wave Created with Sketch.
Se alle nyheder
I uge 30 summede Vordingborg Ro- og Kajakklub af liv da landets ungdomsroere indtog klubben

I uge 30 var Vordingborg Ro- og Kajakklub vært for den første sommerlejr for danske ungdomsroere siden 2018.

Formen er ny, for tidligere år har der været én lejr for outriggerroere og én lejr for inriggerroere, hvor coastal de seneste år har været en del af bådparken også. Årets lejr har samlet alle tre bådtyper, inklusive Edon, så deltagerne har haft mulighed for at prøve deres evner i alle bådtyperne.

I alt 24 ungdomsroere fra forskellige klubber i landet havde fundet vej til Vordingborg Ro- og Kajakklub til fem dage med socialt samvær, fællesskab, roning og konkurrence.

Ugen var planlagt således, at de unge alle sammen kom ud i forskellige bådtyper. Så der blev både roet i sculler, coastal og inriggerbåde.
Veste og sikkerhed ved roning var også en fokuspunkt på ugen, og mandagen startede med test af både selvoppustelige og manuelle veste blev på land men også i vand.

De fuldautomatiske, oppustelige veste blev testet af i vandet

Vejret viste sig heldigvis fra den gode side. Det var kun fredag, at det blæste for meget til vandaktivitet, og derfor blev aktiviteten til forskellige konkurrencer på land.
Der var både ergometer-, bordfodbold-, bordtennis, petanque- samt vendespilskonkurrence, og samtlige deltagere gik til konkurrencerne med stort engagement.

Fredagens ergometerkonkurrence på klubbens terasse

Badeture i den dejlige sommervarme, var der naturligvis også masser af, både morgen og eftermiddag.

Helt som de tidligere DFfR-lejre, så foregik overnatningen i telte på græsplænen foran roklubben.

En kæmpe tak til de unge mennesker for en fantastisk uge, og en kæmpe tak til alle arrangørerne og Vordingborg Ro- og Kajakklub for at skabe fantastiske rammer for dette års ungdomssommerlejr!
Allerede nu tegner det til, at der kommer en gentagelse i 2022.