wave Created with Sketch.
Den danske kystlinje med fjorde, bælter og et utal af små og store åer og søer er som skabt til at opleves fra vandsiden. Syv forskellige steder i Danmark og i Dalsland (Sverige) er det muligt at leje en udstationeret båd for billige penge.

Få en unik rooplevelse i fremmed rofarvand. Tag eksempelvis en tur til Limfjorden, Alssund, det sydfynske øhav, Isefjorden eller smålandsfarvandet.

OBS: De to udstationerede både i Dalsland er allerede lejet ud i hele slusesæsonen 2024. Men på grund af endnu et sent afbud har vi lige nu 2 både ledige i Dalsland – i uge 29 – 14-20. juli 2024.

Der ER også fortsat én ledig båd i uge 31 – ligesom bådene er ledige i enkelte perioder i for- og eftersæsonen, bl.a. i pinsen.

Leje af 1 båd i 1 uge (2 åres inrigger): 825 kr/uge
Leje af 1 båd pr. dag (2 åres inrigger): 165 kr/dag.

Dobbelt coastal (C2x) – THOR:
• 1 uge: 825 kr./uge (lørdag til lørdag)
• Pr. dag: 165 kr./dag

Firer coastal med styrmand (C4x+) – ÆGIR:
• 1 uge: 1.000 kr./uge (lørdag til lørdag)
• Pr. dag: 200 kr./dag

I kolonnen til højre er der masser af nyttig viden. Du kan:

  • Læse mere om de oppustelige redningsveste, der ligger i alle bådene
  • Læse regelsættet for brug af bådene.
  • Se hvilket udstyr der følger med. Det er ikke muligt at leje lejrudstyr til de udstationerede både, men bådene leveres incl. alt sikkerhedsudstyr.
  • Jeres rotur vil være i fremmed rofarvand, og er dermed underlagt DFfRs langtursreglement. Husk at styrmanden skal være uddannet langtursstyrmand.

Hvem kan vi spørge til råds?

Alle både har en tilsynsførende tilknyttet. Betragt vedkommende som jeres guide, som I kan spørge til råds om rofarvandet, lokale seværdigheder og overnatningsmuligheder samt bådene.

Hvis I har forårsaget skader på båd eller udstyr – eller har noget I gerne vil meddele/klage over, når jeres rotur i en af de udstationerede både er slut, bedes I udfylde og aflevere en langtursrapport, som I kan få udleveret af den tilsynførende eller dennes stedfortræder.

De udstationerede både forvaltes af Lise og Allan Pedersen, Tur & Motion-udvalget i DFfR.