe Jensen

Opdatering fredag kl. 11.07:

Sidste opsamlingsløb er nu overstået. M4- med Kaare Mortensen, Tobias Bork Kristensen, Magnus Valbirk, Magnus Rathenborg (Holstebro) slutter på femtepladsen og dermed skal de fire ro B-finale i morgen, lørdag.

I båden sidder de fra 1 (venstre): Kaare, Magnus V., Tobias og Magnus R. (Foto: Dorthe Jensen)

Opdatering fredag kl. 10.20:

I LM2x slutter Alexander Modest (Lyngby) og Oscar Petersen (Bagsværd) på femtepladsen i opsamlingsløbet. Det sender de to i søndagens B-finale.

Opdatering fredag kl. 10.17:

I LW2x opsamlingsløbet ror Mathilde Persson og Marie Mørch (Bagsværd) sig ind på fjerdepladsen. Det sender de to i B-finalen på søndag.

Thomas Poulsen sørgede også for at sende Marie (2) og Mathilde (1) godt afsted mod deres opsamling (Foto: Dorthe Jensen)

Opdatering fredag kl. 09.29:

Nu har vi W2- med Sofie Halling Vikkelsøe og Nikoline Laidlaw (DSR) gennem opsamlingsløbet. De to slutter på femtepladsen, det betyder at de to ror B-finale i morgen, lørdag.

Nikoline (2) og Sofie (1) blev sendt godt afsted af deres træner Mads Haubro (Foto: Dorthe Jensen)

Opdatering torsdag kl. 13.33:

Så har vi sidste danske indledende løb over målstregen. W8+ med Sofie Vikkelsøe (DSR), Nikoline Laidlaw (DSR), Christine Cardel (DSR), Cecilie Brünnich (DSR), Julie Poulsen (Odder), Marie Skytte Hauberg Johannesen (Roskilde), Frida Sanggaard Nielsen (Bagsværd), Astrid Steensberg (DSR) og Cox. Sophie Oestergaard slutter på tredjepladsen i det indledende. Kun den vindende hollandske båd går direkte videre, så den danske otter skal omkring opsamling fredag.

Foto: Dorthe Jensen

Opdatering torsdag kl. 12.50:

I LM2x var det også kun nr. 1 som kom direkte videre. Alexander Modest (Lyngby) og Oscar Petersen (Bagsværd) slutter på femtepladsen og skal dermed en tur om opsamlingsløbet i morgen, fredag.

Foto: Dorthe Jensen

Opdatering torsdag kl. 12.35:

Der var kun en plads direkte videre i LW2x indledende. Mathilde Persson og Marie Mørch (Bagsværd) slutter på tredjepladsen, efter et flot løb ned over banen. De to skal omkring opsamlingen fredag formiddag.

Foto: Dorthe Jensen

Opdatering torsdag kl. 12.10:

På den tredje 500m fik Bastian Secher (Roskilde) sat den slovenske M1x af, og fortsatte efter Kjetil Borch fra Norge som havde lagt sig i spidsen. Bastian slutter på andenpladsen i indledende og dermed er han direkte videre til A/B-semifinalen på lørdag.

Foto: Dorthe Jensen

Opdatering torsdag kl. 11.42:

I et løb, hvor feltet var meget spredt, slutter M4- med Magnus Rathenborg, Tobias Bork Kristensen, Magnus Valbirk og Kaare Mortensen (Holstebro) på fjerdepladsen. Kun vinderen gik direkte videre, så de fire skal omkring opsamling i morgen, fredag.

Foto: Dorthe Jensen

Opdatering torsdag kl. 11.30:

W4- med Astrid Steensberg (DSR), Frida Sanggaard Nielsen (Bagsværd), Marie Skytte Hauberg Johannesen (Roskilde) og Julie Poulsen (Odder) besluttede sig for, at de skulle have en plads direkte videre i A-finalen. På den tredje 500m stak de af fra Polen og Holland, og ud efter den førende irske båd. Damerne slutter på andenpladsen og er dermed også direkte videre i lørdagens A-finale.

