13. August 2020:
Aflysning: Danish Open Coastal Rowing / DM Coastal 2020
- Forside
- Nyheder
- Aflysning: Danish Open Coastal Rowing / DM Coastal 2020
”I lyset af den seneste udvikling af Covid-19 med markant stigning i antal smittede – ikke mindst i Østjylland – og myndighedernes skærpede meldinger og retningslinjer, finder vi det desværre nødvendigt at tage ansvaret på os og aflyse mesterskabet,” understreger Peter Froskov, fmd. for DFfRs Coastaludvalg og Peter Poulsen, Odder Roklub.
Aflysningen sker såvel for at undgå en unødig risiko for smittespredning, ved at bringe roere fra hele landet sammen, som af sportslige hensyn. DM-regattaen ville blive underlagt så væsentlige coronarestriktioner og så mange ændringer i afviklingen, at det uundgåeligt ville amputere den sportslige værdi af dette års DM og Danish Open.
”Vi er meget ærgerlige over at måtte aflyse, da rammerne for et fantastisk stævne var helt på plads. Vi ved jo også, at mange roere havde glædet sig til at konkurrere ved Saksild Strand. Forberedelserne går dog ikke til spilde, da vi inviterer til Danish Open Coastal Rowing samme sted i september 2021.”
Vi håber på forståelse for situationen og beslutningen.
Indbetalte deltagergebyrer vil blive refunderet hurtigst muligt.
Venlig hilsen
Odder Roklubs DM-udvalg og DFfRs coastaludvalg