Kontakt
- Forside
- Kontakt
Bent er sekretariatsleder og har ansvaret for ledelse af medarbejderne tilknyttet Rosportens Hus. Derudover varetager han sekretærrollen for Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget. Han rådgiver desuden klubber omkring forsikringer, vedtægter, lovgivning samt medlemsindberetninger og det politiske arbejde i klubberne.
Anna Karina er ansvarlig for at udbrede, udvikle og styre eRoning. Derudover kører hun udviklingsforløb i klubberne hvor bl.a. vision, strategi, rekruttering, fastholdelse, sikkerhed og reglementer kan være på programmet. Herudover er hun en del af arbejdet med kommunikation og særligt videoproduktion.
Anne er bogholder i DFfR og DRC og styrer alle de økonomiske opgaver for de to enheder. Derudover kan hun svare på spørgsmål vedr. fakturaer og udgiftsbilag, samt omkring Gavegiro.
Lennart sidder i en delt stilling mellem DFfR og DRC med fokus på coastalroning og understøttelse af igangværende projekter. Desuden deltager han i arbejdet omkring talentudvikling og kraftcentrene på dels det strategiske, men i nogen grad på det udøvende niveau.
Marianne er ansvarlig for DFfRs kursusvirksomhed og uddannelser, det er hende der sørger for at planlægge og administrere kursusafviklingen. Derudover sidder Marianne med Skole OL og ungdom, og kan rådgive om bl.a. ungdomsarbejdet i klubben.
Bianca sidder i en delt stilling mellem DFfR og DRC. Hun har ansvaret for at opdatere DFfRs platforme med informationer, nyheder og resultater. Hun står desuden for opdatering af roning.dk samt for at udsende nyhedsbrev. Derudover dækker hun mesterskaber for Ungdoms- og seniorlandsholdene på roning.dk og de sociale medier.
Irene sidder i en delt stilling mellem de tre vandforbund DFfR, Dansk Kano og Kajak og Dansk Sejlunion med fokus på miljø. Hun sidder med klubrådgivning ifm. konkrete sager om miljø, herunder bl.a. høringssvar og har fokus på den grønne dagsorden i forbund og klubber.
Kamilla sidder i en delt stilling mellem de tre vandforbund DFfR, Dansk Kano og Kajak og Dansk Sejlunion med fokus på faciliteter. Hun sidder med initiativer på facilitetsområdet og med kontakt til kommuner og andre instanser ifm. høringssvar og for at sætte de tre forbund og deres medlemmer på dagsorden.
Karen sidder som ungdomskoordinator og arbejder bl.a. for at sikre en god sammenhæng og godt samarbejde mellem Talentudviklingsudvalget, kraftcentrene og DFfR. Desuden har Karen ansvaret for at deltage i planlægning og koordinering af talentaktiviteter. Hun arbejder også med at udvikle bæredygtige ungdomsmiljøer i klubberne.
Thor er sportschef for Danmarks Rocenter (DRC) og varetager den daglige ledelse af trænerne i rocenteret. Desuden har han ansvaret for forbundets elitearbejde samt for at varetage interesser i eks. Team Danmark.
Jens er cheftræner for herregruppen på landsholdet. Han arbejder med de satsningsbåde som bliver sat for sæsonen, samt med de mandlige roere der er udtaget til at være på landsholdet.
Frederik er træner i Danmarks Rocenter og er ansvarlig for aktiviteterne i Talencenter Øst. Han er desuden ansvarlig for U23-gruppen, samt for DRC udviklingslandsholdsroere.
Josh er cheftræner for damegruppen på landsholdet. Han arbejder med de satsningsbåde som bliver sat for sæsonen, samt med de kvindelige roere der er udtaget til at være på landsholdet.
(Josh kommer fra USA og kommunikerer derfor på engelsk)
Carl er akademileder for Gudmund Schacks Akademi (GSA), en ny og selvstændig enhed i dansk roning med fokus på at rekruttere og udvikle talentfulde kaproere. Han sikrer den røde tråd i roernes udvikling fra novice til professionel atlet og har ansvaret for samarbejdet mellem akademi, kraftcenter og talentcenter samt Danmarks Rocenter. Carl styrker den centrale forudsætning for et stærkt udviklingsmiljø i fællesskab og en sammenhængende talentlinje i dansk roning.
Søren er koordinator for Talentcenter Vest. Det er ham, som er ansvarlig for aktiviteterne i Talentcenter Vest, samt for den sportslige plan, budgetter, trænerallokering til projekterne og samarbejdet med Danmarks Rocenters landstrænere.