Foto: Dorthe Jensen

Opdatering torsdag kl. 11.22: 

I LM1x har Rasmus Lind (Sorø) fået en yderst godkendt senior A debut i det indledende løb. Han var helt med fra starten og stak sammen med den Bulgarske roer af fra feltet efter ca. 1000m. Rasmus slutter på andenpladsen med under et sekund op til Bulgarien på førstepladsen. Rasmus er derfor videre til A/B-semi på lørdag.

Foto: Dorthe Jensen

Opdatering torsdag kl. 09.53:

Så fik vi gang i årets senior EM, og i W2- var Sofie Halling Vikkelsøe og Nikoline Laidlaw (DSR) første danske båd i aktion. I et løb hvor Holland og  Storbritannien stak af fra feltet, særligt på de sidste 1000m, bliver de to nr. fire efter Grækenland på tredjepladsen. De to skal derfor en tur omkring opsamling fredag morgen.

Foto: Dorthe Jensen
Torsdagens tidsplan er nu klar.

Opdatering tirsdag kl. 11:00

Torsdag starter Senior EM i München, hvor det danske landshold naturligvis er at finde på startlisterne.

Så du ved hvor, hvornår og hvordan du kan følge vores danske roere på den tyske robane, så får du herunder et overblik over mesterskaberne, og i anledning af EM også en holdpræsentation.
Dette års EM er en del af begivenheden European Championships, et stort multi-sportsevent hvor også Atletik, Cykling, Sports Klatring, Beachvolley, Gymnastik, Triatlon, Bordtennis og Kajak/Kano-sprint afvikler EM.

Mesterskaberne starter torsdag morgen, og her skal alle danske hold igennem indledende løb. Onsdag eftermiddag er der lodtrækning, og herefter vil du kunne finde de danske løbstider her på siden.

Du kan naturligvis følge mesterskaberne her på roning.dk, på Facebook og på Instagram. Hos World Rowing vil du kunne følge løbene på livestream fra torsdag til søndag. Den vil naturligvis også kunne findes på roning.dk.
Da mesterskaberne er en del af et multi-sportsevent, så har du også mulighed for at følge finalerne lørdag fra kl. 10.10 til kl. 13.45 på DR2, samt søndag fra kl. 10.50 – kl. 14.00 også på DR2 – med dansk kommentering, og Fie Udby som ekspertkommentator.


Holdpræsentation:

Ved Senior EM stiller det danske landshold med otte mandskaber, dette inkluderer en dameotter, hvor W4- og W2- dobler-op.

M1x, Bastian Secher fra Roskilde Roklub

I herrernes singlesculler har vi, som ved World Cup 1 & 2 i år, Bastian. Bastian får fornøjelsen af det største felt, for i M1x møder 21 både til start. Bastian har tidligere været ved både World Cup og VM på seniorniveau, og har også adskillelige U19 og U23 landsholdsudtagelser bag sig.
Bastian trænes af Thomas Poulsen. 

 

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af @bastiansecher

LM1x, Rasmus Lind fra Sorø Roklub

Den lette singlesculler-roer Rasmus er med ved dette års Senior EM. Det er Rasmus’ debut på senior-niveau, og han har roet i den lette singlesculler siden 2020, hvor han havde U23-debut ved U23 EM.
Rasmus var i forrige uge til U23 VM, hvor han sluttede med en sejr i B-finalen med den tredjehurtigste tid af alle i både A- og B-finalen i BLM1x.
Til daglig trænes Rasmus af Ulla Hvid fra Sorø.

Rasmus Lind tidligere på sommeren ved U23 VM i Varese (foto: Dorthe Jensen)

LW2x, Mathilde Persson og Marie Mørch fra Bagsværd Roklub

I den lette damedobbeltsculler sidder Bagsværds Mathilde og Marie. De to har roet sammen i dobbeltsculleren ved internationale mesterskaber siden 2020, og var også med ved både World Cup 1 & 2 tidligere på sæsonen.
Marie og Mathilde trænes af Thomas Poulsen.

I båden sidder Mathilde 2, på strokepladsen og Marie sidder 1 (foto: Balint Czucz)

LM2x, Alexander Modest (Lyngby) og Oscar Petersen (Bagsværd)

Den anden lette dobbeltsculler har besætning i form af Alexander og Oscar. De to er i gang med deres første sæson i båd sammen på landsholdet. Tidligere har de to også roet letvægt, men ikke sammen. Som den anden lette dobbeltsculler har Alexander og Oscar også roet sammen ved World Cup 1 & 2 i år.
Alexander og Oscar trænes af Thomas Poulsen.

I båden sidder Alexander 2, på strokepladsen og Oscar sidder 1 (foto: Balint Czucz)

W2-, Nikoline Laidlaw og Sofie Halling Vikkelsøe, Danske Studenters Roklub

For Nikoline og Sofie, er det også første sæson sammen i båden. De to sidder på dametoeren uden styrmand. Nikoline har også tidligere roet på landsholdet både i W4- og i W8+, og så har hun læst på universitet i USA, hvor hun også har roet otter. Det er Sofies første sæson på senior landsholdet, men tidligere har hun været på både U19 og U23-landshold.
De to trænes af Mads Haubro Petersen.

I båden sidder Nikoline 2, på strokepladsen, og Sofie sidder 1 (foto: Balint Czucz)

W4-, Astrid Steensberg (DSR), Frida Sanggaard Nielsen (Bagsværd), Marie Johannesen (Roskilde) og Julie Poulsen (Odder)

Den danske damefirer uden styrmand har OL-erfarne Frida med ombord, som har roet W4- på landsholdet siden 2018. Både Astrid og Julie har roet på W8+ mens de har studeret i USA, og så har de begge, som Frida, været på både U19 og U23-landsholdet tidligere. Modsat de tre andre, så er Marie noget mere uprøvet. Hun er Fast-track roer, og blev spottet i et fitnesscenter for et par år siden, og sæsonen 2022 har også budt på Maries internationale landsholdsdebut.
Mads Haubro Petersen er træner for W4-.

 

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Astrid Steensberg (@astridsteensberg)

I båden sidder pigerne i rækkefølgen som skrevet ovenover, Astrid sidder stroke (4) og Julie sidder på etterpladsen.

M4-, Magnus Rathenborg, Tobias Bork Kristensen, Magnus Valbirk og Kaare Mortensen, Holstebro Roklub

En ren Holstebro-besætning udgør holdet på herre fireren uden styrmand. For samtlige af de fire, så er 2022 deres debut på senior landsholdet, men samtlige af de fire har også været på både U19 og U23 landsholdet tidligere. Det gælder også for de fire, at de har siddet sammen i båden ved både World Cup 1 og 2 i år.
Jens Vilhelmsen træner de fire Holstebro-roere.

I båden sidder Kaare på etterpladsen, Magnus Valbirk sidder 2, Tobias sidder 3 og Magnus Rathenborg er stroke

W8+, Astrid Steensberg (DSR), Frida Sanggaard (Bagsværd), Marie Johannesen (Roskilde), Julie Poulsen (Odder), Cecilie Brünnich (DSR), Christine Cardel (DSR), Nikoline Laidlaw (DSR), Sofie Halling Vikkelsøe (DSR), cox. Sophie Østergaard. 

Som ved årets anden World Cup, så stiller vi med en dameotter der består af besætningen fra W2- og W4-, plus Cecilie og Christine fra DSR der begge lige har roet U23 VM i hhv. BW4- og BW2-. Til at styre båden har vi Sophie Østergaard, som har års erfaring som cox for Yales M8+.
Mads Haubro er træner for W8+.

Vi har desværre ikke et foto af alle, i båden (endnu).